En bog der fortæller, hvad kristendom handler om

Niels Henrik Gregersen deler generøst ud af sin teologiske viden og sine synspunkter og fører læseren igennem de store teologiske debatter fra oldkirken op til i dag

Professor Niels Henrik Gregersen søger i sin store og omfattende bog at imødekomme tidens behov for klarhed om kristendommens bærende forudsætninger.
Professor Niels Henrik Gregersen søger i sin store og omfattende bog at imødekomme tidens behov for klarhed om kristendommens bærende forudsætninger. . Foto: Leif Tuxen.

En pluralistisk tid som vor stiller krav om kristendommens åbenhed over for andre livssyn og religioner. Dette skaber dog samtidig behov for klarhed om kristendommens bærende forudsætninger: Bekendelsen til Gud som Fader, Søn og Helligånd og troen på Jesus Kristus som Guds Søn eller udtrykte billede.

Dette behov søger professor Niels Henrik Gregersen at imødekomme i sin store og omfattende bog, hvor han skildrer en kristendomsforståelse, som er rummelig (ikke smalsporet), modig (ikke livsforsigtig), bevægelig og strømmende (ikke stiv), og frem for alt generøs (ikke smålig).

Gennem 21 kapitler deler han generøst ud af sin teologiske viden og sine synspunkter og fører læseren igennem de store teologiske debatter fra oldkirken op til i dag. Man kan, som det hedder, blive uendelig træt af kirkepolitisk trummerum og af fortovsflade debatter; men til gengæld er der hjælp at hente i denne omfangsrige bog.

Den hæver sig op, eller rettere, den går i dybden med de store spørgsmål og tanker, som har været debatteret i tidens løb. Vi føres ind i det trinitariske spørgsmål, inkarnationen, arvesyndslæren og nadveren og får præsenteret tanker af Luther, Grundtvig, Darwin, Otto Møller, John Henry Newman, Tillich, Rahner, Karl Barth, Grosbøll, og mange andre.

Her er stof til mange præstekonventer og læsestof til flere vintre for den teologisk vidende og interesserede læser.

Flere af de 21 kapitler er nyskrevne, andre er blevet gennemskrevet og revideret, så de passer ind under overskriften ”Den generøse ortodoksi”. Ortodoksi betyder ikke at have de korrekte meninger om Gud. Ortodoksi forstås som sansen for det uopgivelige i kristendommen. Det drejer sig ikke om holdninger, men først og fremmest om at leve i troen, håbet og kærligheden på en åbnende og afbalanceret måde.

Niels Henrik Gregersen er ikke bare vidende, men netop åbnende og afbalanceret. I en tid, hvor dogmerne kritiseres for at gøre kristendom til noget stift og ubevægeligt, er det velgørende at læse denne ”dogmatik” - med Jesus-traditionen som den stadige uroskaber. Dogmer og bekendelser gør ikke krav på at give en fyldestgørende definition af Guds væsen.

Bekendelserne er først og fremmest lovsang til Guds ære, eller som briller, der gør, at man kan se lidt længere og lidt skarpere.

Sådan har man det ved læsningen af denne bog. Man får et nyt sæt briller, man ser lidt klarere, forstår lidt bedre og bliver frem for alt endnu mere glad for teologien og dens kampe med at klargøre, hvad den kristne tro overhovedet drejer sig om.

Forfatteren nævner, hvordan man i 300-tallet overalt på gader og stræder, i købmandsboder og i festforsamlinger diskuterede det trinitariske spørgsmål. På mange måder finder det også sted i dag. Bare tænk på de senere års heftige teologiske debatter.

Indimellem kunne man dog ønske sig, at debatterne blev ført på et lidt mere kvalificeret grundlag. Det kunne for eksempel ske ved, at teologer lod sig inspirere af nærværende bog; men man kunne også ønske, at Niels Henrik Gregersen i endnu højere grad blandede sig i de aktuelle debatter. Endelig kunne man foreslå forfatter og forlag at udgive en folkeudgave af denne bog som et generøst bidrag til den teologiske debat.

kultur@k.dk