Efterkrigstidens store amerikanske roman

J.D. Salinger. (Foto: Scanpix)
J.D. Salinger. (Foto: Scanpix).

I filmen "Finding Forester" spiller Sean Connery en ældre amerikansk forfatter, som efter et ellers lovende romangennembrud har levet fuldstændigt isoleret i en lejlighed i New York. En purung knægt, som gerne vil være poet - han ved det bare ikke selv - opdager ham og får den stolte gamling ud af busken. Til stor glæde og forundring, naturligvis, for de feinschmeckere, som har dyrket Forester og venter på roman nr. to.

Forester er - som mange andre - kalkeret over forfatteren J.D. Salinger. Han blev født i 1919. Forfatteren gik fra at være kultfigur, ikke mindst for beatgenerationen og de utilpassede unge i USA's efterslæb fra Anden Verdenskrig, til vaskeægte mysterium i moderne tid. Der kom ingen tekster fra hans hånd efter 1965, og desuden forskansede han sig i sit barndomshjem i New Hampshire.

Salinger, det er ham med "Forbandede ungdom", som nu i Klaus Rifbjergs fortræffelige og mundrette oversættelse hedder det, den bør hedde. "The Catcher in the Rye" er helt naturligt blevet til "Griberen i rugen". Salinger selv udgav romanen første gang i 1945, og siden reviderede han forlægget i 1970'erne. Det er ikke for meget at sige, at "Griberen i rugen" er efterkrigstidens store amerikanske roman.

Den 17-årige Holden Caulfield er endnu engang stukket af fra kostskolen. Han gider ikke rigtig hjem til sine bedsteborgerlige New Yorker-forældre på Upper East Side (et slags rigt, intellektuelt Hellerup), så i stedet turer han rundt i storbyen. Samtidig prøver han desperat at genfinde sin tabte identitet, der er gået til i voksenhed og forlorenhed à la America, ved at beskytte sin 10-årige søster mod den truende og gennemkorrupte verden.

"Griberen i rugen" handler på en måde om en typisk ungdoms-spleen, som alt for let kan skylles ned med spiritus og dulmes i (mislykkede) forsøg på at score piger, gå på bar og leve med akut pengemangel. For slet ikke at tale om en overnatning på Grand Central Station - denne skærende kontrast til livet på Upper East Side.

Men der er mere. Rifbjergs "Den kroniske uskyld" siger det bedre end så mange andre bøger. Hvordan fastholde uskylden, når først den korrumperes? Holden fortæller sin kompakte historie i flashback, på institution og efter et sammenbrud. Janus og Tore fra det danske sidestykke var lige så nødvendige, de var skridtslag i normaliteten, pænheden - og både Holden og de to danske kammerater kunne vrænge af alt, hvad der var "phony", det falske og uægte, så en hel generation fulgte trop. "Griberen i rugen" er pessimistisk på vrangen af New York i regn og ved nattetide. Den portrætterer et samfund uden idealer.

Salingers "Griberen i rugen" er ikke bare en fabelagtigt spændende, morsom, rørende, kompleks, superfed roman. Den er et tidsbillede, lige elsket af konspirationsteoretikere (hvor mange seriemordere har ikke forlæst sig på "Catcher in the Rye"?), lige hadet af republikanske betonpurister, som ikke vil vide af Salingers sociologiske præcisioner - men stadig lige læst, lige uomgængelig, lige så meget USA som baseball, Empire State Building, high school og en kæmpe burger.

I øvrigt; én af de bedste lyntolkninger af "Griberen i Rugen" findes i filmen "Six Degrees of Separation". Hør bare en ung Will Smith folde sig ud. Kan anbefales som dessert til Salingers hovedret.

J.D. Salinger "Griberen i rugen" Roman Nyoversat af Klaus Rifbjerg 224 sider. 250 kr. Gyldendal.

kultur@kristeligt-dagblad.dk