En filmfabrik for 100 års drømme

MED BILLEDSERIE I 1912 åbnede den første filmby i Potsdam uden for Berlin. Her har de største instruktører og skuespillere gennem tiden leveret drømme til verdens biografer. Studio Babelsberg har overlevet fem politiske systemer og dannet rammerne om filmisk ekspressionisme og nazistisk propaganda. Det begyndte i et lille glashus med optagelserne af Der Totentanz med Asta Nielsen i hovedrollen. Kristeligt Dagblad har besøgt filmbyen, der i denne uge fylder 100 år

Det var to danskere, der var med til at starte den nye drømmefabrik i Babelsberg. Instruktør Urban Gad og filmdivaen Asta Nielsen stod bag og foran kameraet til optagelserne af studiernes første film, "Der Totentanz", der blev indledt den 12. februar 1912 og blev den første af mange stumfilm i samarbejde med tyskerne.
Det var to danskere, der var med til at starte den nye drømmefabrik i Babelsberg. Instruktør Urban Gad og filmdivaen Asta Nielsen stod bag og foran kameraet til optagelserne af studiernes første film, "Der Totentanz", der blev indledt den 12. februar 1912 og blev den første af mange stumfilm i samarbejde med tyskerne.

Drama er liv med de kedelige afsnit skåret fra, sagde filminstruktøren Alfred Hitchcock engang.

Siden 1895 har film vist mennesker verden over drømme om et smukkere, bedre og mere spændende liv. I løbet af det første årti af 1900-tallet steg kvaliteten af spillefilm i takt med opførelsen af de første store filmstudier. I Potsdam uden for den tyskehovedstad blev der i 1912 lagt grundstenen til det, tyskerne selv betragter som verdens første big scale-filmstudier.Men allerede i 1906 var en vis Ole Olsen allerede godt i gang med at eta­blere Nordisk Films studierpå en lille kolonihavegrund i Valby i København. Om ikke andet blev Studio Babelsberg arnested for tysk filmproduktion og en af de vigtigste drivkræfter for udviklingen af det nye levende medium.

Babelsbergs drømmefabrik har gået forrest som et filmisk fyrtårn og i en periode forblændet tyskerne med nazistisk propaganda, hvilket Karen Blixen blandt andet så med egne øjne under sit besøg i 1939. Det er heldigvis ikke mareridtet, men de gode drømme, Studio Babelsberg huskes bedst for. I Babelsberg har en lang række store skuespillere og instruktører skabt legendariske film, der for en stund har revet millioner af mennesker ud af deres uredigerede hverdag. Hitchcock arbejdede her som ung, og i dag laver Roman Polanski de fleste af sine film her og står på ryggen af andre store instruktører som ekspressionisterne Fritz Lang og Georg-Wilhelm Pabst. Ligesom store skuespillere fra hele verden, der i dag udfolder deres talenter i den tyske filmby, kan takke Marlene Dietrich, Emil Jannings, Greta Garbo og så videre.

Men det var faktisk to danskere, der for 100 år siden, den 12. februar 1912, var med til at starte den nye drømmefabrik i Babelsberg. Urban Gad og Asta Nielsen stod bag og foran kameraet til optagelserne af filmstudiernes første film, Der Totentanz, den første af mange stumfilm i samarbejde med tyskerne. Asta Nielsen var nok ikke klar over, at hun var med til at grundlægge den berømte filmby, der skød die Astas store internationale karriere i gang, og siden har drømmefabrikken stået for de fleste tyske klassikere og flere tusinde film fra Metropolis og Den blå engel med Marlene Dietrich til Polanskis Oscar-vindende Pianisten og danske Flammen og Citronen.

100 års filmproduktion blev i søndags fejret af Studio Babelsberg og den tyske filmindustri dagen, hvor optagelserne til Der Totentanz blev indledt. Filmen er blevet restaureret og vist på jubilæumsdagen for et særligt udvalgt publikum i studierne. Filmmuseet i centrum af Potsdam har en ny fast udstilling om Babelsberg, Traumfabrik, samt en særudstilling om Asta Nielsen, der åbner i denne måned. Den internationale filmfestival Berlinalen, der finder sted i disse dage, sender sine tanker til studierne med en særlig visning af 10 berømte film fra Babelsberg, en fra hvert årti.

