Prøv avisen

Ekspert: Ny DF-borgmester må kæmpe for indflydelse

Det er første gang nogensinde, at en DF'er får en borgmesterpost i Københavns Kommune. Carl Christian Ebbesen melder selv ud, at han vil bruge posten til at kæmpe værdikampe. Foto: Nils Meilvang/

Carl Christian Ebbesen, ny kultur- og fritidsborgmester i København for Dansk Folkeparti, varsler værdikamp og opgør med særbehandling af indvandrere. En kulturborgmester fra en yderfløj i dansk politik kan betyde færre politiske resultater, vurderer kommunalforsker

København har fået en ny mand på posten som kultur- og fritidsborgmester. Han hedder Carl Christian Ebbesen, er født og opvokset i Midtjylland og er medlem af Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti.

Det er første gang nogensinde, at en DFer får en borgmesterpost i Københavns Kommune. Carl Christian Ebbesen melder selv ud, at han vil bruge posten til at kæmpe værdikampe. For eksempel skal der gøres op med kønsopdelt svømning i københavnske svømmehaller og skabes mere fokus på kulturfortællinger om Danmark som land og samfund.

Men det kan han få meget svært ved, vurderer Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX.

LÆS OGSÅ: "Det vigtigste er, at vi får tager diskussionerne"

I sig selv betyder sådan en post ingenting. Der er personlige fordele ved at få sådan en. Men i Københavns Kommune er det ligesom i alle andre demokratiske organer sådan, at han skal have flertal for det, han foreslår. Kan han ikke få flertal for det, kan han ikke få noget gennemført.

Der vil dog være personlige fordele forbundet med den borgmesterpost, Carl Christian Ebbesen nu har fået, vurderer Roger Buch. Han vil være den person, der bliver ansigtet på offentlig kultur i København, når han for eksempel skal klippe snore til udstillinger og åbne festivaler. Her vil han få mulighed for at komme igennem med sine budskaber. Og Dansk Folkeparti har generelt flair for at skabe medieopmærksomhed, som man ikke skal undervurdere, mener han.

Platformen for at sætte en dagsorden er meget stærkere end før. Men der er ikke meget ved at få skabt debat, hvis man ikke kan få gennemført noget som helst. Hvis han ønsker at påvirke det kulturliv, der er i kommunen, så skal han virkelig i arbejdstøjet og lægge lidt låg på værdiparolerne. Store slagsmål omkring værdispørgsmål virker ikke fremmende for hans politiske liv. Hvis man løfter fanen for højt, så ryger man ud i kulden, siger Roger Buch og nævner Enhedslistens forfejlede finanslovsforhandlinger før nytår som et godt eksempel på, at den taktik ikke virker.

Hvis man presser på, kan det få folk til at vende ryggen til en. Så kan den røde blok finde på at sige: Du kan diskutere alt det, du vil. Fra nu af kan du få lov at diskutere med dig selv, og så laver vi politikken.

Men det er heller ikke klogt for det store røde flertal i Danmarks største kulturkommune at være alt for trodsig over for den nye borgmester, mener Jakob Levinsen, der er selvstændig forfatter og oversætter og tidligere litteraturredaktør på Jyllands-Posten. Han har fulgt reaktionen på de sociale medier, da det kom frem at Carl Christian Ebbesen var blevet kulturborgmester efter valget. Den var domineret af en ulven kommer-stemning, mener han.

Allerede før han fik posten, skabte selve forestillingen om, at han overhovedet kunne blive borgmester, frygt. Og da han så lavede de første interview om sit kulturforbrug, var der ingen ende på den spot og latterliggørelse, han blev udsat for. Der kører en opfattelse rundt i kulturlivet af, at de fleste borgerlige er laverestående væsener, man ikke skal have noget at gøre med, siger han.

Reaktionen har været lidt den samme, som da Brian Mikkelsen blev kulturminister. Nogle dele af kulturlivet agerede professionelt, mens andre krympede sig i angst over, at der nu var kommet en minister fra den forkerte fløj.

Grunden til det er, at mange kulturpersoner gerne vil markere deres identitet tydeligt, mener han.

Hvis man skal være en del af det gode selskab med den gode smag, har det været vigtigt at markere, at man mente, at Dansk Folkeparti var noget værre snavs. Men Carl Christian Ebbesen har altså siddet i Borgerrepræsentationen i to perioder allerede og har fået et glimrende skudsmål af både venner og fjender. Og jeg har heller ikke hørt ham sige noget, der fuldstændig skulle omstyrte den måde, man allerede laver kultur på.

I sidste ende kan den ny borgmester måske skabe mere mangfoldighed og dynamik i Københavns kulturliv, selvom mangfoldighed kommer nedefra og ikke står og falder med processerne på rådhuset, mener han.

Indimellem kan der være fløje, der mener at have patent på, hvad der er mangfoldighed. Men den opfattelse af mangfoldighed, som Carl Christian Ebbesen har, kan sagtens være lige så god.