Prøv avisen
Udstilling

Eckersberg var en sofistikeret billedtænker

5 stjerner
I fem tematiske rum, som går på tværs af kronologien, kan man på den nye udstilling opleve et stort antal vidunderlige malerier og papirarbejder. Her ses C.W. Eckersbergs maleri ”Den saakaldte Raphaels Villa i Villa Borgheses Have i Rom”. 1814-1816. Tilhører Hamburger Kunsthalle. - Foto fra udstillingen.

For første gang i mange år kan C.W. Eckersberg opleves på pragtudstilling på Statens Museum for Kunst, der viser, at kunstneren var alt andet end en naiv naturiagttager

C.W. Eckersberg (1783-1853) er kendt som en af de fremmeste malere i dansk kunsthistorie. Derudover stod han fadder til den danske guld-alderkunst. Som professor ved Kunstakademiet i en 35-årig periode var han mentor for en gruppe af fremragende yngre malere.

Han gav et nyt pust til akademiet efter sine udlandsrejser og indførte blandt andet friluftsstudier som en vigtig del af den kunstneriske arbejdsproces. Nu kan vi for første gang i mange år opleve hans værker på en stor pragtudstilling.

Eckersberg høster i disse år stadig større opmærksomhed internationalt. The Metropolitan Museum købte eksempelvis af et af hans Rom-prospekter i 2011 for 3,4 millioner kroner. Eckersberg var selv internationalt orienteret. Især gav hans højt skattede lærer i Paris, nyklassicisten og historiemaleren Jacques-Louis David, ham et skub ind i den store kunst.

Senere kæmpede han med den danske kunsthistoriker N.L. Høyens nationalromantiske indflydelse. Denne opfordrede de danske guldaldermalere til at blive hjemme og koncentrere sig om de danske motiver, men ”hvorfor nøjes med hvidroer, når vi kan have ferskener?”, som Eckersberg-eleven Wilhelm Marstrand sagde, inden han drog af sted til Rom.

I fem tematiske rum, som går på tværs af kronologien, kan man på den nye udstilling opleve et stort antal vidunderlige malerier og papirarbejder - samt en gipsskulptur i 1:1-forhold af en tegnende Eckersberg, skabt af Otto Evens i 1865. Udstillingen korrigerer tidligere tiders opfattelse af Eckersberg som en naiv naturiagttager til fordel for en sofistikeret billedtænker. Eckersberg gengiver virkeligheden så sandt, som det lader sig gøre på en todimensional flade, men således at det inferiøre og grimme skæres bort, og en ideal verden dirrer sansestærkt på fladen.

Han anså kunsten for at være et ophøjet og helligt middel til at genskabe og fastholde Guds skaberværk. Han flyttede rundt på træerne, ligesom han gik to skridt til højre og fem til venstre for at få en mere facetteret skildring af Rom fra de tre buer i Colosseums første stokværk. Dette for at opnå et både mere fuldkomment og sandere virkelighedsbillede i romantikkens ånd.

Et rum på udstillingen er helliget menneskekroppen. Her oplever vi de præcise nøgenstudier, hvor han ikke lægger fingrene imellem. Selv kropsbehåringen er med. Modellerne fremstår som skulpturer med hud. Disse billeder var tiltænkt hans elever i modelskolen som et katalog over de uendelige muligheder, som ligger i menneskekroppen. Huden bliver et lærred, som fanger lyset og kropsformernes egenskygger så inciterende livagtigt.

I salen med Eckersbergs natursyn oplever vi blandt andet Møns Klint, flere berømte marinebilleder samt naturen, dér hvor den trænger igennem i byerne, især i Rom, hvor Eckersberg opholdt sig 1813-1816. Skystudierne er et helt kapitel for sig. Hver dag førte Eckersberg dagbog og beskrev vejret, skyformationerne og lyset hen over himlen. Det oplever vi i en 10 minutter lang, bevægende film, hvor der læses op fra hans og datteren Julies dagbøger. Her lukkes vi ind i Eckersbergs inderste.

Der lå et nøje udregnet geometrisk skelet bag alle Eckersbergs sanselige virkelighedsgengivelser. Her var centralperspektivet et af hans vigtigste hjælpemidler, fremgår det af salen ”Billedkonstruktionen”, hvor vi også kan opleve enkelte værker i processen fra skitse til maleri. I salen ”Ansigt til ansigt” hænger en suite af portrætter af mere eller mindre berømte danskere - ikke at forglemme hans ikoniske portræt (1814) af Bertel Thorvaldsen iklædt S. Luca Akademiets sorte kappe.

De to kunstnere kom vældig godt ud af det med hinanden i Rom. I salen ”Historiefortælling” kan man opleve historiemalerierne - herunder mange bibelske scener. Denne genre var tydeligvis ikke Eckersbergs foretrukne. Han huede ikke disse opgaver, som bandt ham på hænder og fødder i forhold til de magtfulde bestillere.

Udstillingen suppleres af en række publikumsinvolverende tiltag i form af et skyggespil med skabeloner fra Eckersbergs billedunivers, hvilket virker lidt søgt og overflødigt. Desuden et efterhånden obligatorisk ”selfie-rum”, hvor publikum kan fotografere sig selv midt i værket ”En pergola”, 1814-1816.

Statens Museum for Kunst har den største Eckersberg-samling i verden, som her vises sammen med værker indlånt fra udlandet. Et af disse er ”Odysseus, der flygter fra Polyfemos” (1812), som Princeton University Art Museum erhvervede i 2002. Det vises for første gang i Danmark. Her er et dramatisk perspektiv, som efterlader betragteren inde i grotten hos den farlige, blindede kyklop.

Gennemgående indrammer Eckersberg som en anden fotograf sine motiver, som han ofte ser gennem dør- eller vinduesåbninger - eller som her åbningen i en grotte. En åbning ind til ”Det Andet”.

Anbefales!

kultur@k.dk