Prøv avisen

En amerikansk odyssé

Amity Gaige sætter sin roman ind i en national amerikansk ramme og stiller det fundamentale spørgsmål: Er det slet ikke muligt at omskabe sig selv i USA, som den nationale myte ellers tilsiger, uden at trække rædsel, løgn og undergang med sig i sporet? – Foto: Lindhardt og Ringhof.

Forsvindinger er en ganske særlig roman om en far, der bortfører sin egen datter i desperation over en skilsmisse

Læg mærke til navnet Amity Gaige. Hun er en ny stemme i amerikansk litteratur på dansk, og hvis hun fortsætter stilen og holder niveauet fra Forsvindinger, der nu udkommer i Danmark, er der noget at glæde sig til.

Hun kommer til danske læsere med anbefalinger fra amerikanske forfatterkolleger som Jennifer Egan (Tæskeholdet banker på) og Jonathan Franzen (Frihed og Korrektioner), og kan man lide deres bøger, vil man også værdsætte Gaiges. Forsvindinger er en både rørende og intelligent roman, både melodramatisk og raffineret. Og dertil gennemspiller den og kritiserer centrale amerikanske myter.

Hovedpersonen i romanen hedder Eric Kennedy, og efternavnet er ingenlunde tilfældigt. Eric stammer oprindelig fra Østtyskland, men flygter til USA med sin far, og vælger her det symboltunge Kennedy-navn efter præsidenten og hele den legendariske politiske klan fra Boston i Massachusetts.

Kennedy-navnet skal være Erics adgangsbillet til det amerikanske samfund, hans dør til det forjættede land, hvor man ifølge myten kan smide fortiden af sig og begynde på en frisk.

LÆS OGSÅ: Til søs med den litterære super-tanker Herman Melville

Eric Kennedys løgn om navn og fødested på Cape Cod kommer dog med en pris, skal det vise sig. Idéen til at skifte identitet opstår, da han sammen med sin fattige flygtningefar i en forstad til Boston ser en brochure fra en amerikansk sommerlejr for mindrebemidlede drenge. Dén vil Eric gerne med på og fusker i ansøgningen med sit navn for at lette adgangen til dette ærkeamerikanske sommerritual. Han kommer på lejr, og et nyt liv begynder. Han opdager, hvor nemt det er at stige i de sociale grader i USA, når man arbejder hårdt og assimilerer sig fuldstændig. Han kapper forbindelsen til sin far og den tyske arv, flytter til delstatshovedbyen Albany i New York og bliver først universitetsforsker og siden ejendomsmægler efter råd fra sin svigerfar. Gift er han nemlig også blevet undervejs på sin amerikanske odyssé, med katolikken og socialarbejderen Laura, og sammen får de datteren Meadow. Han er lykkelig. På den helt rigtige amerikanske måde. Og så går det galt.

Forsvindinger er Erics egen historie, som han fortæller til Laura fra en fængselscelle. Han håber, at hun vil gå i forbøn for ham og redde ham efter den skilsmisse, der satte lavinen i gang. Han erkender, at han ikke er uden andel i skilsmissen, men han vil ikke tage skylden på sig. Laura og vi som læsere skal også se det fra hans side.

Her må man sige, at Amity Gaige viser sin formåen. Hun evner at gøre Eric en løgner og bedrager, som ender med at bortføre sin egen datter i desperation over skilsmissesagens udvikling til et helt og facetteret menneske, som vi forstår og føler med.

Som en anden Humbert Humbert fra klassikeren Lolita turer han Amerika rundt med en mindreårig i bilen på flugt fra myndighederne og en rasende ekskone. Men han er ikke noget monster, ikke nogen syg person, ikke nogen selvoptaget rad. I hvert fald ikke mere end alle andre mænd omkring de 40 år, der efter bedste evne forsøger at opdrage deres børn, men måske gør det på en lidt anden måde, lidt mindre struktureret, lidt mindre overvejet end deres bedre halvdele, og som fejler i deres parforhold.

Forsvindinger er nemlig også en ægteskabs- og skilsmisseroman, der blandt andet er interessant, fordi en kvindelig forfatter på storartet vis ser det hele fra mandens side. Med det tvist, at vi faktisk ikke helt ved, om Eric taler sandt. Det er jo ham selv, der fortæller historien, og derfor kan han i princippet være et monster, der raffineret udvælger historiens elementer og sætter sig selv i et fordelagtigt lys for at overbevise en jury om sin uskyld.

Det raffinerede ved romanen kommer også til udtryk i dens stil. Der er fodnoter og andre stilistiske raffinementer, der kører ved siden af selve hovedhistorien. Derved ligner Gaige kolleger som David Foster Wallace og førnævnte Jennifer Egan, der også kombinerer postmodernistiske fiksfakserier med dybtfølte og sympatiserende karaktertegninger.

Forsvindinger er inspireret af en sand historie om en tysk svindler ved navn Clark Rockefeller, men Gaige gør den ærkeamerikansk ved at sætte den ind i en national ramme og stille det fundamentale spørgsmål: Er det måske slet ikke muligt at omskabe sig selv i USA, som den nationale myte ellers tilsiger, uden at trække rædsel, løgn og undergang med sig i sporet?

Døm selv ved at læse bogen fra forfatteren, som er en frisk ny stemme fra USA, der bekræfter den rivende og frodige udvikling, som landets litteratur er inde i for tiden.