Et indlysende enkelt liv, men samtidig et liv der bygger på en kompleks kosmologi. Det er et mål for antropologen Bill, den ene af hovedpersonerne i Jakob Vedelsbys udfordrende roman ”Universets centrum”.
Bill har allerede været i den virkelighed, som han søger, nemlig da han deltog i en dramatisk ekspedition til ødemarken, hos rensdyrfolket, hvor han blandt meget andet fremmed mødte forestillingen om parallelle verdener.