Lad det være sagt med det samme: Klaus Gjørup er ikke forlagsverdenens svar på DR’s berømte bonderøv, men sammenligningen er alligevel ikke helt hen i vejret.
For egentlig synes han, det kunne være både sjovt og interessant, hvis der stod en 1800-tals sætte- og trykkemaskine i kælderen, og hvis bogstaverne var nogle, han selv havde støbt i bly.
Han nærer stor kærlighed til de gamle håndværksmæssige traditioner, der skal til for at skabe en smuk bog. Endnu større kærlighed nærer han til det at tilrettelægge bøger, der tager sig smukke og indbydende ud, og for at kunne gøre det fra sit enmandsforlag Wunderbuch i Skive er det ikke blybogstaver, men computer og smartphone, der udgør hans vigtigste arbejdsredskaber.
Det er derfor det, der ligger foran ham på hans spisebord, da han tager imod i det, der både er familiens dagligstue og domicil for forlaget. Bag ham står en væg-til-væg-reol fyldt med bøger, blandt andet eksemplarer af de 16 udgivelser, han indtil nu har udgivet på Wunderbuch, og som har givet genlyd i branchen. Ikke på grund af antallet, men på grund af kvaliteten.
Det er alle udgivelser, hvor der i den grad er kælet for detajlerne og skabt særlige kvalitetsløsninger, både når det gælder format, papir, skrifttype, titelside, trykkvalitet og indbinding. Det seneste eksempel er en særlig eksklusiv udgivelse: ”Sneens tretten digte”. Den indeholder 13 digte af Simon Grotrian og seks originalraderinger af Peter Brandes trykt på japansk morbærpapir, håndindbundet, påsat skindkapitælbånd og lagt i en håndgjort æske med silkesløjfe omkring.
”Mit arbejde med forlaget er ment som en hyldest til bogen som en ting og som fænomen. Jeg insisterer på at tage bogen alvorligt. Det handler ikke om at udgive bestsellere, men om at lægge en indsats i forsøget på at skabe smukke bøger,” siger Klaus Gjørup.
At Wunderbuch leverer nogle af de flotteste udgivelser på det danske bogmarked, har Klaus Gjørup fået bevis på flere gange. Fire gange, i 2008, 2011, 2015 og 2016, er hans bøger udvalgt som Årets Bedste Bogarbejde af en sagkyndig komité nedsat af Forening for Boghaandværk. Den 19. maj modtager han Albertsen Fondens store pris for sit arbejde med, som det hedder fra bestyrelsesmedlem Christian Kaaber, ”at skabe fremragende og stilskabende boghåndværk”. Sidstnævnte udløser foruden æren et beløb på 100.000 kroner.
”Der er noget, der tyder på, at nogen værdsætter det, som forlaget har udgivet. Det gør mig fantastisk glad og stolt, og det er naturligvis vanvittigt motiverende i forhold til at blive ved med at udgive bøger,” siger Klaus Gjørup.
Vi mødes en mandag, og det er ikke tilfældigt. Det er nemlig den eneste dag i ugen, hvor Klaus Gjørup har en hel arbejdsdag på forlaget hjemme ved spisebordet. De resterende ugedage arbejder han som mejerist på det økologiske Thise Mejeri, og forlaget må der henvises til at være en fritidsfornøjelse.
Klaus Gjørup har ingen uddannelse som hverken forlægger, bogtilrettelægger eller mejerist. Til gengæld er han uddannet idéhistoriker fra Aarhus Universitet, og kombinationen af mejeriarbejder og forlægger kan derfor synes mærkværdig. For ham selv giver det dog god mening, at han tjener sine penge ved at fremstille gode oste, samtidig med at han dyrker sin passion for smukke bøger.
”Vi flyttede fra Aarhus til Skive i 2005, fordi vi gerne ville bo i hus med vores to børn. Her er huspriserne lavere, og da både min kone og jeg kommer herfra, virkede det som et naturligt valg. Efter en arbejdsløshedsperiode, hvor jeg satte huset i stand, skulle jeg finde et lønarbejde, og da jeg en morgen sad med min yoghurt og ostemad, fik jeg idéen til at søge arbejde på Thise Mejeri. Det gav mening at søge ind et sted, der var kendt for at arbejde med god kvalitet. Jeg ringede derud, og allerede dagen efter var jeg til ansættelsessamtale hos mejeribestyreren. Jeg havde aldrig været på et mejeri før, men efter at have siddet på universitet i mere end ti år føltes det godt at komme ud og lave noget manuelt arbejde,” siger Klaus Gjørup, der de første mange år cyklede og kørte i bus de 20 kilometer til og fra Thise, da han ikke havde noget kørekort.
Men tilbage til bøgerne. Forlagsvirksomheden kom, som så meget andet i Klaus Gjørups liv, lidt tilfældigt. Under studierne havde han især beskæftiget sig med den tyske filosof Martin Heidegger, og i 2007 oversatte han nogle små tekster af ham, som han fik lyst til at udgive. Det blev til et samarbejde med grafikeren Per Andersen på den nærliggende Krabbesholm Højskole og en kommissionsaftale med forlaget Arena.
