Prøv avisen

Eksperter kritiserer kulturkanon

Kulturkanonen er "et produkt af det nye højrenationalistiske smagsdommerregime", mener professor Jørn Langsted fra Institut for Æstetiske Fag på Århus Universitet. Foto: PALLE HEDEMANN

Næsten betydningsløs. Sådan lyder vurderingen af kulturkanonen fra en række professorer 5 år efter

Birgitte Possing, professor i komparative kulturstudier på Københavns Universitet og Rigsarkivet:

Hvilken betydning har Brian Mikkelsens kulturkanon haft?

"Overordnet set har den ikke haft nogen langsigtet betydning. Den betød noget, da diskussionen om den var på sit højeste, fordi det altid er interessant med en offentlig diskussion af, hvad der er vigtigst inden for de forskellige kunstformer. Det var en god refleksion, som der desværre slet ikke er fulgt op på. Men det er jo nok heller ikke meningen. Projektet var at få lavet en kanon, der kunne signalere danske værdier, og selve det udgangspunkt finder jeg meget problematisk. Jeg kender ingen, der arbejder med kunst og kultur, som bruger kulturkanonen som opslagsværk".

Er det en god idé med en national kulturkanon?"Nej, det synes jeg ikke. Den kunst og kultur, der har blivende betydning, er ikke nødvendigvis national, og dertil kommer, at det er meget vanskeligt at definere, hvad der er danske værdier. Det kunne være meget mere interessant at lave en europæisk kulturkanon, en asiatisk og så videre. De store verdensdele har hver især kulturel betydning."

Birgitte Darger, næstformand for Dansklærerforeningens sektion for gymnasiet og HF:Hvilken betydning har Brian Mikkelsens kulturkanon haft?"Fænomenet kanon har affødt en hel del diskussion, og vi har fået en kanon i dansk med forfattere, vi skal læse, men det er ikke min oplevelse, at selve kulturkanonen bruges aktivt i undervisningen. Jeg gør det heller ikke selv. Det sker, at eleverne via nettet finder frem til kulturkanonen, når de søger på forfattere og værker, og det kan ofte skabe en relevant diskussion af, hvorfor de tekster, vi læser, er valgt ud, så på den måde kan man sige, at den har en betydning."

Er det en god idé med en national kulturkanon?

"I offentligheden bør der være en fortsat debat om kunst, værdien af kunst og brugen af kunst. Ligesom vi må sikre, at der er bred adgang til de oplevelser, kunst og kultur giver os. Jeg mener, at en kulturkanon kan ses som et indspark til det. Men hvorfor ikke appellere til, at også de unge deltager i debatten om det nationale, kulturen og kunsten? Den debat er måske mere værd end det ministerielt stemplede svar."

Erik A. Nielsen, professor i litteraturhistorie ved Københavns Universitet:Hvilken betydning har Brian Mikkelsens kulturkanon haft?

"Jeg tror ikke, denne kulturkanon har haft megen anden betydning, end at den i sin tid vakte en diskussion om selve brugen af en kanon. Det er i én forstand ærgerligt, for dansk kultur er under voldsomt internationalt pres, især fra massemedierne og de mange former for populærkultur. Til gengæld glæder det mig, at kanonen ikke fik den betydning, Brian Mikkelsen ved et kolossalt tillidssvigt to gange søgte at tillægge den, nemlig at den skulle bruges til at intimidere danskere, der ikke var af etnisk dansk oprindelse. Brian Mikkelsen var selv den, der kompromitterede sin kanon værst."

Er det en god idé med en national kulturkanon?

"Ja, det er en god idé, men hvis kanonen ikke følges op af en medie- og undervisningspolitik af samme karakter, er det snart sagt ligegyldigt. Brian Mikkelsen valgte i det samme år den kulturelt fuldstændig anelsesløse Kenneth Plummer som generaldirektør for DR. Det er den daværende kulturministers varige spor i dansk kulturliv, at han sørgede for, at dansk kultur blev ?X Factor? og ?Vild med dans?."

Hans Hauge, dr.phil., afdeling for nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet:

Hvilken betydning har Brian Mikkelsens kulturkanon haft?

5"Det vigtigste var, at den blev virkelighed. Fra da af vidste alle, at der nu findes en kulturkanon. Det kan godt være, at de ikke kender de enkelte dele af den, men den er der, og den forsvinder ikke. Den skal imidlertid vedligeholdes, og det har politikerne ikke selv været gode til. Dernæst er det blandt andet skolens og de statslige kulturinstitutioners opgave og pligt at vedligeholde den."

Er det en god idé med en national kulturkanon?"Den blev jo nødvendig, efter at det i 1993 blev folkeskolens formål at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur. Kulturkanonen gør det muligt at leve op til skolelovens første og vigtigste formål. En national kulturkanon viser, at der i Danmark findes en såkaldt leitkultur – det vil sige en ledende kultur. En sådan kultur viser, at Danmark er et interkulturelt land – ikke et multikulturelt."

Jørn Langsted, professor og leder af Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet:

Hvilken betydning har Brian Mikkelsens kulturkanon haft?

"Ingen som helst, ikke engang for de nationalkonservative kræfter, der stod bag den. Heller ikke for erhvervslivets nye opkomlinge, som jeg hele tiden har ment var kernemålgruppen. Idéen var vel at give dem lidt kulturel fernis, så de bedre kunne begå sig i det pæne selskab. Kulturkanonen har højst været et (forhåbentlig vellønnet) tidsfordriv for dem, der har lavet den."

Er det en god idé med en national kulturkanon?

"Det kommer an på, hvad den skal bruges til. Hvis det handler om pensum til skolesystemet, kan det være o.k. Hvis det handler om noget, der skal stå i de små hjem for at gøre os til (bedre) danskere, ligner det statsligt formynderi, og det var jo det sidste, kulturkanonen skulle være. Jeg er ked af at bruge ordet, men projektet er et rigtigt smagsdommerprojekt, men selvfølgelig ikke de smagsdommere, Fogh ville gøre op med, derimod et produkt af det nye højrenationalistiske smagsdommerregime. Det er en god idé at have et aktivt forhold til kulturarven, at bruge den, at se, høre og opleve den og at forstå den på stadig nye måder. Men det er ikke en god idé at tvangsfodre med en for snæver nationalisme. Dansk kunst og kultur kan ikke stå alene, men er hele vejen igennem i samspil med en større verden."