Eventyret om Babelsberg begyndte med en nedlagt kunstblomstfabrik på en mark 20 kilometer uden for Berlin. Her byggede Bioscop et lille glasatelier og brugte hvide lagener til at styre lyset. Der er sket meget siden. I dag breder Studio Babelsberg sig over et område på 420.000 kvadratmeter land med 16 lydstudier, landets største vandtank til undervandsfilmning og en Boeing 737-kopi.

Studierne har 250.000 kostumer, 15.000 hatte og over 1 million rekvisitter fra 100 års film- og tv-produktioner. En drøm for udklædningsglade personer her op til fastelavn. Det er et imponerende syn at se tusindvis af slips i alverdens farver, parykker, hatte og telefoner af alle typer så langt, øjet rækker, opmagasineret med tysk omhu på to etager i to store lagerhaller lige ved siden af filmstudierne. I hver bygning sidder en arkivmedarbejder med det store overblik og kan, når det skal være, for eksempel fiske en uniform og en sort spids hjelm fra Weimarrepublikken frem fra lageret.

Denne vinterdag, hvor ­Kristeligt Dagblad besøger filmbyen i Babelsberg, er her larmende stille og mennesketomt, bortset fra en ung tysk instruktørassistent, der leder efter et pavekostume til en dokumentarfilm om sagnet om den kvindelige pave Johanne. Filmstudierne lever også af at leje kostumer ud til teatre, filmfolk og privatpersoner.

LÆS OGSÅ: Gåden Asta Nielsen

Babelsberg kan desuden tilbyde en samlet produk­tionspakke med kulisser, kostumer, lydstudier, den nyeste teknologi og professionelle filmfolk. Det er en hel filmby med cafeer, biler og gader opkaldt efter store skuespillere og instruktører: Marlene-Dietrich-Strasse, Emil-Janning-Strasse, Fritz-Lang-Strasse og Georg-Wilhelm-Pabst-Strasse. Og så den seneste Quentin-Tarantino-Strasse opkaldt efter den amerikanske instruktør, der optog Inglorious Basterds fra 2009 her. Han tilbragte alle døgnets timer på settet, som det hedder, og kunne fra sit kontor se ned på gader med Pabsts og Langs navne, hans to store idoler. Han tiggede og bad filmbyens ledere om at få sin egen gade. Det fik han så.

|Denne kolde regnvejrsdag er det svært at forestille sig, at Tarantino og de andre store instruktører gennem tiden har fabrikeret de store drømme og utrolige dramaer som Metropolis og Pianisten netop her. Studio Babelsberg ligner mest af alt en forladt kommunistisk kaserne fra det tidligere Østtyskland med nedslidte barakker og triste, tomme gader. Alt er gråt og, ja, rent ud sagt ret kedeligt. Men bag de tristefacader gemmer sig en utrolig historie og et levende bevis på, hvad de 100 år gamle filmstudier har kunnet og stadig kan præstere.

Tilbage til begyndelsen, hvor Asta Nielsen kom til Berlin med Urban Gad allerede i 1911 efter succesen med det erotiske melodrama Afgrunden. De to fik et tilbud om at indspille film sammen hos det tyske selskab Deutsche Bioscop, der optog film i et primitivt kvistlokale på Chausseestrasse i byen. Bioscop ville beholde den danske skuespillerinde til yderligere otte film, men de skulle indspilles et nyt sted langt uden for byen. Dengang anvendte man de brandfarlige nitratfilmruller, og med kalklys som lyskilde opstod der ofte brand i de befolkningstætte bydele i byerne. Bioscop opkøbte derfor i foråret 1911 den gamle fabrik ude i det fri på en mark i Potsdam 20 kilometer sydvest for Berlin og byggede et glasatelier til optagelserne af stumfilmen.

Det gamle glashus ved fabrikken er for længst revet ned, men siden er mægtigere bygninger og haller skudt op omkring fabrikken, der i dag er en kontorbygning. I 1926 byggede man tidens største lydscene i Europa, og her sad Marlene Dietrich i 1930 på en tønde med hat og cabarettøj i sin gennembrudsfilm, Den blå engel. Fra 1996 har hallen været opkaldt efter den tyske skuespillerinde. Når der er gang i filmproduktionen, er Studio Babelsberg modsat denne dag en levende arbejdsplads. Hundredvis af teknikere, håndværkere, it-folk, skuespillere, instruktører og assistenter strømmer hver dag ud af toget på den nærliggende S-Bahn-station Griebnitzsee.

