Den bog, som ph.d., cand. mag. et mag.art. Bo Elbrønd-Bek udgiver i dag, "Opstandelsesmotivet i Kaj Munks drama Ordet", handler om mere, end titlen lover. Forfatteren dokumenterer nemlig overbevisende, hvordan troen på genopstandelsen gennemtrænger ikke alene "Ordet", men hele Munks forestillingsverden. For ham var troen på Gud ensbetydende med troen på miraklet.
Elbrønd-Beks udgangspunkt er et andet end det gængse, idet han anlægger en såkaldt "psykobiografisk" synsvinkel på både skuespillet og dets baggrund. Traditionelt opfattes det som et stykke om almueliv på landet, hvor vanskelighederne for realiseringen af den bærende kærlighedshistorie afspejler den åndelige kamp mellem grundtvigianismen og Indre Mission. Denne læsning medfører ifølge forfatteren, at det centrale tema, den døde kvindes genopvækkelse i sidste scene, enten fejlfortolkes eller ikke tages tilstrækkeligt alvorligt. "At kristendommen er og bliver en opstandelsesreligion, er forlængst gået i glemmebogen", noterer Elbrønd-Bæk i samme forbindelse.
Han mener, at med den psykobiografiske metode – til dels fulgt op af henvisninger til Sigmund Freud – blotlægges vigtige aspekter i Kaj Munks liv og forfatterskab, aspekter, som skønnes utilgængelige for en traditionel biografisk tilgang – hvilket først og fremmest gælder de langtidsvirkende konsekvenser af de tab, som Kaj Munk tidligt i sit liv kom ud for. Tab, "der med tilbagevirkende kraft fører til et potenseret ønske om at kunne genopvække de døde".
For Elbrønd-Bek er det en vigtig pointe, at Kaj Munk – angiveligt – blev præst ud fra et ubevidst ønske om at kunne efterfølge Jesus Kristus som genopvækker ikke alene i overført, men også i bogstavelig forstand. Fra en prædiken holdt i 1941 bringes således et citat, hvor Munk udpensler sin afmagtsfølelse ved dødslejer, forstærket af en vedkendt fristelse til at optræde som Jesus. Bittert sagde han til sig selv, at "som Digter giver du de Døde Livet ved Troens Hjælp, men som præst kan du ikke engang skaffe en Lidende Døden".
Til stadighed (belæres ikke mindst litteraterne om) prædikede Kaj Munk den opstandelsestro, som stillede hans egen afmagt og fortvivlelse i relief. I øvrigt opfattede han ikke blot de bibelske beretninger om opvækkelserne som billedtale, men også som et historisk materiale, der fastholder "faktuelle forløb". En iagttagelse, som i høj grad har relation til "Ordet".
Bo Elbrønd-Bek arbejder grundigt. Meget grundigt! Med mange og lange citater. De handlingsrefererende gennemgange af skuespillet "Niels Ebbesen" og "Ordet" fylder hver cirka 25 sider – og noterne 47 sider. Men nok så vigtigt: Man er under læsningen ikke i tvivl om, at Kaj Munk læses på dennes egne præmisser. Noget, som jo langt fra altid har været tilfældet. Elbrønd-Beks afvisning af forgangne tiders grotesk fordomsfulde marxistiske ideologikritik af Munk og hans digtning er velanbragt. Hans egen tolkning tydeliggør nogle fundamentale træk ved den stadigvæk forkætrede dramatiker, som trods "dødsdomme" bliver ved med at leve.
Den nu foreliggende bog kan være med til at fastholde og uddybe interessen for Munk.
Bo Elbrønd-Bæk: Opstandelses-motivet i Kaj Munks drama Ordet. 197 sider. 299 kroner. Underskoven. Udkommer i dag.
