En arkæolog har gennemset historien og alverdens kulturer for at finde den - og her er den så: Opskriften på en god fest

Mennesker har altid festet, og på tværs af tid og kulturer er der nogle helt centrale elementer i en god fest. Kom med på opdagelse i festens dna

I det antikke Rom havde man saturnaliefester for at fejre midvinteren. Festernes overdådighed har inspireret de nordiske julefester, hvor man spiser megen fed mad. Men ikke bare for at æde, nærmere for at fejre, at man ikke går sulten i seng. Maleri af Antoine-Francois Callet, 1783.
I det antikke Rom havde man saturnaliefester for at fejre midvinteren. Festernes overdådighed har inspireret de nordiske julefester, hvor man spiser megen fed mad. Men ikke bare for at æde, nærmere for at fejre, at man ikke går sulten i seng. Maleri af Antoine-Francois Callet, 1783. Foto: Grand Palais/RMN.

Det begyndte egentlig ”bare” med, at arkæologen Ditlev Mahler interesserede sig for ølbrygningens historie. Øllet har sit udspring på den anatolske højslette i det nuværende Tyrkiet sådan cirka 9000 år før Kristi Fødsel, det er hér, man har fundet de tidligste tegn på, at mennesker har brygget øl af byg, de selv har dyrket eller samlet.

Men når han talte med sine forskerkolleger på Nationalmuseet og andre steder, arkæologer, antropologer og etnologer og historikere, stod det klart, at øllet måtte anskues som noget mere end bare øl. Det var snarere et resultat af noget andet og vigtigere for de mennesker, der opfandt den, en trang til mere end bare at overleve. En trang til overdådighed, eskapader, gamle kendinge og nye impulser. Kort sagt: en trang til fest!

”Festen er en helt central del af det at være menneske. Det er noget, vi kan se gennem tusinder af år,” siger Ditlev Mahler.

Dét blev udgangspunktet for bogen ”Fest. Fejring, rus og ritualer”, der netop er udkommet, redigeret af Ditlev Mahler og etnologkollegaen Elisabeth Colding. Bogen kommer vidt omkring og behandler såvel festkultur i oldtidens Grækenland som traditionen med at holde ”de dødes fest” i Mexico og danske lejlighedssange.

Hvis man forsøger at luske opskriften på den gode fest ud af Ditlev Mahler, siger han, at der ikke kun findes én. Men der er et par hovedingredienser:

1. Noget at fejre

”En fest skal have en årsag eller et objekt. Der er noget, vi skal fejre,” siger Ditlev Mahler.

”Vi har fester, der fejrer skifter i årstiderne. Personlige fester, der knytter sig til den enkeltes livsudfoldelse: Vi fødes og får navne, bliver voksne, bliver gift. Og der er politiske fester, der handler om at vise status."

”Overklassen har altid brugt fester som en måde at manifestere magt. Et godt eksempel i dansk og europæisk historie er kroningsfesterne, når en konge skulle krones: ’Hvor overdådigt, hvor prægtigt kan det blive, se hvad vi kan!’. Her har det også været vigtigt at vise sin magt ved at dele ud til undersåtterne, og det er noget, man også ser i for eksempel den indonesiske Nias-stamme i dag, hvor høvdingens magt ligger i at dele grisekød ud. Det cementerer relationerne i stammen.”

2. Rus

Om man behøver at drikke for at have en god fest, er jo et godt spørgsmål, siger Ditlev Mahler.

”Alkoholiske drikke skaber ikke fest i sig selv, men det kan være med til at elevere festen. At man får kontakt til hinanden, men også til en øvre verden. Den måde, vi har festet på, har ofte handlet om det: at få kontakt til noget religiøst ved hjælp af rusmidler. Og man må sige, at mennesket er utroligt opfindsomt, mennesket har røget, drukket, indtaget og indsprøjtet alt muligt for at få en form for rus.”

Druk spiller en stor rolle i de folkelige fortællinger, vi viderefører, om for eksempel de nordiske guder, der går meget op i, at der er mængder af mjød at drikke. Og i 1700-tallet drak adlen sig ofte totalt i skabet i vin, siger Ditlev Mahler.

”Jeg må sige, at jeg synes, vore dages kritik af ungdommens druk er overdrevet. Uden at sige, at det sundhedsmæssigt er fint, må vi anerkende, at det har historiske rødder. Det er videreførelse af en lang tradition. Og når vi ser på statistikkerne, er det stadig ikke de unge, der drikker mest af aldersgrupperne, det er de 40-60-årige.”

