Winston S. Churchill (1874-1965) kom af en højadelig familie, men sin egen virketrang tilskrev han arven fra moderen, der var datter af en amerikansk rigmand. Han søgte en militær karriere af eventyrlyst, men levede konsekvent over evne og måtte supplere sine indtægter med de honorarer, som han høstede takket være sin mere end glimrende pen. Det var i den anledning, han tilføjede det mellemstillede S. i sit navn for ikke at blive forvekslet med en amerikansk forfatter ved navn Winston Churchill.
Churchills eventyr som officer i de krige, som briterne udkæmpede i det udstrakte kolonirige omkring forrige århundredskifte, og ikke mindst hans evne til at nedfælde beretninger om dem som krigskorrespondent for hjemlige aviser, banede vejen for en politisk karriere. Han var marineminister under Første Verdenskrig og stod derfor med ansvaret for det mislykkede forsøg på at kontrollere indsejlingen til Sortehavet, den forgæves landgang på Gallipoli.
Vigtigst er dog hans tid som premierminister fra maj 1940, da Storbritannien stod alene i kampen mod Nazityskland, som skildres i biograffilmen ”The Darkest Hour”, der netop har haft premiere. Selvom Storbritannien var ekstremt presset militært, ønskede Churchill i modsætning til andre i sin regering ikke at forhandle fred med Tyskland, og han blev også internationalt et symbol på viljen til modstand. Tænk blot på Churchill-klubben i Aalborg, en af de første organiserede, danske modstandsgrupper under besættelsen. Med det V-tegn, som han dannede med pege- og langefinger, gav han de allierede et genkendeligt varemærke og et håb (V=victory) på tværs af alliancens sproglige barrierer. Selvom Storbritannien endte med at være juniorpartner i den alliance, der nedkæmpede Nazityskland, betragtes Churchill stadig af de fleste danskere som Hitlers væsentligste modstander.
I 1950 kom den da 75-årige Churchill til København, og han blev kørt i triumftog gennem Strøget i København i en åben vogn, og han hilste de mange tusinde tilskuere med sit karakteristiske håndtegn. Da unge venstreorienterede demonstranter udfoldede et banner med ordene ”You are not wanted, mr. Churchill”, bragte det de danske værter i forlegenhed. Churchills replik var karakteristisk for hans takt og vid: ”Den dag, kommunister byder mig velkommen, vil jeg synes, at jeg har levet mit liv forgæves.”
Han var dog ikke mere anti-kommunist, end at sejren i verdenskrigen var bygget på en alliance med Stalin. Som personlighed var han en fascinerende blanding af principfasthed og pragmatisme, af indædt kampvilje og uhøjtidelig forsonlighed. Det kommer meget fint frem i de mange citater, som Hede- gaard fremdrager, høstet fra den citatsamling, som han selv udgav for et par år siden.
Markedet er fyldt af store, videnskabelige Churchill-biografier, hvoraf mange er oversat til dansk, og en enkelt af dem er også skrevet af en dansker, Jørgen Sevaldsen. Jan Hedegaard forholder sig ikke til de tolkninger og analyser, som anlægges i den videnskabelige litteratur. Hans ærinde er mere at give en kortfattet præsentation af Churchills liv og virke set fra en beundrers synsvinkel.
Hvis man kan godtage det som forudsætning, er der munter læsning i vente. Hedegaard er en uprætentiøs og elegant fortæller. Bogen er skrevet i pagt med den tørre humor, som hovedpersonen selv udviste, når han skulle kommentere verdens gang og sin egen rolle i den.