En af 2020’s mest udskældte bygninger står nu færdig. Og resultatet? Det er langt bedre end bygningens rygte

Efter at have lignet en byggeplads i mere end et år er det udskældte erhvervsbyggeri, Østerport II i København, ved at være færdig – og dermed klar til en anmeldelse

Erhvervsbyggeriet Østerport II var en af de mest udskældte bygninger i 2020 – men nu, da den omsider er færdig, underordner den sig diskret omgivelserne og naboskabet til den mere ekspressive Østerport Station.
Erhvervsbyggeriet Østerport II var en af de mest udskældte bygninger i 2020 – men nu, da den omsider er færdig, underordner den sig diskret omgivelserne og naboskabet til den mere ekspressive Østerport Station. Foto: Adam Mørk

Det københavnske erhvervsbyggeri Østerport II, beliggende side om side med Østerport Station, lignede længe en katastrofe; en slags vulgær knytnæve i et kønt og kulturhistorisk, markant kryds i hovedstaden.

Det gør bygningen ikke længere, og det er der en forklaring på. Det er først nu, den er færdig.

Murene og vinduerne er ikke længere omgivet af en byggeplads. Byggekranerne er kørt videre til andre opgaver. De sidste containere og affaldsdynger vil utvivlsomt snart være fjernet, og med forårets komme grønnes træer og planter foran byggeriet. Med årene vil også beplantningen bidrage til at kaste et formildende skær over huset, der gennem den seneste bearbejdning af facaden så at sige er skrumpet.

Ikke i arealkvadratmeter eller andet fysisk måleligt – men i opfattelsen af bygningen i byrummet.

Ikke alene er det en, om man så må sige, perceptionspsykologisk erfaring, at nye bygninger – forandringer i bybilledet i det hele taget – har det med at påkalde sig opmærksomhed i de vante omgivelser. Man kan have en tilbøjelighed til at synes, at de er for store og slet ikke passer til det, man kender. Bedre bliver opfattelsen af nye bygninger ikke af, at man forholder sig til dem, inden de er færdige, og før plankeværkerne er væk.

Noget mere er på spil her. Den endelige facadebeklædning samler bygningen og tilfører den et enkelt og afdæmpet udtryk. Bygningen er transformeret til en mere neutral baggrund for de forretninger i stueplan, som er dem, der skal tiltrække sig opmærksomhed. Og det gør de: Det er forretninger, der signalerer aktiv og moderne fart- og tempo-(storby)livsstil med fitness, udendørsliv og det signalstærke dagligvaremærke Irma.

Den nye facade, der således grundlæggende ændrer bygningens samlede udtryk, er ikke pynt eller stuk. Den har en såre enkel, praktisk funktion som solafskærmning i forhold til de arbejdspladser, der ligger over de udadvendte og inviterende butikslokaler.

For de forbipasserende betyder de transparente facadeelementer en større lethed i udtrykket, oplevelsen af en sammenhængende bygning og forskellige nuancer af rødligt og brunt, der dels kan kaste et filigran af skygger på facaden og dels giver en varierende farveoplevelse afhængig af vejrligets skiften og døgnets og årstidernes rytme. Fra nogle vinkler smelter bygningsmassen farvemæssigt sammen med flere af husene langs jernbanesporene. Fra andre giver Østerport II et respektfuldt modspil til stationsbygningen, der er en af de mere fremtrædende arkitektoniske aktører på Oslo Plads.

Pladsen foran Østerport II er ved at være færdig. I bygningens stueetage er forretninger – og foran cykel- parkering og bede med buske og træer, der gerne må vokse hurtigt.
Pladsen foran Østerport II er ved at være færdig. I bygningens stueetage er forretninger – og foran cykel- parkering og bede med buske og træer, der gerne må vokse hurtigt. Foto: Adam Mørk

Den stærkt trafikerede Oslo Plads er et sted i den københavnske topografi, hvor flere fortællinger og arkitektoniske udtryk mødes.

