Reinhard Heydrich: En af de mægtigste mænd i Hitlers Tyskland

Det skal hilses med tilfredshed og anerkendelse, at denne beretning om Reinhard Heydrichs magtbegær og hensynsløse fremfærd nu også udkommer på dansk. Til eftertanke og advarsel

I 1941 udnævnte Hitler Heydrich til rigsprotektor i protektoratet Bøhmen-Mæhren (vore dages Tjekkiet), som han styrede med pisk og gulerod, samtidig med at han fortsat var chef for sikkerhedspolitiet i Berlin. Prag blev hans skæbne. Han blev dødeligt såret ved et attentat den 27. maj 1942 og døde en uge senere. Løbesedlen fortæller, at dusøren for at pågribe gerningsmændene var på 10.000 tjekkiske koroner.
I 1941 udnævnte Hitler Heydrich til rigsprotektor i protektoratet Bøhmen-Mæhren (vore dages Tjekkiet), som han styrede med pisk og gulerod, samtidig med at han fortsat var chef for sikkerhedspolitiet i Berlin. Prag blev hans skæbne. Han blev dødeligt såret ved et attentat den 27. maj 1942 og døde en uge senere. Løbesedlen fortæller, at dusøren for at pågribe gerningsmændene var på 10.000 tjekkiske koroner. Foto: Arkivbillede.

En biografi om Reinhard Heydrich – og hvem var så han? Sådan vil formentlig de fleste spørge, for hans navn siger næppe ret mange noget – i hvert fald her i landet. Men i sin tid var han en af de mægtigste mænd i Hitlers Tyskland.

Heydrich blev født i 1904 i et solidt borgerligt hjem i Halle og havde indledt en uddannelse som søofficer, da han i 1931 fik "øjeblikkelig afsked på grund af uværdighed". Han havde brudt marinens æreskodeks. Måske var det af denne grund, at han meldte sig ind i nazistpartiet, hvor han fik til opgave at opbygge en partiintern spionagetjeneste "for at få klarhed om de kommunistiske, jødiske, frimureriske og reaktionære modstandere".

Heydrich opbyggede en effektiv Sicherheitsdienst (SD), og han gjorde selv karriere. I 1936 blev han chef for det statslige sikkerhedspoliti, der omfattede Gestapo og det "normale" kriminalpoliti og kunne således smelte statens og partiets spiontjenester sammen til en enhed. Politiapparatets virksomhed var rettet ikke blot mod politiske modstandere som kommunister og socialdemokrater, men også mod jøderne, som han ville fordrive fra "Riget". Da det, efter at krigen var brudt ud i 1939, ikke længere var muligt, tog han initiativet til at samle alle jøder i ghettoer østpå, og da Tyskland i 1941 angreb Sovjetunionen, oprettede han "indsatsgrupper", der skulle likvidere alle de jøder og bolsjevikker, de kunne få fat på. Det blev til mere end en halv million. Derfra gik der en lige linje til det systematiske folkemord, der kan sammenfattes i begrebet "Auschwitz". Med den tyske historiker Jäckels ord: "Overarkitekten for folkemordet var ikke Himmler, men Heydrich. Selv Hitler ansporede han". Heydrich udviste total menneskeforagt på vejen mod målet, som var en racemæssigt ren europæisk totalitær stat. Det kunne kun ske ved hårdhed. "Hårdhed i overholdelsen af SS' grundsætninger, hårdhed mod sig selv, hårdhed mod alle fjender i ind- og udland. Ubønhørlighed som handlingsprincip".

I november 1941 udnævnte Hitler ham til rigsprotektor i protektoratet Bøhmen-Mæhren (vore dages Tjekkiet), som han styrede med pisk og gulerod, samtidig med at han fortsat var chef for sikkerhedspolitiet i Berlin. Prag blev hans skæbne. Han blev dødeligt såret ved et attentat den 27. maj 1942 og døde en uge senere. Attentatet var iværksat af den tjekkiske eksilregering i London. Der skulle ske noget i det alt for fredelige Bøhmen. Det gjorde der også: Mere end 1300 mennesker blev henrettet og den lille by Lidice udslettet som repressalie.

Bogen, der er skrevet af Mario R. Dederichs, har sit forlæg i en serie, han skrev i ugemagasinet Stern tilbage i 2002. Dederichs nåede ikke at få bogudgaven færdig, inden han døde, men kollegaen Teja Fiedler trådte til. Det skal hilses med tilfredshed og anerkendelse, at denne beretning om en højt begavet mands magtbegær og hensynsløse fremfærd nu også er udkommet på dansk. Til eftertanke og advarsel.

Mario R. Dederichs med Teja Fiedler: Heydrich. Ondskabens ansigt. 340 sider. 299 kroner. Schønberg.