Et sted i denne essentielle dokumentar ”Hallelujah: Leonard Cohen. A Journey, A Song” siger Leonard Cohen (1934-2016), at verden er indhyllet i et slør af lidelse, som det er kunstens opgave at skabe åbninger i, så det bliver muligt at nå ind til sjælen og det sandt menneskelige. Det har Cohen søgt i mange sange, men ingen af dem har nået samme ikoniske status som hans ”Hallelujah”.
”Hallelujah” er en sang, der er vokset med tiden og har opnået mytologisk status i musikhistorien, på en gang sakral og sanselig, fortryllet og fortvivlet. Det lå mildest sagt ikke i kortene, at det ville gå sådan, og at sangen i løbet af 30 år ville bryde igennem lydmuren til en anden dimension af global betydning.
Leonard Cohen havde vanskeligheder med ”Hallelujah”; han arbejdede angiveligt på den i syv år og skrev mere end 150 forskellige udkast til sangens strofer og verslinjer. Den er fyldt med referencer til Det Gamle Testamente, men også til sex, begær og forførelse, pakket ind i en smuk melodilinje og et omkvæd, der løfter sangen. Men da ”Hallelujah” omsider blev indspillet i 1984 til albummet ”Various Positions”, ville Cohens amerikanske pladeselskab, Columbia, ikke udgive det. Albummet kom kun på markedet i Europa og måtte vente længe på en amerikansk udgiver.
Leonard Cohens egen fortolkning af ”Hallelujah” slog heller ikke da an. Der begyndte først at ske noget i 1988, hvor Bob Dylan inkluderede sangen i sit repertoire på en koncertturné. Og for alvor i 1991, hvor John Cale skabte en fuldkommen stilren, klassisk og klangfuld fortolkning af sangen. I 1994 katapulterede Jeff Buckley ”Hallelujah” ud i æteren med en drivende følsom, mageløs intens version, og med en vokal og et guitarspil af en anden verden. Herfra var der ingen vej tilbage. Alle tog ejerskab til ”Hallelujah”. Det virker endog, som om også Cohen genopdagede sig selv; fandt ind til, hvad han kunne og var i stand til, og skabte nogle af sine bedste, dybeste og mest hudløse sange på baggrund af denne ene ”sjældne sang”. Cohen fandt ind til en skjult akkord i sit liv, der forvandlede hans væsen.
I dokumentaren ”Hallelujah: Leonard Cohen. A Journey, A Song” bruger instruktørerne ”Hallelujah” som prisme. I en række kapitler kaster instruktørerne ud fra ”Hallelujah” lyset tilbage igennem Cohens musikalske og eksistentielle udvikling. Det er en traditionel dokumentar, der, igennem historiske klip, lydfiler og interviews med nogle af de centrale skikkelser i Cohens liv og virke, tegner et portræt, en litterær og musikalsk biografi. Ikke af den nyfigne slags, men løftet til et niveau, hvor det kommer til at handle om det spirituelle i Cohens søgende væsen. Hans lyriske og musikalske inspirationserfaring og de metafysiske glimt, hans poesi og musik åbner for.
Modsat dokumentaren fra 2019 ”Marianne & Leonard. Words of Love”, der er en deprimerende affære, som med enerverende tydelighed vidner om den unge Leonard Cohens misbrug af kvinder, stoffer og menneskers tillid generelt, er ”Hallelujah: Leonard Cohen. A Journey, A Song” en film, der lader ham vokse, modnes og ældes med værdighed. I det omfang, det overhovedet er muligt at tale om ”at blive et bedre menneske”, dokumenterer denne film, at Cohen synes at blive det. Det er en stor kvalitet. Hallelujah!
Fokus er ikke på Leonard Cohens hensynsløse hedonisme i ungdommen, men på de egenskaber i sangeren og musikerens liv, der – i lighed med ”Hallelujah”s gradvise vækst – lader kvaliteter i såvel livet som kunsten komme til syne. Vejene igennem jødisk mystik, zenbuddhisme og kristendom. Men frem for alt vejene igennem det levede liv og den taknemmelighed, det afføder. ”Hallelujah: Leonard Cohen. A Journey, A Song” vidner om den poesi og de musikalske spor, der lader Cohen folde sig ud som et generøst og givende menneske i de finale år, hvor ”Hallelujah” bliver en integreret del af hans repertoire. Det er charmerende og rørende at bevidne.
Flere af de yngre kunstnere, der har fortolket ”Hallelujah” til koncerter – Rufus Wainwright, k. d. lang – taler om stemningen i salen, som var det i en kirke. Bedre ros kan en sang ikke få. At sangen og tolkningen af den skaber et sakralt rum, der omslutter og berører mennesker, sanseligt og åndeligt – som en renselse.
Hallelujah: Leonard Cohen. A Journey, A Song. Dokumentar. Instruktion: Daniel Geller, Dayna Goldfine. Manus: Daniel Geller, Dayna Goldfine. 115 minutter. Sony Pictures. USA 2022. Spiller som særvisning på Grand Teater i København. Kan lejes via online filmtjenester.