3. Nok af alt

Til en god fest skal der som regel også være mad. Masser af den og helst mad, man ikke lige spiser til daglig.

Festen er en slags menneske-identitet. Det er unikt i forhold til andre arter, og der er forskning, der tyder på, at det i begyndelsen har givet os et forspring i forhold til neandertalerne. Man kan roligt sige, festen er en del af os. 

Ditlev Mahler

”Festen er en overdådighedsmanifestation. Julen er en anledning til at æde sig fra sans og samling, helst i fede ting, og sådan kan vi se i de nordiske folkeeventyr, at det har været ganske længe. Det er en afsmitning fra saturnaliefesterne i det gamle Rom, der skulle fejre midvinteren, og hvor der bestemt heller ikke måtte mangle noget. Man kan kalde det et ædegilde ja, men i virkeligheden bunder det i det modsatte, i angsten for at gå sulten i seng. Og det skal man ikke til en god fest,” siger Ditlev Mahler.

4. Ritualer

Dansen om juletræet. Hilserunden. Lejlighedssangene. Lysene, der pustes ud på fødselsdagskagen. Drukvisen, og så videre og så videre. En god fest er kendetegnet ved sine ritualer.

”Det er enormt vigtigt for os med ritualerne, fordi vi genbekræfter hinanden, gang på gang. I det hele taget er der meget identitetsbekræftelse på spil, når vi fester. Det vil sige, at man bekræfter hinanden i, at 'vi har noget tilfælles'. På den måde bliver festen også et omdrejningspunkt i samfundet: Der er et ’vi’ og et ’dem’.”

Det er også her, i ritualerne, en såkaldt ”partykiller” ofte kan vise sig:

”Ved et større middagsselskab er det jo dem, der ikke konverserer med sidemanden og bare sidder og stirrer ned i deres tallerken. Eller hvis onklen 1. juledag drikker sig hamrende beruset og vælter om i juletræet. Dén slags brud på ritualerne har vi svært ved at acceptere, og det er noget af det, der kan slå stemningen i bund.”

5. Musik og dans

”Kropslig udfoldelse er en central del af det at feste,” siger Ditlev Mahler, og her taler vi ikke om vælteonkler, men om mere eller mindre koordinerede bevægelser til en bestemt rytme eller musik.

”Nogle fester er stive, andre er mere løsslupne. Men dans er ofte et centralt element. Vi kan føre dansen tilbage til blandt andet relieffer på den anatolske højslette og et kar af kalksten fra 8100-7900 år før vor tidsregning. I nogle fester er dansen et mål til at opnå en form for ekstase, en ud af kroppen-oplevelse. Man kan få udløst endorfiner, men man kan også komme lidt i trance af at danse.”

6. Samtaler

De gamle grækere holdt symposier, kun for mænd, hvor de kom sammen for at drikke og diskutere.

”Det var så ikke altid muligt at gøre begge dele lige godt, og nogle gange måtte man vælge,” siger Ditlev Mahler.

Symposiet, som det er beskrevet hos filosoffen Platon, handlede om at dyste på gode taler. I det 2. og 3. århundrede blev symposiet mindre drikkelag og mere videnskabeligt og retorisk bundet, fortæller Ditlev Mahler.

”Og de symposier, jeg selv har været til, har ikke været sådan specielt festlige,” siger han.

”Alligevel er det i dag også sådan, at en god fest rummer noget snak. Det er en del af festen, at vi mødes. Dér, hvor jeg er ansat på Nationalmuseet, har vi også indimellem noget kollegialt samvær, og det er da bestemt ikke rusen, der er det centrale, men den gode samtale med mennesker, der arbejder indenfor det samme felt.”

Man kan komme alt muligt forskelligt i den store festgryde. Men hvis ikke festen allerede eksisterede, havde mennesket opfundet den, så vigtig er den for os, slutter Ditlev Mahler – og kommer med noget, der næsten kunne lyde som en opfordring:

”Det er faktisk væsentligt, at vi mødes og siger: 'Her er jeg, hvem er du?' Festen er en slags menneske-identitet. Det er unikt i forhold til andre arter, og der er forskning, der tyder på, at det i begyndelsen har givet os et forspring i forhold til neandertalerne. Man kan roligt sige, festen er en del af os.”