Noras liv forandres for altid i løbet af få dage i Henrik Ibsens evigtgyldige klassiker ”Et dukkehjem”, der denne sæson spiller på Det Kongelige Teater. Romeo og Julie står over for både kærlighed og død i William Shakespeares drama, som Vendsyssel Teater har kastet sig over. Og Faust slutter pagt med Djævelen i Goethes ”Faust”, der snart får premiere på Teater Republique. Det er de helt store temaer i menneskelivet, der udfoldes i de mange klassikere, som tegner den nye teatersæson.
”Den kommende sæson er i høj grad kendetegnet ved, at det er nogle af teaterhistoriens største klassikere, vi kommer til at se rigtig meget af,” siger teateranmelder ved Kristeligt Dagblad Kathrine Maria Amann og fortsætter: ”Det er blandt andre ’Hamlet’, ’Et dukkehjem’, ’Faust’ og ’Billedet af Dorian Gray’, altså det helt tunge arsenal. I en tid med en pandemi, hvor alting ramler, er det, som om man søger tilbage til de her store, opbyggelige fortællinger. Vi har fået et behov for at dykke ned i selve ursuppen af det menneskelige og finde ud af, hvem vi er, når alt overflødigt og ligegyldigt skrælles bort. Og det er det, som klassikerne kan.”
Ifølge Erik Exe Christoffersen, der er lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, er flere af de mange klassikere, der tegner teatersæsonen 2020/2021, formentlig blevet valgt, længe før coronavirussen forandrede vores hverdag. Men som vores liv ser ud nu, vil klassikerne blive set i coronaens skær – og det egner de sig rigtig godt til.
”Epidemien er jo en krise, og mange klassikere beskæftiger sig netop med katastrofen eller krisen, hvad end den er mental eller konkret. ’Kong Lear’ er for eksempel et krisestykke, hvor der pludselig indtræder en form for opløsning af orden, som også er det, vi oplever nu. ’Et dukkehjem’ er også et krisestykke, hvor Nora forlader det trygge og velkendte, hjemmet, og ikke aner, hvad fremtiden byder. Hendes situation kan minde meget om den situation, mange er i nu, hvor man pludselig sidder mutters alene i isolation, er ramt af corona, eller er angst for at blive det,” siger han.
Stig Jarl, der er lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet, ser i øjeblikket en stigning i antallet af teaterstykker, der bygger på klassiske romanværker frem for klassisk dramatik. Han peger blandt andet på Betty Nansen Teatrets dramatisering af Oscar Wildes roman ”Billedet af Dorian Gray”, Aalborg Teaters dramatisering af Herman Bangs ”Tine” og Sydhavn Teaters dramatisering af Martin Andersen Nexøs romanklassiker ”Ditte menneskebarn”, der spiller i begyndelsen af 2021.
”Det er, som om teatercheferne i øjeblikket i højere grad er interesseret i litterære værker, som de så selv gør til teaterforestillinger, end de er interesserede i at tage et værk, der er skrevet som en teaterforestilling – og det er en rigtig interessant tendens,” siger lektoren og fortsætter:
”Det kan være et udtryk for, at instruktørerne og teatercheferne ikke er risikovillige i forhold til ny dramatik, men måske i højere grad tør lade instruktøren gøre noget ved et litterært værk, som publikum kender.”