Prøv avisen

En gave til dansk åndsliv

Selvportræt af den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788-1860), som gav inspiration til en perlerække af kunstnere fra Nietzsche over Freud til Wagner

Bøger Schopenhauer har ry for at være den store pessimist i filosofihistorien. Hans hovedværk er spændende som en roman og er netop udkommet på dansk i Søren R. Fauths fornemme oversættelse

Indtil for ganske nylig var kun meget få af de store klassiske filosofiske hovedværker oversat til dansk, men det har efterhånden ændret sig. Reglen om, at Danmark er for lille et land til store, betydningsfulde bøger, gælder glædeligvis ikke længere. Nu udkommer de store værker i en lind strøm. At Kants og Hegels forfatterskaber, for de væsentligste deles vedkommende, efterhånden er tilgængelige på dansk, er bestemt glædeligt, men ret beset manglede det også bare. At nu også Arthur Schopenhauers: "Verden som vilje og forestilling", takket være Søren R. Fauths glimrende oversættelse, nu også kan læses på dansk, er derimod en ren gave til dansk åndsliv, ja, faktisk langt mere end man havde turdet håbe på.

For vel hører Schopenhauers kæmpeværk til i rækken af filosofiske mastodonter, men det har aldrig rigtig opnået kanonisk status i filosoffernes kreds. Dertil er Schopenhauer nok en lidt vel skæv eksistens, og hans stil bryder da også ofte med, hvad der er god tone i de højtidelige filosoffers kreds.

Er "Verden som vilje og forestilling" lidt af et filosofisk kuriosum, så er det dog ikke desto mindre et værk, der har øvet en ganske betragtelig indflydelse, og ikke mindst uden for de strengeste fagfilosoffers kreds. Blandt filosofferne er det ret så konsekvent de mest egensindige og mindst akademiske, der har ladet sig inspirere af Schopenhauer.

Kierkegaard var begejstret for ham, men begyndte først at læse ham året før sin død, så nogen væsentlig indflydelse på forfatterskabet nåede han ikke at udøve. Til gengæld havde Nietzsches forfatterskab næppe været muligt uden Schopenhauer. Den unge Nietzsche er helt i Schopenhauers vold, og selvom Nietzsche siden distancerer sig fra ham, er Schopenhauer dog et let genkendeligt grundlag igennem hele forfatterskabet. I beundrernes kreds finder man også folk som Freud, Thomas Mann og Wittgenstein, og i alle disse forfatterskaber er det da også nemt at finde centrale motiver, som synes foregrebet hos Schopenhauer.

Også komponisten Richard Wagner er i blandt Schopenhauers beundrere, og i det hele taget er det nok i kunstneriske kredse, Schopenhauer har inspireret mest. Hos Schopenhauer har kunsten nemlig en ganske særlig rolle at spille, og da navnlig musikken, der hævdes at åbenbare det verdens inderste væsen, som ellers er skjult for vores erkendelse.

Kunsten såvel som etikken er integrerede dele i det store projekt som 600-siders-værket udfolder. "Verden som vilje og forestilling" tilhører traditionen for store altomfattende filosofiske systemer, der, navnligt i Tyskland, udfoldede sig i nogle årtier omkring år 1800. I følge Richard Wagner er Schopenhauers filosofiske system det klareste af alle. Ret beset er det næppe så klart som Kants, men det er til gengæld langt fra så tåget som Hegels, og Schopenhauer forstod da også sig selv i forhold til netop de to store filosoffer. Mens Kants erkendelsesteori er Schopenhauers udgangspunkt, opfatter han sig til gengæld som Hegels store modstander.

Da "Verden som vilje og forestilling" udkom i 1818 var Hegel den enevældige hersker på Tysklands filosofiske scene. Aldeles uberettiget mente Schopenhauer, der så sig selv som Hegels overvinder. Desværre tog omverden knap notits af Schopenhauers værk før midten af århundredet, så det er egentlig først herfra, værkets virkningshistorie begynder. Schopenhauer, der ellers synes at have fundet sig tilpas i rollen som filosofisk udskud, nåede trods alt at nyde den begyndende interesse fra omgivelserne, inden han døde i 1860.

Det centrale begreb i Schopenhauers værk er ordet "vilje", som han giver en helt ny klang. Vi tror sædvanligvis, at viljen er den instans, vi behersker os selv og prøver at beherske verden med. Hos Schopenhauer er det dog snarere viljen, der behersker os. Her er viljen det første og fornuft og erkendelse først senere instanser. Viljen er verdens inderste væsen, og identificeres med Kants "Ding an sich" og Platons ideer. Men hvad viljen vil er i bund og grund ubegrundet og finder først efterfølgende sine forklaringer. Rationaliteten er således basalt set efterrationaliserende. Bevidstheden kan næppe forme viljen, højst lære den at kende."Mennesket selv er kun denne viljes fremtrædelse", siger Schopenhauer. Det er ikke svært, i dette viljesbegreb, at genkende de rebelske urdrifter, der senere hos Nietzsche og Freud skal blive så afgørende en del af mennesket.

Mange vil sikkert finde, at det er et dystert billede af mennesket, Schopenhauer tegner, og han har da også fået ry for at være den helt store pessimist i filosofiens historie. Men selv om livet i nogen grad beskrives som en jammerdal hos Schopenhauer, er "Verden som vilje og forestilling" så langt fra deprimerende læsning. Hans insisteren på, at "lidelsen er et væsentligt træk ved alt liv", indeholder egentlig en meget opbyggelig tendens. Naturligvis er det en faretruende erkendelse i vore dages terapeutsamfund, der gør livet til et langt forsøg på at fjerne al lidelse. Mange terapeuter ville blive arbejdsløse, hvis menneskene fulgte Schopenhauer og lærte at tage lidelsen på sig. Ikke desto mindre ville kulturens sundhedstilstand sikkert forbedres betragteligt.

Faktisk er det på alle måder opløftende at læse dette store værk af den gamle pessimist. Ganske vist er det kompakt og kræver koncentration, men det er egentlig også en ganske ukrukket bog, der er så spændende som nogen roman. Oversættelsen er god, grundig og dejligt læsbar, mens et gedigent noteapparat og en klar introduktion bidrager til at gøre "Verden som vilje og forestilling" til en helstøbt udgivelse, der ikke bare tjener Schopenhauer, men også Søren R. Fauth og forlaget til ære.

Arthur Schopenhauer: Verden som vilje og forestilling. Gyldendal. 644 sider. 395 kr.

kultur@kristeligt-dagblad.dk