Bogen "Det ender godt. Johannes Møllehave om døden" af Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager havde allerede inden udgivelsen den 26. februar fået stor opmærksomhed i medierne.

I den mere kulørte ende havde Ekstra Bladet og B.T. forsidehistorier om Johannes Møllehaves næsten begåede selvmord og hans moders forbandelser af ham og hans børn på sit dødsleje. Der blev også bragt boguddrag i en lang række landsdækkende og regionale aviser, ligesom der har været store interview med Johannes Møllehave. Kristeligt Dagblads Forlags chef, Johannes Baun, har ifølge eget udsagn aldrig været ude for en lignende pressedækning af en dansk bog.

Men bogen kombinerer da også et af vor tids største tabuer døden med en af landets mest populære forfattere Johannes Møllehave og det er godt stof for både medier og læsere.

Johannes Møllehave giver noget af det bedste, han har

Det er også godt stof for anmelderne på landets store dagblade. For om Johannes Møllehave, der taler meget og tit har de fleste en mening, og i tilfældet "Det ender godt" er anmelderne stort set enige om, at det er en god og vedkommende bog, hvor Johannes Møllehave giver noget af det bedste, han har.

I Weekendavisen skrev Liselotte Wiemer, at man indimellem skal gå ad mange nødvendige omveje for at nå derhen, hvor man gerne vil. Sådan har Møllehave gået mange omveje i løbet af sit forfatterskab, antyder hun: "Nu er vi ved målet. Møllehave unplugged. Ved kernen, ved essensen, ved alt det, der gør Møllehave til Møllehave en helt særlig, insisterende, klog og dyb, rablende og inspirerende stemme i dansk kirke- og kulturliv. () Johannes Møllehave har i Erik Bjeragers stramme redigering nået et kernepunkt i sin livslange formidling af livsmod og glæde, tro og trøst."

Rundt om Møllehaves tale- og tankeiver kommer de fleste anmeldere. Politikens Per Theil indleder eksempelvis sin anmeldelse med ordene: "Kan vi snart klare flere samtalebøger med digterpræsten Johannes Møllehave?"

Han kommer dog ligeså hurtigt frem til følgende svar: "Ja, det kan vi faktisk godt. Manden kan tale os ihjel og han har snart sagt også gjort det men han kan også i de bedste tilfælde tale os op igen, tilbage til filosofferne, Bibelen, forfatterne. Jeg havde nær sagt: tilbage til livet."

Møllehave fortæller både som patient og menneske

Per Theil konkluderer, at det er en god bog af flere grunde: "Dels taler Møllehave som både præst og digter, dels fortæller han som både patient og menneske. Det første gør bogen eksistentielt interessant, det andet gør den personligt vedkommende." Den er ifølge Per Theil hurtig læst, men ikke helt så nem at slippe.

Katrine Lilleør skriver i Berlingske Tidende, at "omdrejningspunktet er u-møllehavesk, for centrifugalkraften, der slynger bogens mange betragtninger, citater og genfortællinger af sted, er benhårdt fastholdt af Bjerager, der insisterer på emner som sorg, sygdom, angst, tvivl, lidelse og skyld. () "Til Trøst" hed Møllehaves fremragende bog om Kierkegaard som sjælesørger. Denne bog slutter den linje, som "Til Trøst" begyndte, dog med den afgørende forskel, at det nu er Møllehave selv, der sårbart trøster. "Det ender godt" vil trøste alle dem, der har mærket døden isne," skriver Lilleør.

Også Informations David Rehling har godt at sige om "Det ender godt". Han trækker dog som den eneste lidt fra ikke på grund af indholdet, men fordi han mener, at bogens varedeklaration lover lidt mere, end den holder.

I hvert fald for ikke-troende og ateister. Han beklager sig over, at Møllehave fremhæver troen som afgørende for, at han ikke har begået selvmord. "Stærke sager," kommenterer David Rehling og fortsætter: "Her får Møllehave sagt til sine gudstvivlende læsere, at ateisme er en genvej til selvmord. Så begynder det at knibe med trøsten."

Men der er også gode ting at hente i "Det ender godt" for Rehling. Han peger på, at både Erik Bjerager og Johannes Møllehave er professionelle folk i kunsten at ytre sig også når det drejer sig om sjælesorg og folkekirkens forestillingsverden:

"Bjerager lader Møllehave føre ordet. Og det går over stok og sten, for Møllehave er en dejlig fortæller, en klog og varm mand, der har rig sans for tilværelsens ironier og for markante sproglige pointer. Bogen funkler af vittige og indsigtsfulde citater," skriver Rehling.