Johannes V. Jensens "Himmerlandshistorier" hører til blandt hans mest folkekære værker. Enhver med blot et mindre kendskab til hans historier vil nikke genkendende til titler som "Cecil", "Kirstens sidste Rejse" og "Tordenkalven".
Med dem har han skrevet sig ind i kategori med St.St. Blicher, Bjørnstjerne Bjørnson og August Strindberg, der også kan fortælle om folkeliv, så vadmelet står ud af siderne. Og med historierne trækker han tråde tilbage til de islandske sagaers motiver og fortællestil.
Det er ikke imponerende meget, at forskningen i Johannes V. Jensens forfatterskab har gjort ud af "Himmerlandshistorier" sammenlignet med andre dele af hans samlede værk. Man har ofte været mere interesseret i de dele, der peger ind i den moderne verden, men han havde alle dage et dobbeltblik på verden og var lige optaget af de gamles liv og de nyeste maskiner.
Det er derfor helt på sin plads, at Johannes Møllehave helliger en hel bog til genfortællinger, fortolkninger og perspektiveringer af netop "Himmerlandshistorier". Den vigtigste nøgle til forståelse af dem finder han i deres forhold til sagaerne. Han kommenterer hver eneste af himmerlandshistorierne, så det i sig selv bliver til mange små historier. Man kan godt læse bogen fra ende til anden, men man kan måske endnu bedre springe igennem bogen og lystlæse, hvor det falder én ind. Det er, som Møllehave selv skriver, heller ikke nogen doktordisputats.
Stykkerne i bogen er fortalt med det improviserede og associative præg, som er Møllehaves specialitet. Det giver det enkelte stykke en egen friskhed, men tager man for store mundfulde af bogen på én gang, så opdager man gentagelserne.
Det er gentagelser, der dels går på pointen med, at Johannes V. Jensen har lært af sagaerne og i mangt og meget genfortæller deres syn på forholdet mellem kaos og kærlighed – sådan som litteraten Thomas Bredsdorff har skildret det. Dels er der tale om, at man med få siders mellemrum får repeteret, at Møllehave er god ven med forfatteren Knud Sørensen. Når det nu er en bog og ikke en række mundtlige foredrag, så kunne det have været godt, at den slags var redigeret bort.
Møllehave kalder sin bog for en lystlæsning i Johannes V. Jensens "Himmerlandshistorier", og det kan også være en lyst at læse hans fremstillinger af for eksempel "Cecil" og "Thomas af Spanggården".
Her lykkes hans særlige anskuelsesmåde, og han får på overbevisende og oplysende måde påvist, hvordan sagaens livsforståelse sætter sig igennem. Og dertil får man også et godt og velanbragt indblik i Johannes V. Jensens humor. Den bliver der ofte gjort for lidt ud af.
Bagsiden af Møllehaves tilgang er, at der også tit går for meget analogi i læsningerne. Der er hele tiden noget, der minder ham om noget andet, og det skal vi så høre om.
Her ville det have været en lise, hvis han kunne holde sig til sagen. Sagen ville det også pynte på, hvis man ikke bliver budt på en helt absurd tidstavle over Johannes V. Jensens liv og virke. Den nævner ikke "Himmerlandsfolk" (1898), hans debut som himmerlandsfortæller, ligesom den ikke fortæller noget om, hvad der sker mellem hans bryllup i 1904 og Nobelprisen i 1944 (ikke 1943, som der står).
Afslutningsvis fortæller tidstavlen, at Johannes V. Jensen dør i Farsø, hvad han ikke gjorde. Ja, faktisk er det en pointe i hans forhold til Himmerland, at han aldrig bosatte sig der, efter at han var flyttet til København. Hans Himmerland var reelt kun et sted, han kunne komme til i erindringen og fantasien.
Og så er der forresten også en cd med oplæsning af 12 himmmerlandshistorier vedlagt bogen. Desværre må man gætte sig til, hvem der læser op, for det står der ingen steder. Nu er de fleste af oplæserne vist også døde stjerneskuespillere, men ikke desto mindre burde de være krediteret.
Bortset fra denne forglemmelse, så er det en gave at kunne lytte til så glimrende oplæsninger. De tydeliggør historiernes mundtlige og fortællende præg og Johannes V. Jensens humor og store sproglige format. Dét er en lyst!
Johannes Møllehave: En himmerlandsk mundfuld. Lystlæsning af Johannes V. Jensens Himmer-landshistorier. Inkl. cd. 320 sider. 299 kroner. Forlaget Saxo.