Prøv avisen

En forfatter, der bygger bro

Orhan Pamuks seneste bog på dansk er "Den naive og den sentimentale romanforfatter. Hvad der sker, når vi skriver og læser romaner". Foto: Osman OrsalReuters.

Forholdet mellem øst og vest er det bærende tema hos Orhan Pamuk, der er modtager af Sonningprisen 2012

En vidunderlig roman, som er blevet en del af vores liv og verden omkring os, bringer os i sidste ende meget tættere på meningen med livet; den erstatter den lykke, vi måske aldrig finder i livet.

Sådan skriver den tyrkiske forfatter og modtager af Sonningprisen 2012, Orhan Pamuk, i artikelsamlingen Andre farver, der udkom på dansk i 2009. Og Pamuk har helt ret. Som alle læsere ved, kan man føle så stor lykke ved en passage i en bog, at man næsten bliver flov over ikke at føle lige så intenst for noget derude i virkeligheden. Jo, børn og forelskelser og lignende er naturligvis også lykkebringende, men den rigtige kombination af sorte bogstaver på hvidt papir kan momentant overtrumfe alt. Og derfra kaste stråler ud på virkeligheden. Liv og litteratur er i en vekselvirkning, som også Klaus Rifbjerg er inde på i sin nye bog, Januar+, hvor han skriver om, at man i litteraturen på samme tid genkender virkelig-heden og får virkeligheden udvidet.

LÆS OGSÅ: Et kontroversielt - og godt - valg

Disse betragtninger i anledning af, at Orhan Pamuk modtager den fornemme Sonningpris 2012. Med kulturprisen, der uddeles hvert andet år af Københavns Universitet, følger en million kroner.

Prisen gives til en person, der har udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for europæisk kultur, som det hedder, og det kan man roligt sige, at Pamuk har. Han er ikke alene rost, læst og prisbelønnet romanforfatter til store værker som Den sorte bog, Sne, Mit navn er rød og Uskyldens museum, men også en af Tyrkiets kritiske intellektuelle og en kontroversiel skikkelse i hjemlandet, hvor han blandt andet er kendt som en vedholdende kritiker af den officielle udlægning af det tyrkiske folkemord på armenierne. Han beskriver sig selv som en kulturmuslim, der har stor interesse for islams historiske og kulturelle udtryk uden noget personligt gudsforhold.

Som født og bosiddende i Istanbul kender den 59-årige Pamuk alt til modsætningen mellem øst og vest, men forfatteren fastholder både i tale og skrift, at modsætningerne kan mødes. Konflikt er ikke uafvendelig. Som det hedder i begrundelsen for prisen: Orhan Pamuks største bidrag til den europæiske kultur er hans åbenlyse udfordring af de grænser, der trækkes omkring den, og hans tydeliggørelse af de mange muligheder, der er for at overskride disse kulturelle grænser.

Pamuk forbinder selv øst og vest ved blandt andet at skrive om traditionelle tyrkiske emner i den vestlige romanform. En genre, som han sætter umådeligt højt, og som han hylder i den bog, der netop er udkommet på dansk, Den naive og den sentimentale romanforfatter. Hvad der sker, når vi skriver og læser romaner.

Heri beskriver han romanen som den litteraturform, der har slået andre former af pinden, og som også vinder frem i lande, der ellers ikke har en lang litteraturtradition. Man kan blive helt bekymret for lyrik- og novellelæsere, for noget er der jo om snakken: Det er romanen, der har sat sig tungt på fiktionslitteraturen.

Pamuks egen debutroman, Cevdet Bey and his Sons, udkom i 1982, mens det internationale gennembrud kom i 1990 med romanen Den sorte bog, der også er udkommet på dansk. Han modtog Nobelprisen i litteratur for romanen Sne i 2006.

Uden for sit skønlitterære virke er Pamuk kendt som kritiker af den tyrkiske regering, men også af de tidligere forfattergenerationer i Tyrkiet, som han finder for socialrealistiske og nationalistiske. Han er generelt kritisk over for en endimensionel tilgang til verden, som han finder udtrykt i både det politiske sprog og i socialrealismen.

Store dele af den nævnte artikelsamling Andre farver er da også en løbende kommentar til et mediebillede og en politisk debat, hvor det nærmest er en hæmsko at være nuanceret i sit sprog. Pamuks mission er at trænge gennem simple modsætningsforhold. Han vil hellere se verden med ord end fortælle om den, og til den opgave støtter han sig ofte til den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij.

Da Pamuk modtog Nobelprisen i litteratur, sagde han i sin takketale til Det Svenske Akademi blandt andet:

Jeg har ofte følt den samme kærlighed og det samme had til Vesten, som Dostojevskij nærede hele sit liv. Men hvis jeg har forstået noget essentielt, hvis jeg har grund til optimisme, skyldes det, at jeg har rejst med denne store forfatter gennem hans had-kærlighedsforhold til Vesten og set den verden, han har skabt på den anden side.

Pamuk, hvis bøger er oversat til over 40 sprog, modtager Sonningprisen 2012 den 26. oktober i Festsalen på Københavns Universitet.