Prøv avisen

En fest for former og farver

Tonning Rasmussen: "Figurer i rødt landskab", sorthatbillede, 1996. Foto: Bornholms Kunstmuseum

Jeg har for længst opgivet at forsøge at fordrive krig ved at gengive den i kunsten. Jeg vil hellere pege på glæden og alt det, der giver livet mening. Alt det modsatte af krig, siger Tonning Rasmussen, der er aktuel med retrospektiv udstilling på Bornholms Kunstmuseum

Når man går gennem Tonning Rasmussens store retrospektive udstilling på Bornholms Kunstmuseum, kan man hurtigt få indtryk af, at man har at gøre med en kunstner, der er blevet i bedre humør med årene. De tidligste malerier af den nu 75-årige danske kunstner er mørke landskabsmalerier og portrætter, men med tiden bliver farverne stadig stærkere. Det er også de mere livsbekræftende malerier, der præger udstillingen. Og selv medgiver han, at han har fået et mere lyst syn på både kunsten og livet.

LÆS OGSÅ: Da kunstnerne fandt hjem

Mine første værker var kraftigt præget af min opvækst i det midtjyske med de mørke landskabsmalerier, der var fremme på den tid, men senere har jeg arbejdet stadig mere med at rendyrke form og farver, som efter min mening også er et maleris egentlige bestanddele, siger Tonning Rasmussen og fortsætter:

Som ung var min kunst også mere politisk. Dengang malede jeg blandt andet generaler og raketter i mine malerier. Men jeg har for længst opgivet at forsøge at fordrive krig ved at gengive den i kunsten. Jeg vil hellere pege på glæden og alt det, der giver livet mening. Alt det modsatte af krig, siger Tonning Rasmussen, der også er blevet mere religiøs med alderen.

Som barn mødte jeg en tung udgave af kristendommen, og jeg var i lære hos en læremester, der var meget missionsk. Det var lidt tungt. Men med tiden har jeg fået et andet fokus på kristendommen, som jeg grundlæggende mener handler om glæden ved livet og håbet om livet efter døden. Men det synes jeg desværre ikke præger kirkekunsten, som i mine øjne ofte bliver for tung og dyster. Men kirkerummet er jo også til for glæden. Det skal være en fest at komme i kirke. Men det virker næsten, som om mange af kirkekunstnerne har været for svage i troen. Det dystre og tunge er i hvert fald ikke kernen i min forståelse af kristendommen, siger Tonning Rasmussen, der på trods af en del priser og hædersbevisninger aldrig selv er blevet spurgt om at udsmykke en kirke.

Tonning Rasmussen er dog en kunstner i samme klasse som Maja Lisa Engelhardt, mener Lars Kærulf Møller, der er direktør på Bornholms Kunstmuseum.

Der er helt klart også en metafysisk dimension i hans billeder, der faktisk minder mig lidt om H.C. Andersens eventyr om vanddråben. Det eventyr fortæller om videnskabsmanden, der lægger en vanddråbe under et mikroskop og pludselig ser, at det er et billede på København. For der er det samme liv i vanddråben, når han ser ned i mikroskopet, som når han ser ud i verden. Og jeg tolker Tonning Rasmussens værker på samme måde. Alle hans nyere billeder består også af et samspil mellem geometriske og organiske former, hvor det organiske både kan bestå i det mikroskopiske og astronomiske, siger Lars Kærulf Møller.

De seneste malerier har minimalistiske motiver, der både kan ligne amøber og himmellegemer i skarpe farver. Og de sene værker kan skabe mindelser om Per Arnoldis malerier i deres klare udtryk, men det er nok snarere Arnoldi, der er inspireret af Tonning Rasmussen end omvendt, mener Lars Kærulf Møller:

Tonning Rasmussen har i princippet altid arbejdet med komplementærfarver, men han arbejder faktisk aldrig med helt rene farver. Han knækker dem altid på sin egen måde, så billederne får deres egen skævhed. På samme måde bruger han altid primtalsrækken i antallet af figurer i sine malerier for at give dem ekstra spænding og skævhed. Der er ikke noget, der går op i billederne. Og dermed går billedet også kun op i sig selv.

Malerierne, der bliver udstillet på Bornholms Kunstmuseum i øjeblikket, er blevet til gennem en periode på over 50 år, men selvom det er en retrospektiv udstilling, ligger hovedvægten på de nyere værker.

Vi har selvfølgelig også de allertidligste værker, der viser, at han oprindelig er rundet af traditionen fra mørkemalerne. Men hans kunst kom virkelig til at udvikle sig, da han gik på valsen, hvor han oplevede, hvordan kunsten var begyndt at flytte sig i Østrig, siger Lars Kæulf Møller og tilføjer:

I begyndelsen lagde han sig også op ad Cobra-stilen, men han gjorde det alligevel på sin egen måde. Hans billeder ligner ved første øjekast fantasibilleder, men i alt, hvad han laver, har han hele tiden afsæt i virkeligheden, hvad enten han er inspireret af konkrete ting som knægtens legetøjshest eller en rumraket, han har set i fjernsynet. Og på en række af de seneste billeder er det månen, der har inspireret ham, siger Lars Kærulf Møller, der dog mener, at det først og fremmest er selve legen med form og farve, der har drevet Tonning Rasmussen:

For Tonning Rasmussen er der hverken dybde eller perspektiv i selve maleriet, som han beskriver som to millimeter lærred. Det er fladen, det handler om, forklarer Lars Kærulf Møller og peger på, at det netop var den kunstforståelse, der førte Tonning Rasmussen ud i en række formeksperimenterer i 1970erne, hvor han begyndte at arbejde på en anden måde med formen, så det er selve farven, der definerer formen.

I de tidligere værker har han stadig kontur på formerne i sine billeder, men når man kommer over i det, han laver nu, er der netop ingen konturer, men kun et meget skarpt snit, hvor de to farver møder hinanden. Og det spil, han opnår i sine billeder, opnår han netop, fordi de to farver støder mod hinanden. De er malet præcist op til hinanden, siger Lars Kærulf Møller og tilføjer:

Som moden maler har han erkendt, at han ikke kan male et billede, der får folk til at skabe revolution, men han kan male et billede, der gør folk gladere. Og det er naturligvis en fornøjelse at få lov til at udstille.

Tonning Rasmussens værker bliver vist på Bornholms Kunstmuseum frem til den 9. april.

Tonning Rasmussen: "Generalens anakronisme", 1964. Foto: Bornholms Kunstmuseum