Erhvervsbyggeriets umiddelbare nabo er allerede nævnt. Det er Heinrich Wencks nationalromantiske stationsbygning, der i slutningen af 1890’erne blev opført som endestation for Kystbanen og siden forbundet med Københavns Hovedbanegård. Det er pudsigt at tænke på, at for henved 50 år siden var der planer om at rive den i dag smukt istandsatte stationsbygning ned og erstatte den med en meget moderne bygning tillige med et meget højt kontorhus.

Til sin anden side har Østerport II parkanlægget Kastellet som nabo og lidt længere henne ad Folke Bernadottes Allé den ligeledes nationalromantiske Svenska Gustafskyrkan, hvis farvenuancer Østerports nye erhvervsbyggeri under visse vejrforhold korresponderer med.

Over for Østerport II ligger et arkitektonisk mesterværk tegnet af billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958) til Den Frie Udstilling.

Her sluttede byen engang. Omtrent hvor Den Frie Udstillingsbygning ligger, lå engang Københavns østre port. Ikke den første – den lå cirka, hvor Strøget munder ud i Kongens Nytorv – men en senere fra 1600-tallet. Længe inden voldene efterhånden blev sløjfet, og København ekspanderede.

Den Frie er landets ældste kunstnersammenslutning, men da en udbrydergruppe i 1915 dannede Grønningen, var der en tid lang overvejelser om at opføre endnu en udstillingsbygning ved siden af Willumsens.

Det blev desværre aldrig til noget, og hvis der groede penge i stedet for blade på træerne i de københavnske parker, kunne man have drømt om en kulturinstitution netop dér, hvor Østerport II ligger.

Fra førstesalens kontorer er der fra Østerport II udsigt J.F. Willumsens berømte udstillingsbygning tegnet i 1898 og oprindelig opført i nærheden af Vesterport Station, indtil den i 1913 blev flyttet til sin nuværende placering.
Fra førstesalens kontorer er der fra Østerport II udsigt J.F. Willumsens berømte udstillingsbygning tegnet i 1898 og oprindelig opført i nærheden af Vesterport Station, indtil den i 1913 blev flyttet til sin nuværende placering. Foto: Adam Mørk

Men nu blev det så et erhvervsbyggeri, og der kan siges meget godt om forretninger og fitnesscentre tæt ved trafikale knudepunkter.

Østerport II afløser en tidligere bygning med en tilsvarende funktion. Den var ikke elsket, og om den nye vil blive det, kan kun tiden vise. Tiden har også samme egenskab som en bestemt slyngplante, der kaldes arkitektens trøst.

Pladsen eller måske snarere passagen foran Østerport II skal have tid til at finde sin form. Den kan let – som ved andre trafikale knudepunkter med for få cykelstativer – blive til et stort rod, men cykelparkeringsmuligheder er ved at blive etableret på den modsatte side af Oslo Plads ved indgangen til Østre Anlæg – og nedgang til tog.

Hvis Østerport II før sin færdiggørelse blev betragtet som en grim ælling, voksede den sig da til en stor og smuk svane, som hvis man nu havde placeret et kulturelt prestigebyggeri på grunden?

Ikke helt. Erhvervsbyggeri, der skal indpasses i den ældre bygningsmasse, er som regel mere undseeligt. Så måske er ællingen blevet til en fuldvoksen and, som vi med tiden vænner os til, for de fleste bygningsværker i andegården er i forvejen sådan. Hverdagsagtige og praktiske.

Den transparente solafskærmning tjener et yderst praktisk formål, men har samtidig fundamentalt ændret bygningens karakter. – Foto: Adam Mørk.
Den transparente solafskærmning tjener et yderst praktisk formål, men har samtidig fundamentalt ændret bygningens karakter. – Foto: Adam Mørk. Foto: Adam Mørk