Prøv avisen
Bog

Dyrekøbt erfaring med sygdom

4 stjerner

”Magtesløs styrke” er en ganske lille udgivelse, men det forhindrer ikke, at den har et meget væsentligt budskab

”Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk”, skriver Paulus på det kendte sted i 2. Korintherbrev. I Filipperbrevet i den såkaldte Filipperhymne hedder det blandt andet ”Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lig med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig”.

Disse to citater udgør det bibelske fundament og omdrejningspunkt i den lille bog med titlen ”Magtesløs styrke” skrevet af Mathias Secher Rom. Forfatteren, der er 36 år, gift og familiefar, præsenterer sig i forordet som følger: ”Jeg lever med sygdom. Den korte version er, at jeg har et hidtil ukendt syndrom, som lægerne kun har fundet i min familie. I mit tilfælde medfører den forskellige følgesygdomme og konstanter smerter, som er kroniske, svært behandlelige og invaliderende. I takt med, at smerterne tager til, præger afmagten store dele af mit liv og min dagligdag.”

Forfatteren, der er cand.theol. og som har skrevet en afhanndling om magtesløs konflikthåndtering, har således de allerbedste såvel personlige som faglige forudsætninger for at beskrive en teologi og en tro, der tager sit udgangspunkt i Guds afmagt som netop det sted, hvor Guds magt og troens styrke har sit sande udgangspunkt.

Mathias Secher Rom befinder sig i og skriver ud fra et konservativt bibelsyn, men han skriver klart, sobert og uden skygge af sentimentalitet om sit anliggende. Det er en afgørende pointe i Mathias Secher Roms fremstilling, at kristendommen ikke lover et nemmere og mere succesrigt liv, at alting går bedre, når man er troende, men at det tværtimod forholder sig sådan, at Guds ”styresystem”, som han udtrykker det, er et helt andet end det almindelige. Derfor vender Gud også med den lidende Kristus op og ned på tingenes orden for på den måde at viser sin styrke i magtesløsheden. Derfor kan troen også først vise sig i hele sin rigdom, når man, frivilligt eller ufrivilligt, må erkende sin svaghed.

At Mathias Secher Rom har et yderst personligt forhold til afmagtsfølelse, er tydeligt. Han ved derfor også, hvad det betyder trosmæssigt og med skriftens ord at give afkald og vende afmagten til en styrke. Det forhold betyder på ingen måde, at han ikke også er i stand til ud fra sin egen erfaring af styrken i magtesløsheden at sige noget overordentligt væsentligt ikke blot om konflikter i kirken, deres antal og årsager, men også om deres mulige løsning, såvel som hvad det indebærer at være menighed i det hele taget. ”Magtesløs styrke” er en ganske lille udgivelse, men det forhindrer ikke, at den har et meget væsentligt budskab, en dyrekøbt erfaring, at dele med sin læser.