Helt død er byen i øjeblikket ikke, for i en grå hal er en snes snedkere i fuld gang med at skære træ og bygge møbler og rekvisitter til en kommende film og det er åbenbart meget hemmeligt, hvad det skal anvendes til og hvem, der står bag. Men det bliver garanteret flot.

Mest imponerende ved Babelsberg er nogle gigantiske kulisser i et åben landskab ved udkanten af filmbyen. Det er en række brostensgader med sporvognespor omgivet af seks etager høje bygningsfacader. Var det ikke for et omfattende net af sammenflettede jernrør eller kraftige røde jernstolper, der holder facaderne oprejst, kunne der snildt være tale om en rigtig gade i en europæisk by. Og det er netop hensigten med Tysklands største udendørs kulisser. På få dage kan gaderne forvandles 1940ernes Warszawa til Pianisten, 1970ernes Berlin til Goodbye Lenin eller det besatte København til Flammen og Citronen. Det er svært at fatte, at skuespilleren Adrien Brody for cirka 10 år siden lige her slæbte sig gennem murbrokkerne fra Warszawas sønderbombede ghetto, og at Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt løb rundt her for nogle år siden foran cafeen på hjørnet og skød sig ud af SS-officerernes bagholdsangreb.

Det er imponerende. Men hvad skal vi i dag med håndbyggede gader og modeller af flyvemaskiner og modeller af en fremtidsby som i Metropolis i en højteknologisk tid med mulighed for at skabe alle billeder digitalt? Det kan Carl Woebcken, direktør for Studio Babelsberg, bedst svare på. Han sidder i en bygning ved filmbyens indgang, der er forsynet med både bom og vagt. Hovedkvarteret er ikke særlig flatterende for Hollywoods ditto i Europa. Men det er tysk beskedenhed snarere end pomp og pragt og røde løbere.

Det er klart, at behovet for de store kulisser og rammer er mindre i dag, hvor man kan stå foran et grønt tæppe og stort set lave det hele på en computer, siger Woebcken, der i blå trøje og brune lærredsbukser også fremstår nedtonet i sin instruktørstol.

Men Babelsberg er en kæmpe forretning, der har været børsnoteret siden 2005 og i 2010 omsatte for næsten en halv milliard kroner. Sidste år blev der indspillet 11 spillefilm også med højteknologisk udstyr og grønne tæpper. Men de traditionelle studieoptagelser bliver i høj grad stadig anvendt, fortæller direktøren.

Der vil altid være instruktører, der foretrækker konventionelle optagelsesmetoder og 35 millimeter filmbånd. De er ikke interesseret i special effects. Det gælder blandt andre Polanski og Tarantino. Derfor tror jeg på, at Studio Babelsberg også er her om 100 år. Vi har jo overlevet mange politiske systemer, siger Carl Woebcken.

|Fem systemer at være helt nøjagtig, hvoraf flertallet forsøgte at styre studiernes produktioner enten med censur eller direkte ordrer: Kejseren, Weimar-republikken, nazisterne, kommunismen og moderne demokrati.

Da Asta Nielsen dansede i det lille glasatelier i 1912, vidste hun nok heller ikke, at succesen i Babelsberg blandt andet ville føre til en middag 20 år senere i Goebbels propagandaministerium, hvor hun fik selveste Hitler som bordherre, hvilket hun beskriver i sine erindringer. Jeg kan give totusinde ord fra mig, uden at nogen forstår mig, men en eneste bevægelse af Dem forstår hele verden, sagde Hitler til hende. Danskeren takkede nej med ordene jeg har aldrig truffet en politiker, der havde begreb om kunst. Hun brød sig desuden hverken om Hitler, Goebbels eller deres ideologier.

En anden dansk kunstner, Karen Blixen, så også nazismen direkte i dens onde øjne, da hun i 1939 besøgte filmstudierne, hvor Goebbels var i fuld gang med sin propaganda-film Jud Süss, den mest berygtede spillefilm fra Det Tredje Rige. Den handler om juristen Joseph Süss Oppenheimer (1698-1738) og hans virke i hertugdømmet Württemberg, der ender med hans offentlige henrettelse for embedsmisbrug.

Blixen skriver i Breve fra et land i krig: Jeg stod og saa paa det og tænkte: Her ser jeg da med mine egne Øjne Dantes Helvede, ovenpaa Jorden. Dette kunde ikke noget enkelt menneske i vor Tid have fundet paa, det kan kun selve Tidens Aand gøre.