Året efter udgav han på eget forlag ”Sprog og hjemstavn”, der samler korte tekster af Heidegger om, hvordan sproget udspringer af det lokale. I den forbindelse indgik han et samarbejde med Trine Rask, der er grafisk designer og skaber af den særlige skrifttype ”North”, der er tilpasset det skandinaviske sprog. En skrifttype, som Klaus Gjørup erhvervede sig til forlaget, og siden har han i flere tilfælde samarbejdet med Trine Rask.
”En bog er ikke bare det, der står i den. Den er også typografi, papir og indbinding, og det spændende for mig er at få alle elementer til at danne et fælles udtryk. Teksten er ikke bare en sammenhobning af informationer, der skal gøres tilgængelig. Bogen skal være en del af den sanselighed, der opstår mellem teksten og læseren,” siger Klaus Gjørup, der blandt andet lovpriser Trine Rasks typografi, fordi bogstaverne varierer, alt efter hvor de står i sætningerne.
”G’erne har eksempelvis mistet det karakteristiske øre, når de står inde i et ord. Det giver et roligt og harmonisk skriftbillede, og teksten fremstår imødekommende. Det handler om at opnå en overensstemmelse mellem form og indhold og undgå al unødig støj,” siger Klaus Gjørup.
Han var allerede som ung optaget af både bøgers indhold og form. Når han besøgte en boghandel, udfordrede han sig selv i ud fra bogryggene at afgøre, hvilke bøger der kom fra Poul Kristensens trykkeri i Herning. Den nu afdøde bogtrykker og forlægger markerede sig allerede i 1960’erne som en af Danmarks førende bogkunstnere og er en af Klaus Gjørups helte.
”Det vil være en stor glæde for mig, hvis folk kan genkende en Wunderbuch-bog og anser det som et kvalitetsstempel,” siger forlæggeren fra Skive.
Klaus Gjørup hylder princippet om, at besindighed fører til fremskridt, og langsomhed er derfor en naturlig del af hans forlagsvirksomhed.
”Tingene bliver ikke bedre af, at man jager derudad. Det gør bøger heller ikke. Jeg er meget ærekær med tilrettelægningen, og min mavefornemmelse skal altid være i orden. Jeg er vist nok uhyggeligt langsom, men heldigvis har Narayana Press på Gyllingnæs, hvor forlagets bøger trykkes, stor tålmodighed med mig,” siger han.
”Jeg er et meget lidt økonomisk menneske forstået på den måde, at jeg først og fremmest tænker på, hvilken type papir der er godt, og ikke hvad det koster. Forlaget har fra starten været et con amore-projekt, og det skal det stadigvæk være. Hver eneste udgivelse er som en fødsel, det kan jeg mærke, når jeg åbner en kasse fra trykkeriet. Det er frygteligt nervepirrende hver gang, men også vanvittigt dejligt. Det må helst aldrig blive en rutine, for så synes jeg ikke, jeg har gjort mig fortjent til at gøre det, jeg gør. Jeg forsøger at anstrenge mig til det yderste, hver gang jeg tilrettelægger en bog. Det har bogen som fænomen fortjent. Om det så lykkes, er op til andre at vurdere,” siger Klaus Gjørup.
”Der er også noget kulturarv i det, som når jeg for eksempel snart skal udgive Friedrich Hölderlins ”Tårndigte”. Det er jo ikke hver dag, der kommer en dansk oversættelse, så den skal helst holde i mange år, og det skal bogen også. Det er ligesom en stol, den er ikke bare til at sidde i, den skal også være smuk at se på.”
Klaus Gjørup taler om det at læse en bog som en form for andagt, hvor man kommer værket i møde med en åbenhed og ydmyghed over for det, der måtte komme.
”Man må godt have en fornemmelse af, at det forpligter at sidde med en bog. Naturligvis er det ikke alle tekster, der har fortjent den omhu. Men når der som i Heidegger-bøgerne er en sammenhæng mellem teksten og formen, så går det op i en højere enhed,” siger han.
Klaus Gjørup er opdraget i en kristen familie i Skive, hvor faderen var kirkesanger og graver, så han er fortrolig med kirken uden dog at være aktiv kirkegænger.
”Jeg har tilbragt meget tid sammen med Søren Kierkegaard og er nok stadig en slags kierkegaardsk tvivler. Det er tvivlens vej ind i troen for mig. Kristendommen har mange gode ting og megen skønhed at give, men når den bliver dogmatisk, og folk erklærer sig fromme, så står jeg af.”
”Jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg på et tidspunkt bliver kirkegænger, for jeg holder meget af kirkerum, og kristendommen kommer stille og roligt til at fylde mere og mere i mit liv. Det betyder eksempelvis meget for mig at arbejde sammen med mennesker som Simon Grotrian, Peter Brandes og Maja Lisa Engelhardt.”
”Når jeg taler om bøgerne på en sådan måde, at der gerne må opstå en form for andagt under læsningen, så ligger det rimeligvis i forlængelse af kristendommens anvisning om en besindelse og en dvælen ved tingene. Det er også her, godt boghåndværk tager sin begyndelse. Ved et ønske om autenticitet,” siger Klaus Gjørup.