Der er himmelvid forskel på at bo i Holstebro og Hedensted Kommune, hvis man går op i kultur. Sådan kan det i hvert fald se ud, hvis man kigger nærmere på en ny opgørelse over kommunernes kulturforbrug pr. indbygger, lavet af Altinget.dk på baggrund af kommunernes regnskaber for 2012.
Hedensteds borgere får for eksempel kun bøger, kulturtilbud og biblioteker for 510 kroner pr. næse. I Langeland Kommune er beløbet over fire gange så højt, nemlig 2194 kroner, og også Holstebro nordvest for Hedensted ligger højt med 2072 kroner pr. indbygger.
LÆS OGSÅ: Hjemløs: Hvorfor skal jeg stemme?
Det handler om prioritering, når en Holstebro-borger får kultur for over 2000 kroner årligt, mener H.C. Østerby (S), borgmester i Holstebro, der både har musikteater, balletskole og skulpturkunst af høj klasse på gågaden.
Kulturen har været et satsningsområde siden 1960erne, og jeg er ikke i tvivl om, at det har haft stor betydning for byen, at vi har så klar en profil, siger han.
I den tilsyneladende kulturfattige kommune Hedensted mener borgmester Kirsten Terkilsen (V) ikke, der er grund til at ærgre sig.
Vi ligger et sted i Danmark, hvor vores borgere kan nå frem til fem store teatre på mindre end en time. Derudover ligger vi et sted, hvor der er mere fokus på den folkelige kultur, ikke mindst foreningslivet i al dets mangfoldighed. Så vi er bestemt ikke kulturløse her i kommunen, siger hun til Altinget.dk.
Jørn Langsted, professor emeritus ved Aarhus Universitet, har i mange år forsket i kulturpolitik. Han kalder det nasseri, når Hedensted ikke bruger mere på kultur.
Når der ikke bliver brugt penge i for eksempel Hedensted, handler det om økonomi. Man vurderer, at borgerne bare kan tage til Holstebro eller Herning, hvis de vil have noget andet end amatørkultur. Så det ender med at blive borgerne i Holstebro, Vejle og Herning, der betaler for, at Hedensteds borgere kan have et kulturliv, siger han til Kristeligt Dagblad.
Men det kan have negative konsekvenser på lang sigt. At Holstebro har satset på kultur, har været med til at holde den vestjyske by i live, mener Jørn Langsted.
Hvis der ikke bliver brugt penge på den professionelle del af kulturlivet, betyder det, at der er store, sindsbevægende kulturoplevelser, borgerne ikke kan få i nærheden. Det kan fra et demokratisk synspunkt betyde noget for de borgere, der ikke er specielt mobile. Men det er også farligt bare at nasse på nabokommunen rent økonomisk. Hvis man er kulturentusiast, er det bare ikke Hedensted, man bosætter sig i. Og kampen består i disse år i at få fat i de kreative og kulturelt interesserede tilflyttere, siger han.
Trine Bille, lektor i kulturøkonomi ved Handelshøjskolen i København, CBS, mener ikke, at alle kommuner skal til at satse på finkultur.
Holstebro har været en foregangskommune, men sådan skal det ikke være alle steder. Et godt kulturliv handler om at finde de rette tilbud til den type borgere, der bor i kommunen, ikke om at satse alt på dyre institutioner.
I stedet bør kommunerne samarbejde i en slags kulturregioner, foreslår hun.
En kommune er en utrolig lille enhed. Og det kunne hæve kvaliteten af kulturlivet i små kommuner, hvis man strategisk arbejdede sammen med nabokommunerne.
Opgørelsen fra Altinget.dk viser i øvrigt ikke synlige forskelle på by og land, blå eller røde kommuner. Men generelt bruger de folkerigeste kommuner lidt flere kulturkroner på deres indbyggere end de mest affolkede.