I modsætning til mange andre nazityske propagandafilm blev Jud Süss under titlen Jøden Süss importeret og vist i Danmark i 1941, hvor den fik et relativt stort publikum og gode anmeldelser i flere. Svend Borberg skrev i sin rosende anmeldelse i Berlingske Tidende: Historiens mest iøjnefaldende moral er den, at en type som Oppenheimer visselig angriber et samfund som en pest, men kun er i stand til det, hvor det i forvejen er mølædt. Han er en sygdom, som sætter sig fast i de ædle organer og derigennem rammer hele organismen.

Kristeligt Dagblad var mere kritisk og afslørede filmens historieforfalskning, som bladet forstod som en Indskærpen af Nationalsocialismens Raceskændsel, og just herimod er Filmen først og fremmest rettet.

Mindre skeptisk var Leni Riefenstahl, den store tyske skuespiller og instruktør, der blev stærkt optaget af Hitlers retoriske evner og de nazistiske massemøder. Hun blev chefinstruktør for Hitler og gik i spidsen for hans propagandakampagne. Men var det i kunstens eller nazismens navn? Det diskuterer man stadig. Riefenstahl stod blandt andet bag Viljens trumf om nazipartiets årsmøde i 1934 i Nürnberg, en film der i dag er forbud at vise officiel sammenhæng i Tyskland. Riefenstahls karriere sluttede brat 11 år senere på grund af hendes nære relation til Adolf Hitler og Joseph Goebbels. Men hun blev aldrig ikke kendt skyldig i krigsforbrydelser. Riefenstahl har altså slet ikke samme status i Tyskland og i Babelsberg som die Asta, der hyldes på studierne og filmmuseets vægge.

LÆS OGSÅ: Berlinerpigen, der filmede sig til nazisternes top

I 1930erne og 40erne strømmede tyskerne i biograferne for at se Riefenstahls dokumentarfilm og spillefilm som Jud Süss, der blev set af hele 20 millioner tyskere. Men Studio Babelsbergs virkelige storhedshedstid var i stumfilmsperioden i 1920erne, hvor selskabet UFA, der ejede Babelsberg, stod for klassikere og kassesucceser af Fritz Lang som Metropolis og M. Babelsberg var frontløber for udviklingen af filmoptagelse og indførte blandt andet som de første ikke-fastlåste kameraer en slags forløber for de danske dogmefilm. Babelsberg havde en stor indflydelse på, at filmmediet fra 20erne blev accepteret som en kunstart og ikke bare ren underholdning.

|På Potsdams filmmuseums nye udstilling hyldes denne kreative blomstringsperiode, hvor tysk film var frontløber på filmens kunstneriske udtryk, for eksempel med et indblik i produktionen af de store film dengang. Mest fascinerende er fortællingen på Traumfabrik om indspilningen af Langs Die Niebelungen fra 1923. Den store drage, Siegfried slår ihjel, var 16 meter lang og blev betjent af otte mand inde i dragen. Også kulisserne var revolutionerende blandt andet med enorme træer lavet af papmaché. Filmen blev startskuddet på en ny blomstrende æra for tysk film, der midt i den voksende depression efter den ødelæggende Første Verdenskrig gav tyskerne et fristed til at drømme sig væk fra hverdagens elendighed.

Langs ekspressionistiske stil var revolutionerende og fascinerende. Ikke mindst hans næste film, dystopien Metropolis, der var den første science fiction-film, der gjorde brug af et storslået udtryk med store kulisser, special effects og et hav af statister. Sammen med hustruen Thea von Harbou skrev Lang alle sine film fra 1921 til 1933, hvor han flyttede til USA, ligesom Dietrich, Billy Wilder og andre, der ikke ville lade sig styre af Goebbels vanvid. Herfra blev Hollywood den førende hovedstad for filmproduktion.

Inden vi forlader drømmefabrikken i Potsdam bliver jeg nødt til at spørge direktøren for det hele, om han nu er så skråsikker på, at Studio Babelsberg var det allerførste filmstudie af den størrelse.

Der var mange små glasatelierer på toppen af huse inde i byerne, hvor mange ikke havde tilladelse på grund af brandfaren. Babelsberg var det første før-lyd big-scale-filmstudie, siger Carl Woebcken, der måske har glemt, at Ole Olsen allerede i 1910 havde to scener i brug i Valby og i 1911 blev det første filmselskab i verden udelukkende på flerspolers-spillefilm af cirka 45 minutters varighed. Men det er måske bare en teknisk detalje.

