Prøv avisen

En fodnote

117 ikke særlig tættrykte sider er ikke nok til at fortælle om livet for almindelige mennesker i tre civilisationer

Denne bog af den tidligere vicedirektør i Verdensbanken, Sven Burmester, er en opfølger på samme forfatters bog fra 2007, "Fred og fare". I den nye bog opridser Burmester tre konstruerede familiers dagligliv i tre forskellige civilisationer, familien Ebeid i Cairo, Egypten, familien Li og familien Yang i henholdsvis Beijing og Chengdu, Kina, og familien Jones i Kansas City, Missouri, USA. Hvis man bliver forvirret og får det til fire familier, skal det siges, at de to kinesiske er beslægtede.

Burmester forklarer i forordet til bogen, at mange læsere af "Fred og fare" "fandt dens generaliseringer for vidtgående og ville gerne høre mere om, hvordan livet former sig for almindelige mennesker, altså folk i middelklassen i de tre civilisationer. Og det er dette ønske", fortsætter han, "denne bog ønsker at imødekomme."

I sin første bog fremsatte Burmester denne fremtidsforhåbning: "Måske kan vi alle leve effektivt og moderniseret fra 8 til 16.30 på hverdage og så fredeligt falde tilbage i vore oprindelige samfundssystemer med forskellige sprog, kulturer og vaner i fritiden". Ja, dream on, tænker man. Men herligt, hvis det var rigtigt.

Burmester ser denne bog som et "tillæg" til den foregående, og han mener, at den kan læses uafhængigt af den. Det er dog tvivlsomt. 117 ikke særlig tættrykte sider gør den ikke til meget mere end en fodnote.

Beretningen om den egyptiske middelklassefamilie fungerer bedst. Vi får her et godt indblik i de fortrængninger og bekymringer, der styrer dagligdagen. Faderen, Ahmed, er en god muslim uden på nogen måde at være rabiat. Han kunne godt forestille sig at få en kone til, især for at få endnu en søn, alfa og omega, men ved, at det nok er umuligt at realisere økonomisk. Konen Fatimah og den delvis emanciperede datter, Nahed, lever på forskellig vis og med meget forskellig tærskel med den kvindeundertrykkende side af islam. Familien er i et hængedynd af traditioner, som der ikke er en synlig vej ud af. Bortset fra teknologien, hvis frisættende virkning Burmester har et varmt øje til.

Afsnittet om de kinesiske familier er mere ufokuseret, måske fordi der skal redegøres for to familier, mens afsnittet om den amerikanske forbliver en torso, der kun får den halve plads. Det sidste forklarer han med, at amerikanerne alligevel ligner os temmelig meget.

Måske for at peppe læsningen lidt op trækker Burmester "lidt provokatorisk", som han skriver, sine konklusioner vedrørende de tre civilisationer op i forordet: "1. Islam er i sin nuværende form en syg og fejlslagen civilisation. 2. Kina har hjulpet en halv milliard mennesker ud af fattigdom, hvilket er verdenshistoriens største bedrift. 3. USA er bedre end sit rygte og bliver endnu bedre under præsident Obama."

Man kan have sympati for Burmesters positioner, man kan nærmest være enig, men her bliver det lovlig kortfattet. En fodnote.

Sven Burmester: En verden til forskel. Tre familier, tre civilisationer. 117 sider. 199 kroner. Informations Forlag 2009.

kultur@kristeligt-dagblad.dk