Prøv avisen
Bog og cd

Dybt ind i påskens hemmelighed

Daniel Øhrstrøms ”Det bedste er i vente” består af 32 salmer og en cd med 13 kompositioner til teksterne i bogen, udført af rytmiske musikere. Teksterne kredser alle om et opstandelsestema. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Kristeligt Dagblads kulturjournalist Daniel Øhrstrøm debuterer som salmedigter med bog og cd, der er værd at diskutere med

Kristeligt Dagblads kulturjournalist Daniel Øhrstrøm har tidligere skrevet blandt andet interviewbøger om litteratur og tro. Nu debuterer han som salmedigter, men ikke nok med det, også som komponist.

Den nye påskeudgivelse, ”Det bedste er i vente” består af 32 salmer og en cd med 13 kompositioner til teksterne i bogen, udført af rytmiske musikere. Teksterne kredser alle om et opstandelsestema.

Den tredje skæring er komponeret af Øhrstrøm selv, en fin, inderlig poprock-sang. Sangeren Solrun Stig, der tidligere har udgivet musik sammen med bandet Kloster, formår at give fortolkningen af den flydende sang en indtrængende styrke. Titlen ”Guds personlighed” lyder teologisk lidt trekantet, men omkvædet viser en næsten F.P. Jac'sk omskrivning:

”Størst af alt er først af alt
og det, der varer ved;
kærlighed i evighed 
er Guds personlighed.” 

Det må betyde, at det, at Gud er en personlig Gud, er det største af alt. Og det er jo lige på kornet for den kristne tro. Men at der overhovedet er et omkvæd, viser også, at udgivelsen har sin egen genrebetegnelse imod sig. Åndelige sange havde været dækkende. Skal vi i en dansk kirkelig sammenhæng forstå det som salmer, falder det på en sprogdragt, der kan virke ujævn, og en teologi, der kan virke forenklet, som i ”Min elskede søn”:

”Du kan blive, hvad du vil
for du har, hvad der skal til; 
bliv pilot, professor eller star 
husk bar, du har en far.” 

Dermed ikke sagt, at alt skal leve op til Grundtvigs og Brorsons mesterskab, men Daniel Øhrstrøm, som kender Bob Dylan, burde nok have lyttet den berømte ”Gotta Serve Somebody” igennem, med dens opremsninger af beskæftigelser under Guds åsyn, og derved indset, at han glemmer elektriker, lærer og SOSU-assistent, og at det underminerer den Jesus-centrerede kærlighedssang.

Udgivelsen er udkommet på den karismatiske ugeavis Udfordringens forlag, og der har man ikke de stramme sproglige krav, som man har i Den Danske Salmebog. Til gengæld har man et krav til troens inderlighed, som Daniels Øhrstrøms åbenhjertige og sympatiske udgivelse fuldt og helt opfylder.

Selve tanken bag ”Det bedste er i vente” er inspirerende, men også her spiller han sig op mod et forlæg, man ikke kan forbigå. Når man ser, at bogens tekster er skrevet over tekster fra en række gravsten, tænker man straks på Edgar Lee Masters ”Spoon River Anthology” (1915), en stor digtsamling, der genfortæller menneskers liv gennem gravstenene.

I bogen får vi ikke noget møde med dem, der er ”Elsket og savnet” på gravstenen. Det er smukke gravsten, der er afbildet i bogen, men intet andet end almindeligt brugte gravstens-ord forbinder os med dem. Billedteksterne er lovlig fåmælte. Cirkusgrundlægger siger teksten om en, hvis navn jeg aldrig har hørt. Godt, så ved vi det!

Tanken er givetvis den, at man via sin opstandelsestro, gennem at meditere på gravstenen, læser opstandelsesteksten ved siden af og derved overskrider dybet ind til påskens hemmelighed. Det er smukt.

Albummet med de 13 sange kan fint stå på egne ben. Det andet nummer, ”Min nåde er dig nok”, viser, hvad det er for en stil, vi har med at gøre, og får os derved også til bedre at forstå de sproglige valg, der er taget. Musikken er dybest set en let country-rock, her ofte med et vist ”celtic touch”.

Sangen ”Mælkebøtte” er en effektiv, minimalistisk, basdrevet komposition af Mikael R. Andreasen (ligeledes fra bandet Kloster). Teksten er et vellykket forsøg på at se det ringeagtede som velsignet af Gud. Sangens femte vers driver en fin pointe igennem om, at mælkebøttens ”livs-tro”, dens vedholdenhed i det foragtede, er et resultatet af Guds vilje. Fjerde vers rejser en kongeideologi via C.S. Lewis' Narnia-mytologi, der identificerer løven med Kri-stus: ”Hvilken tanke/ se din manke/ vokser kongegult i krat/ Mon den løvetand/ er fra en havemand/ fra Nazareth?”

Det er sådan en tekst, der deler vandene: Nogle vil se den som overlæsset. Andre vil se en endeløst lysfyldt ballade om livets og Guds storhed.

Flere gange er det elektroniske keyboard for fremtrædende i klangbilledet, hvor man havde foretrukket et musikinstrument, så man kunne høre, at det er et menneske, der spiller.

Celloen på afslutningnummeret ”Evighedsfrø” er et længselsfuldt ventet åndedræt.

Det kan være et økonomisk spørgsmål. Alligevel er cd'en absolut et bekendtskab værd. Det er spirituel musik, der rækker langt ud over kirkelige kredse. Og i musikalsk klædedragt fungerer sangens omkvæd virkelig godt:

”Livet slutter ikke her
Vi skal ses, hvor Jesus er
Men lev dit liv, før du skal dø
Det er evighedens frø.” 

Som salmetekst rejser det en par spørgsmål. Kan man synge sådan i en voksensang: ”Vi skal ses, hvor Jesus er”?

Personligt ville jeg ønske, man kunne, men jeg er ikke sikker.

Og er der en skjult dommedagsforskyndelse i de sidste to linjer? Kunne det ske, at ”frøet ikke bliver lagt i jorden”, underforstået at det falder på stengrund (jf. Matt. 13, 18-23)?

Jakob Brønnum er redaktør og forfatter.