Studio Babelsberg har uden tvivl været en afgørende kraft og en drømmefabrik med international betydning gennem 100 år. Det var jo også her, en ung Alfred Hitchock arbejdede i 1920erne og efter eget udsagn lærte alt om filmproduktion.

Fejringer af Studio Babelsberg 100 års jubilæum

Babelsberg fejrer dagen med visning af en restaureret version af Der Totentanz med Asta Nielsen.

Filmmuseum Potsdam: Ny permanent udstilling, Traumfabrik - 100 Jahre Film in Babelsberg samt ny særudstilling om Asta Nielsen.

Berlinale 2012 viser en serie særligt udvalgte film fra hvert årti fra studierne fra Den sidste mand (1924) til The reader (2008).

Babelsberg Filmstudier i Tyskland, råder over en stor kulisseby i fuld størrelse til filmoptagelser.Den anvendes også af udenlandske filmselskaber, bla. danske <""Flammen og Citronen"" har optagelser herfra.
Babelsberg Filmstudier i Tyskland, råder over en stor kulisseby i fuld størrelse til filmoptagelser.Den anvendes også af udenlandske filmselskaber, bla. danske <""Flammen og Citronen"" har optagelser herfra. Foto: Leif Tuxen
Den totale mængde is, der bliver til isbjerge og smeltevand, er nu 10 procent højere end den is, der bliver tilført fra snefald, hvilket betyder,  at Grønland nu definitivt mister store ismasser. – Billedet stammer fra Sønder Strømfjord.
Den totale mængde is, der bliver til isbjerge og smeltevand, er nu 10 procent højere end den is, der bliver tilført fra snefald, hvilket betyder, at Grønland nu definitivt mister store ismasser. – Billedet stammer fra Sønder Strømfjord. Foto: Leif Tuxen
0Eventyret om Filmstudio Babelsberg begyndte i 1912 med en nedlagt kunstblomstfabrik på en mark 20 kilometer uden for Berlin. Her byggede selskabet Bioscop et lille glasatelier og brugte hvide lagener til at styre lyset.
0Eventyret om Filmstudio Babelsberg begyndte i 1912 med en nedlagt kunstblomstfabrik på en mark 20 kilometer uden for Berlin. Her byggede selskabet Bioscop et lille glasatelier og brugte hvide lagener til at styre lyset.
Carl Woebcken, direktør for filmstudierne i Babelsberg, Tyskland. Studierne fejrer 100.års jubilæum i februar 2012. Foto fra direktørens kontor i filmbyen.
Carl Woebcken, direktør for filmstudierne i Babelsberg, Tyskland. Studierne fejrer 100.års jubilæum i februar 2012. Foto fra direktørens kontor i filmbyen. Foto: Leif Tuxen
-- Min indgang til det kristne og det religiøse har altid været mere intellektuelt end emotionelt præget, siger Nils Gunder Hansen, der tidligere var kronikredaktør ved Kristeligt Dagblad. – Foto: Leif Tuxen.
– Min indgang til det kristne og det religiøse har altid været mere intellektuelt end emotionelt præget, siger Nils Gunder Hansen, der tidligere var kronikredaktør ved Kristeligt Dagblad. – Foto: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen
Paven med maskingevær i den engelske satireserie Popetown, der i den seneste måned er blevet vist på en tysk tv-kanal. Satiren har fået ministerpræsident Edmund Stoiber fra delstaten Bayern til at starte en ny tysk debat om ytringsfrihedens grænser med forslag om klarere straffe for blasfemi. – Foto: Scanpix.
Paven med maskingevær i den engelske satireserie Popetown, der i den seneste måned er blevet vist på en tysk tv-kanal. Satiren har fået ministerpræsident Edmund Stoiber fra delstaten Bayern til at starte en ny tysk debat om ytringsfrihedens grænser med forslag om klarere straffe for blasfemi. – Foto: Scanpix. Foto: Leif Tuxen
Jordpåkastelsens tredje led taler om opstandelsen
Jordpåkastelsens tredje led taler om opstandelsen Foto: Leif Tuxen
Salmebog er blevet oversat igen i 2003, men der er nogle ændringer i forhold til den ældre udgave
Salmebog er blevet oversat igen i 2003, men der er nogle ændringer i forhold til den ældre udgave Foto: Leif Tuxen