Prøv avisen

Eksistentielle bøger trænger frem, mens krimierne mister plads på natbordet

Haruki Murakamis "1Q84" er en af de romaner, der har overhalet krimiernes salgstal her op mod jul Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA Denmark

Krimier, kogebøger og kulørte fortællinger mister terræn. I stedet sælger egns-historier og eksistentielle fortællinger

Der kommer til at ligge færre mordhistorier under danske juletræer i år. Forlagene udsender ellers krimier som aldrig før, men de har sværere ved at trænge igennem til køberne, fortæller Andreas Nordkild Poulsen, der er kommunikationsansvarlig i bogkæden Arnold Busck:

Det er ikke, fordi vi gemmer krimierne væk, men når vi sammenligner med julebestsellerlisterne fra sidste år, kan vi se, at der er færre krimier blandt bestsellerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Den store roman er tilbage

12 ud af de 20 mest solgte romaner sidste år var krimier. Det viser Arnold Buscks egen bestsellerliste fra november og december 2010. I år er der kun blevet plads til syv krimier på den tilsvarende liste.

Til gengæld storsælger blandt andet Hanne-Vibeke Holsts Undskyldningen og Haruki Murakamis 1Q84, der ifølge Andreas Nordkild Poulsen er gode eksempler på romaner, der kredser om vores nære historie, familiesagaerne og de faktorer, der former vores identitet.

Tiden er til fordybelse, de store linjer og de store fortællinger, der ofte berører eksistentielle spørgsmål, konstaterer han og peger på, at der på samme måde er sket ændringer på bestsellerlisten for faglitteratur:

Egnsfortællinger sælger utrolig godt i år. Hans Edvard Nørregård-Nielsens store bog om Limfjorden har endda overhalet brødrene Prices kogebøger. Og vi ser i det hele taget en tendens til, at vore bogkøbere bevæger sig væk fra de kulørte og hurtige historier, siger Andreas Nordkild Poulsen.

Jakob Kvist, der er kreativ direktør for forlaget PeoplesPress, kan godt genkende tendensen:

Der er kommet flere egnsbøger, som hitter meget i disse år. Også eksistentielle bøger eller dem, som vi karakteriserer som store fortællinger, har en stor plads hos læserne. Det kan for eksempel være Karl Ove Knausgårds bøger, siger Jakob Kvist, der selv har flere forklaringer på søgningen mod fordybelse:

Det handler muligvis om, at krimier har været stærkt fremme i nogle år nu, og at der derfor kan være et behov for, at posen bliver rystet lidt. Med finanskrisen har der måske også meldt sig en større eftertænksomhed blandt læserne, og det kan blandt andet udmønte sig i justerede læsevaner.