Efter DR’s lukning af flere kulturprogammer er et nyt nu kommet til – og det er virkelig veloplagt

Det nye P1-program “Anmelderne” er begavet kulturformidling – med en ualmindeligt god vært

Mathias Hammer er en ualmindeligt god vært i det nye P1-program "Anmelderne". Eneste anke er hans brug af begrebet "at fælde dom", som ikke bør bruges om anmeldelser, mener Jeppe Krogsgaard Christensen.
Mathias Hammer er en ualmindeligt god vært i det nye P1-program "Anmelderne". Eneste anke er hans brug af begrebet "at fælde dom", som ikke bør bruges om anmeldelser, mener Jeppe Krogsgaard Christensen. . Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Årene har ikke gjort DR godt. Konkurrencen udefra, unges ændrede medievaner og nye politiske strømninger og sparekrav har gjort det stadig sværere at levere og forsvare indhold med integritet og høj faglighed. 

Det gælder ikke mindst på kunstens og kulturens område, og som et kun alt for tydeligt tegn på de nye tider lukkede det sidste bittelille filmprogram, “Filmselskabet Delight”, i 2022. Også magasinprogrammet “Kulturelt” blev annulleret – inden det overhovedet nåede at finde sin form.

På den baggrund er det interessant at se, hvad DR agter at sætte i stedet. For noget skal de jo levere til licensbetalerne. Og et nyt initiativ er P1-programmet “Anmelderne”, hvis koncept i al sin enkelthed går ud på, at vært Mathias Hammer sammen med to gæster taler om ugens film, bog, album eller teaterstykke.

Det er utvivlsomt billigt at producere, men midt i al negativiteten om DR er det altså dejligt – og overraskende –  at konstatere, at det nye initiativ fungerer. At “Anmelderne” er begavet, veloplagt radio. Og at Hammer er en såvel opmærksom som dannet vært. I det første program har han inviteret instruktør Lone Scherfig og venneterapeut Johanne Schwensen i studiet for at tale om filmen “The Banshees of Inisherin”. Det er historien om to mænd og deres udfordrede venskab, og særligt Schwensens refleksioner om mandevenskabets karakter og kompleksitet – hele tiden med filmen in mente – er virkeligt interessante.

I det andet program handler det om bogen “Superskurk”, hvor forfatter Anna Juul sætter speedede ord på sine psykiske lidelser. Gæsterne i studiet er Lars Bukdahl, litteraturkritiker ved Weekendavisen, og Birgit Bundesen, der er overlæge på Psykiatrisk Center Amager. Og mellem de to opstår et stimulerende kryds, hvor litterær vurdering møder lægefaglig indsigt, og også her er Hammer opmærksom moderator og vaks samtalepartner. Uden nogensinde at snobbe nedad i den misforståede folkeligheds navn.

Ja, Hammer er simpelthen en drøm af en vært, og “Anmelderne” får forhåbentlig lov at overleve de næste DR-runder med besparelser, lean-øvelser og popsmarte tiltag.

Den eneste anke er Hammers tilbagevendende brug af ordet “dom”. Når gæsterne til sidst kort skal sige, hvad de synes om filmen eller bogen, beder han dem “fælde en dom”. Hvilket på alle måder er misforstået. En anmeldelse er ikke en dom, som afsiges og eventuelt kan ankes, men et kvalificeret oplæg til diskussion. Medmindre man altså er helt ude på tabloidpressens overdrev. Og dér er DR vel trods alt ikke endnu.

Det skal også – trods P1-programmets kvaliteter – understreges, at “Anmelderne” ikke udfylder tomrummet efter alt det bortsparede på DR’s kulturflade. At programmet med ét emne pr. uge ikke giver nogen dækkende overflyvning af kunsten og kulturens felt, ligesom der mere er tale om orientering og klogt guidestof end om regulær kritik.

Derfor er det også afgørende, at flere nye programmer kommer til i radioen og på skærmen. Og de må såmænd gerne være meget billigere at producere end dem, der blev sparet væk. For der er  ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem små budgetter og høj kvalitet. Kunst- og kulturformidling handler jo først og fremmest om gode idéer, intelligente koncepter og dygtige formidlere, og “Anmelderne” har på sin egen stilfærdige måde vist vejen frem. Med Hammer som sikker, charmerende chauffør.

Anmelderne. DR P1. Sendes hver torsdag klokken 11.03. Kan også findes på dr.dk/lyd.