Julie Arnfred Bojesen, hvorfor laver man et dansk-ukrainsk ungdomshus i Kijev?
Først og fremmest fordi, hvis man skal satse på fremtiden, skal man samarbejde med ungdommen og styrke deres position. Ukraine er Europas største land med 42 millioner indbyggere, og et land midt i en politisk brydningstid. Det er et meget ungt land i moderne forstand og har kun været selvstændigt siden Sovjetunionens fald. Sidenhen fik de ikke rigtig taget et opgør med det gamle system. Revolutionerne i 2008 og 2014 har været med til at sætte nogle af de gamle politikere på porten, men ikke alle. Der er en stor identitetsopbygning i gang.
Værdipolitisk trækker de ukrainske unge meget i en EU-retning. Der er en generation, som vokser op nu og aldrig har oplevet Sovjet, og ikke er så formet af en autoritær stat. De er på en anden måde frie til at drømme og tænke, som de vil. Der er et opgør i gang, som handler meget om identitet. Og der er mange entrepenante og ambitiøse unge, som gerne vil skabe forandring i deres land.
Hvorfor skal vi blande os i det?
Ukarine er en del af Europa, og vi har alle en interesse i, at hele vores kontinent er fredeligt og demokratisk. Der er ingen grund til ikke at interessere sig for et af de steder på kontinentet, hvor den politiske situation er betændt. Og en anden ting er jo, at vi kan lære rigtig meget af hinanden. I Danmark kan vi lære meget af den måde, de ser på tingene dernede og blive udfordret på noget af det, vi tager for givet, demokrati for eksempel.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Er I der for at lære de ukrainske unge om demokrati?
Det er meningen, at huset skal være en platform, hvor de unge kan få en stemme og trygge rammer til at udfolde deres aktiviteter i. Om det så er konkret, demokratisk aktivisme, eller om det er kunst og kultur, så skal der være plads til det hele. Den demokratiske dannelse skal helst komme ind på et dybere plan, uden at vi sidder og snakker om dialog og demokrati hele tiden. Det er ikke, fordi de ikke ved noget om demokrati, men de mangler måske et trygt rum. Vi danskere har en anden historie for et aktivt civilsamfund og er dermed mere trygge.
Kan man sammenligne det med et dansk aktivitetshus, medborgerhus eller kulturhus?
Ja, det kan man måske godt. Men vi vil også facilitere, at de eksempelvis kan søge penge til projekter. Det skal være en kreativ, demokratisk platform.
Hvad kommer der til at ske af kultur i huset?
Det skal være op til dem, der færdes der! Men det vil være alt fra store ting som en dokumentarfestival til en udstilling til en lille gruppe, der laver gadekunst. Det skal være både for etablerede organisationer og individer. Det kan godt være aktivistisk kunst, men også bare helt almindelig kunst. Dansk Kulturinstitut har et projekt med en dansk-ukrainsk teatergruppe, der laver teater om korruption, og det er et godt eksempel på, at kunsten er et sted, man kan diskutere ting, man ikke kan diskutere andre steder. Men hvis én kommer og siger, han bare gerne vil lave en skulptur til den lokale park, så er vi åbne over for det.
Så kommer I med leret?
Haha, ja. Vi er dog ikke helt på plads med lokalerne endnu, så jeg ved ikke, om der bliver et reelt værksted, eller om det bare bliver mødelokaler, man så kan bruge.
Hvad gør I, hvis ingen kommer?
Det er et projekt, der bygger på en række forundersøgelser og på projekter, der allerede eksisterer. Vi har allerede en masse partnere fra Dansk Ungdoms Fællesråds eksisterende projekter, som er interesserede og vil blive involveret, når vi åbner. I bedste fald får vi så travlt, at kalenderen er fuldbooket.
Vil der så også blive udstillet eller fremvist dansk kunst og kultur i huset?
Det bliver ikke eksport af noget. Det bliver et udvekslingshus. Det skal ikke være os, der kommer over og fortæller ukrainerne, hvad de skal gøre. Men der er rig mulighed for, at kreative initiativer fra begge lande kan gå sammen. Hvis nogen har lyst til at udstille noget gammel dansk kunst, kan man det, det skal bare være noget, der kommer af et samarbejde med ukrainerne. Men vi kommer da til at trække på dansk kultur. Fællessang er for eksempel en vigtig del af, hvad jeg selv tager med mig fra Danmark.
Hvordan skal den ukrainske kultur så komme til Danmark?
Huset bliver knudepunkt for udvekslingen den anden vej. Når corona tillader det, er der afsat penge til, at ukrainere kan rejse til Danmark og vise noget af deres kultur frem. Vi taler alt for lidt om vores naboer mod Øst og mod Syd, og det er nok naturligt, for Jerntæppet har afskåret os fra dem gennem mange mange år. Nu er tiden kommet til at bygge nogle tætte relationer til Central- og Østeuropa. Vi har fået en meget tættere relation til Polen de sidste 20 år, og jeg håber, det samme kan ske med Ukraine. Det er et land i en rivende udvikling. Jeg boede der selv for to år siden, og frygter næsten, jeg ikke kan kende det igen, når jeg nu vender tilbage, for jeg ved, der er sket meget.
Hvad kunne danskerne lære af ukrainerne?
Aldrig at give op og turde insistere. Når man ser på Ukraines historie, som er ret dyster og blodig, bliver jeg til stadighed imponeret over, at ungdommen tror på at gøre samfundet bedre. Når man har så lang en historie uden demkorati, uden menneskerettigheder, er det ret bemærkelsesværdigt. Det styrker mig i troen på mennesket, at man har det i sig, selv hvis det bliver undertrykt. For alle gælder det, at vi hele tiden skal øve os i at holde den demokratiske dialog i gang. Der kan vi lære meget af at tale med mennesker fra andre samfund. At intet kommer af sig selv, at man ikke bare sætter sig ned og brokker sig over, at tingene går dårligt.