Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Dyrkelsen af de hellige relikvier

På mirakuløs vis viste Jesu ansigt sig på et stykke stof. Stoffet i denne overdådige ramme hører til i Vatikanet og er kendt som Mandylion eller Edessa-billedet af Kristus. Oprindelsen til stoffet er ukendt. Men på de tidligste billeder af Kristus var han glatbarberet som en romersk kejser. Først senere fik han skæg. Foto: Vatinanets Museum.

Torne fra Kristi tornekrans og hår og knogler fra helgener. Ny udstilling på British Museum i London viser, hvordan kristne gennem middelalderen tilbad relikvier, som havde været i kontakt med Kristus eller de kristne martyrer og helgener. Men også, hvordan der blev spekuleret i hellige souvenirs

En skarp torn er det eneste, der ikke skinner på den lille altertavle. Foden forestiller et slot i guld, og på taget står engle med trompeter. Motivet ovenover er dommedag, og alt er udført i guld, emalje, bjergkrystaller, perler, rubiner og safirer.

LÆS OGSÅ: 10 berømte religiøse relikvier

Men trods alle de dyre materialer er det tornen, der er det mest værdifulde. Ista est una spinea corone domini nostri Ihesu Xpisti, lyder den latinske inskription. Med andre ord stammer tornen fra den tornekrans, som den korsfæstede Jesus blev kronet med.

Tornen fik sin forgyldte indramning omkring 1395 og stammer fra en tornekrone, som den franske kong Ludvig IX bragte til Paris fra Konstantinopel.

Ægtheden var ikke til diskussion dengang, men blev betragtet som pant til den dag, hvor Kristus vender tilbage til jorden. Derfor var motivet også dommedag.

Det blot 30 centimeter høje relikvieskrin vejer næsten halvandet kilo og er en af de mest markante genstande på sommerens store udstilling på British Museum i London.Himmelske skatte er titlen, og udstillingen sætter fokus på den kristne dyrkelse af relikvier og helgener.

Ordet relikvier stammer fra det gamle latinske ord for noget, der er ladt tilbage. Den opstandne Kristus efterlod af gode grunde intet jordisk. Men træsplinter fra korset, torne fra tornekransen og selv et stykke af svampen, hvormed de romerske soldater forsøgte at få ham til at drikke eddike, går for at være bevaret.

Udstillingen og det omfattende katalog fortæller, hvordan og hvorfor de kristne på den måde begyndte at tilbede de jordiske rester.

De tidligste ikke-bibelske kristne martyrer var dem, som nægtede at afsværge deres kristne tro og i stedet brev henrettet under offentlige skueprocesser af romerne.

En af de første martyrer var biskop Polycarpus af Smyrna, som blev dræbt og kremeret omkring år 156.

Hans tilhængere har beskrevet, hvordan vi tog hans knogler op, som var mere dyrebare end ædelstene og finere end rent guld. Hvert år på Polycarpus fødselsdag blev hans jordiske rester tilbedt, hvilket også var starten på mange nye kristne helligdage.

Men denne tilbedelse var også et brud på såvel de jødiske som græsk-romerske hedenske traditioner, hvor hele kroppen blev begravet og for de fornemstes vedkommende i fint udsmykkede sarkofager og mausolæer, som blev besøgt og tilbedt.

Men de kristne begyndte at grave deres døde martyrer op, så de lettere kunne tilbede dem og ikke mindst begyndte de at dele kroppen op, så flere kunne tilbede den samme forskellige steder, forklarer Derek Krueger, der er professor i religiøse studier ved universitetet i North Carolina.

Han er en af de mange eksperter, der har været involveret i udstillingen. Han fremhæver, at behovet for en kultdyrkelse voksede, efter at Konstantinopel og siden hele Romerriget blev kristent i det fjerde århundrede.

I Rom var en del af den pavelige autoritet og prestige baseret på besiddelsen af og kontrollen over relikvier fra apostlene og ikke mindst Peter og Paulus, fremhæver Derek Krueger.

De jordiske rester af apostle og helgener var dog ikke den eneste kilde til hellige relikvier. I takt med at nye kristne rejste til Det Hellige Land, steg også behovet for hellige souvenirs. En italiensk pilgrimsrejsende kom således i år 570 tilbage med olie, jord, klippestykker og vand. Det lyder måske simpelt, men for pilgrimmene var selv jorden velsignet i Det Hellige Land, hvor det var indsamlet.

Pilgrimmen har beskrevet, hvordan området, hvor Herren var begravet og siden opstod, dagligt blev fyldt med ny jord for at følge med efterspørgslen. Små tinflasker med bibelske motiver er en af de tidligste pilgrimssouvenirs, hvilket også er rigt illustreret på udstillingen.

En af de vigtigste byer for hellige relikvier var Konstantinopel, som var et oplagt stop for pilgrimsrejsende og korsriddere.

En lærd anslog, at byen på et tidspunkt havde hele 3600 relikvier fra 476 helgener. De byzantiske kunstnere udfærdigede skrin, kors og altertavler i guld og ædelstene, som gemte de hellige genstande.

Byens beskytter var Jomfru Maria, og hendes slør og bælte var blandt de relikvier, der kom til byen, adskillige århundreder efter hendes død. Men indbyggerne troede på, at det var med hendes hjælp, at byen forsvarede sig mod angreb fra blandt andet russere i år 860.

Men byens held slap op i 1204, da det fjerde korstog endte med, at korsridderne plyndrede byen. Og de mange religiøse kunstværker blev spredt ud over det meste af Europa. Nogle er stadig i kirkens besiddelse, og blandt andet Vatikanet har udlånt genstande til udstillingen. Andre relikvier og pilgrimssouvenirs er endt på museer og hos private samlere.

Gennem tiden har Europa selv været leveringsdygtig i helgener og steder med mirakler, og udstillingen har naturligt fokus på de engelske. En af dem var Thomas Beckett, ærkebiskoppen af Canterbury, som i 1162 brutalt blev myrdet ved alteret i kirken. Her indsamlede de forudseende munke hans blod, som de fortyndede med vand og solgte til de pilgrimme, der siden valfartede til Canterbury.

Flere århundreder senere, da Reformationen spredte sig over store dele af Nordeuropa, var det også enden på mange relikvier. Billedstormen inspireret af Martin Luther gjorde op med, hvad protestanter så som afgudsdyrkelse. I England var der god plads til en enkelt helgen efter Reformationen. Kong Charles I er den eneste, som er helgenkåret i den anglikanske Church of England.

Udstillingen er hele vejen igennem fokuseret på det kirkelige. Men lige før udgangen slår udstillingen et ironisk slag med halen. Her er et billede af den balsamerede Lenin. Nok forsagede kommunisterne i Sovjetunionen religion. Men de tilbad også de døde.

norum@k.dk

Treasures of Heaven: Saints, relics and devotion in medieval Europe. British Museum. Til den 9. oktober.

Dette lille guldkors stående på en globe stammer fra det 12. Århundrede, og indeholder ikke alene et stykke af det klæde, hvormed Jesu ansigt blev tørret af, men også en del var den eddikefyldte svamp, som han ydmygende blev tilbudt at drikke fra. Foto: The Cleveland Museum of Art.