Han siger selv, at han er en bonderøv og en højrøvet skiderik i én og samme person, at han blot føler sig på tålt ophold hos eliten, at han er et menneske, der aldrig nogensinde giver op, og med sin nye bog gør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endnu et forsøg på at ændre slagets gang, endnu et forsøg på at genvinde magten.
”Befrielsens øjeblik” (Politikens Forlag), der indtil udgivelsen i sidste uge var en velbevaret hemmelighed, er blevet til i et tæt samarbejde med journalisten Kirsten Jacobsen. I marts og april har hun talt med landets statsminister, på Marienborg og i ministerbilen, de har spist middage, handlet i Føtex og hilst på vælgerne, og siden har den drevne portrættør redigeret sin båndudskrift af samtalerne.
Her sludres der om mangt og meget, også om møgsagerne, men det, der er løbet med opmærksomheden, er den meget omtalte tanke om en fremtidig SV-regering samt opgøret med fortiden, både med Venstre og med VLAK-regeringen og med antagelsen om, at Kristian Jensen automatisk bliver partiets nye formand ved et eventuelt valgnederlag på grundlovsdag.
Som det hedder i det citat, der har givet bogen titel:
”Jeg har glædet mig til at kunne stå her i egen ret. Sige, hvad jeg mener – uden at skulle tænke, at det ikke går, fordi vi så ikke længere har Liberal Alliance inde under vingen eller De Konservative inde under vingen eller Dansk Folkeparti inde under vingen.”
Mest positiv stemt over for bogprojektet er Jakob Nielsen på Altinget.dk. Han giver karakteren fem ud af seks til ”en fremragende bog”, som han betegner ”det bedste og mest interessante politiske interview, der er blevet trykt i meget lang tid”. Han sammenligner med den langt mere kontrollerede og orkestrerede bog, som Thomas Larsen for nylig udgav om Mette Frederiksen, og den sammenligning falder ud til Løkke og Jacobsens fordel.
Jakob Nielsen finder nemlig, at Kirsten Jacobsen har formået at forløse bogens vilde energi og leveret ”en politisk page-turner”, og han roser hende for at komme med en oprigtig nysgerrighed og med befriende få af de lukkede spørgsmål, som ellers ”præger og plager den politiske journalistik” – omend han godt kunne have tænkt sig såvel flere opfølgende som kritiske spørgsmål.
Men hvilken betydning får det mon så, forsøget på at ændre slagets gang ved hjælp af et så gammeldags medie som bogen? Det er de færreste af anmelderne, der tør spå om det, men Jakob Nielsen gør:
”Bogen ’Befrielsens øjeblik’ vil stå tilbage som his-torien om valget i 2019. Med fare for at foregribe historiens gang – og med fare for at tage fejl – vil den også komme til at stå som symbolet på det totale sammenbrud i den borgerlige fløj efter fire år med Lars Løkke Rasmussen som statsminister.”
I den anden ende af skalaen befinder Morgenavisen Jyllands-Posten sig imidlertid. Her falder blot to stjerner ud af seks fra Jette Elbæk Maressa, der ikke har meget tilovers for det, som hun kalder en ”valgfilm på skrift”, hvor man ser statsministeren tage ”et langt tilløb til den bombe, som sprænger både den borgerlige blok og hans eget parti”, nemlig forslaget om et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.
Hun mener ikke, at bogen gør os nævneværdigt klogere på det kursskifte, Lars Løkke Rasmussen har foretaget, Kirsten Jacobsen spørger ej heller til det, men lader ham bare snakke løs. Med andre ord: Jette Elbæk Maressa er ikke imponeret og konkluderer:
”Mange valgkaniner har været trukket op af hatten, men en hemmelig bog med en selvantændelig bombe havde vælgerne endnu til gode.”
Den fik de så med ”Befrielsens øjeblik”. Og heldigvis for det, synes Henrik Jensen at mene i Kristeligt Dagblad, hvor der falder fire stjerner ud af seks og følgende konklusion om projektet:
”Det lykkes forbilledligt, bogen er et af de mest læseværdige og levende politiker(selv)portrætter i lang tid. Løkke har ordet i sin magt. Han er reflekteret og selvbevidst. Man kan ikke lade være med at tænke, at det ville være et tab, hvis Løkke røg ud på et sidespor. Han er et menneske, hvor man i Kristian Jensen mere ser en bankmand. Og Mette Frederiksen?”.
I Berlingske er der ligeledes fire ud af seks fra Anne Sophia Hermansen, der betragter bogen som et suverænt og smart timet træk, der måske er lidt for smart for Mette Frederiksen, der vil have interesse i at skabe kant til Venstre og formulere et alternativ, der kan tilfredsstille de vælgere, der savner forandring.
Og som flere af de andre anmeldere spørger hun, om Lars Løkke Rasmussen får kam nok til sit hår af Kirsten Jacobsen, der for eksempel ikke udfordrer ham på spørgsmålet om, hvad han vil med magten, hvis han bliver statsminister igen, hvor han ser Danmark om 10 år, eller hvad der blev af Den Danske Drøm, som han talte om for 10 år siden:
”Så spørgsmålet er, om bogen er det valgoplæg, den oplagt er blevet beskyldt for at være. Eller om den er en politisk nekrolog, et frihedsbrev, en svanesang. Vi får se.”
Også i Politiken er der fire hjerter ud af seks fra Poul Aarøe Pedersen, der læser den lynskrevne politiske samtalebog som et forfris-kende forsøg på at løsne op for en stivnet politisk debat. Han roser den for ikke – som bogen om Mette Frederiksen – at være ”et kalkuleret indslag i en nøje koreograferet valgstrategi”, og han finder, at det giver den en friskhed, at hverken Løkkes deltagelse eller hans politiske strøtanker i bogen virker synderligt gennemtænkte, omend det også har sine omkostninger:
”Timingen er lige så fænomenal, som sproget og redigeringen er sjasket. Det sidste har i dette tilfælde sin egen charme, fordi det er en åben præmis, at bogen skal være færdig i en ruf (i øvrigt er alle præmisser for bogens tilblivelse åbne). Der er ikke kælet for detaljen, en slags dogmebog, som i 1990’ernes håndholdte spillefilm.”
Men også han mener, at statsministeren styrer lidt vel rigeligt:
”Kirsten Jacobsen er ikke klædt godt nok på til at stille de kritiske spørgsmål. Eller også er hun for hurtig til at gå videre og Løkke for dreven til at lade sig koste rundt.”
Heller ikke han vil spå om hverken bogens effekt eller statsministerens fremtid og slutter sin anmeldelse som følger:
”Men som så ofte før i sit politiske liv går Løkke egne veje, og han har hidtil klaret sig igennem. Med sin politiske snusfornuft og sine beskidte tricks. Om denne samtalebog, ’Befrielsens øjeblik’, kommer til at stå som et fornuftigt eller beskidt eftermæle for Lars Løkkes politiske bestræbelser på at opnå genvalg – eller måske bare opnå indflydelse – ved vi allerede om mindre end en måned.”
I ”bogen i tiden” skriver vi hver uge om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig, aktuel bog eller om en debat, som en eller flere bøger har rejst.