Prøv avisen
Interview

Erik Bjerager: En god avis er et vindue til verden og et spejl til eksistensen

Avisen skal ikke bare sælges, den skal også kvalificere folkestyret, mener chefredaktør Erik Bjerager Foto: Leif Tuxen

Erik Bjerager, Kristeligt Dagblads ansvarshavende chefredaktør, modtog i denne uge Den Store Publicistpris for gennem 24 år at have udviklet avisen til noget så sjældent som en oplagsmæssig succes, der samtidig fremstår som ”en oase af lødighed”

Mandag aften i den bedste sendetid på DR 1 skulle tv-livsstilseksperterne i ”Kender du typen?” gætte, hvilken avis aftenens hemmelige gæst var abonnent på: Kristeligt Dagblad eller Ekstra Bladet. Begge gættede på førstnævnte avis, som Flemming Møldrup betegnede som ”Danmarks etiske talerør”, mens Anne Glad vurderede, at ”det at tage nogle værdier og noget substans med sig fra hovedlandet, når man flytter til København” ville passe rigtig godt til hovedpersonen, som viste sig at være sangeren, skuespilleren – og Kristeligt Dagblad-abonnenten – Trine Gadeberg.

Onsdag aften på omtrent samme tidspunkt – men uden at den brede seerskare af livsstilsinteresserede danskere kunne kigge med – fik avisen endnu mere rosende omtale. Kristeligt Dagblad er ”en oase af lødighed”, udtalte formanden for Den Danske Publicistklub, Per Mikael Jensen, i forbindelse med, at avisens administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Erik Bjerager, blev tildelt Den Store Publicistpris, en af de fineste hædersbevisninger inden for dansk presse og øvrig udgivervirksomhed.

Chefredaktøren takkede for hæderen og gik dagen efter glad på arbejde, ligesom han oplever, han har gjort stort set hver arbejdsdag siden 1994. Han gav morgenbrød til de ansatte, tog initiativ til, at avisens højskolesangbøger blev taget frem, og alle sang ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr”. Så kastede han sig over dagens opgaver, som blandt andet var at give dette interview om, hvordan man bærer sig ad med at øge salget af aviser, så Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet nu har omtrent lige mange læsere, og samtidig blive hyldet for sin etik, sin substans, sine værdier og sin lødighed.

”Noget, der er særligt ved min rolle, er, at jeg både er chefredaktør og direktør. Det ser man på nogle aviser i Norden, men i den øvrige verden oplever man det stort set ikke. Salget og det journalistiske indhold ses som to verdener, der skal være vandtætte skotter imellem. Jeg tror, det er en styrke, at jeg skal forene begge verdener. Men kommer det til et dilemma imellem dem, er jeg først og fremmest chefredaktør og kommer til opgaven med min journalistiske baggrund. Kommer jeg i et dilemma imellem de to roller – hvad jeg kun har været få gange – så har journalisten i mig vundet. Skulle vi risikere at miste en annoncør ved at bringe en bestemt historie, så har vi levet med det, hvis vi mente, det var rigtigt at bringe historien,” siger Erik Bjerager.

Se video fra overrækkelsen af Publicistprisen her

Han understreger samtidig, at det ikke kun er bladets redaktører og journalister, der praktiserer ordentlighed.

Det er et princip for alle funktioner på avisen, at de mennesker, vi har med at gøre, skal føle sig godt behandlet. Også når man som abonnent ringer ind for at spørge om noget eller påpege, at avisen ikke er nået frem.

”For et medie er trovædighed, lødighed og tillid helt afgørende. Det er jeg glad for, at vi får ros for at besidde, men jeg synes også, danske medier som helhed har et højt niveau. Der er en voldsom diskrepans i, at der bruges mange kræfter på at tale pressen ned, samtidig med at borgerne har et tårnhøjt medieforbrug. Der findes naturligvis medier af meget høj kvalitet i Frankrig, Tyskland, USA og Storbritannien, men den samlede danske presse fortjener at blive talt op,” siger Erik Bjerager, der altid har haft et internationalt blik i sin søgen efter journalistisk og udgivermæssig inspiration, blandt andet gennem mange års arbejde i den internationale redaktørorganisation World Editors Forum, som han i en periode stod i spidsen for som præsident.

”Jeg har engageret mig, fordi jeg er et fællesskabsorienteret menneske. Der bliver tit fokuseret på mediernes indbyrdes konkurrence, men vi medier kan også løfte hinanden. Og set i en international sammenhæng lever vi i et smørhul her i Norden. Vi har en høj grad af pressefrihed og en høj journalistisk kvalitet, og det er to aspekter, som går hånd i hånd,” siger chefredaktøren.

Man kunne indvende, at det stækker Kristeligt Dagblad som frit og uafhængigt medie, at avisen får en betragtelig offentlig mediestøtte på omkring 29 millioner kroner om året. Alle andre dagblade får også støtte, men de to små landsdækkende aviser Information og Kristeligt Dagblad får mest, fordi de ikke vil kunne overleve uden støtten. At det var bedre at klare sig uden, er Erik Bjerager principielt enig i. Alligevel håber og tror han, at de danske politikere, når de om kort tid indgår medieforlig, vil undlade at beskære mediestøtten, fordi den kan betragtes som en støtte til publicisme.

Selve begreberne publicisme og publicist bruges en del internt i branchen og indgår i journalister og andre skribenters selvforståelse. Men hvad betyder det egentlig? Meget betegnende for den måde, han laver avis på, vælger Erik Bjerager at gribe en Nudansk Ordbog fra reolen, før han svarer. Ordbogen fortæller dog kun, at en publicist er én, der skriver i en avis eller et tidsskrift.

”For mig er det mere end det. Det er noget, som knytter sig til god journalistik, som tjener et større formål end blot at udgive og tjene penge på det. Det handler om at oplyse befolkningen, kvalificere debatten i demokratiet. Derfor har demokratiet brug for god publicisme,” forklarer chefredaktøren, som henviser til, at Grundtvig i sin tid stemte imod Grundloven af 1849, fordi han frygtede, det var farligt at give magten til et uoplyst folk. Derfor var ambitionen at oplyse folket. Folkeoplysning er stadig et mål for Kristeligt Dagblads chefredaktør, der ofte formulerer det som et ideal, at avisen af læserne opleves som et dagligt højskoleophold.

”Kernen i god publicisme må være, at vi skal kvalificere folket, vores læsere, til at forstå samfundet bedre og forstå sig selv bedre. For mig at se har en god avis en dobbelthed i, at den er et vindue til verden, der giver udsyn, samtidig med at den er et spejl til én selv, der giver indblik,” siger han og uddyber:

”Den traditionelle publicisme har beskæftiget sig meget med vinduet, det vil sige beskrevet det politiske liv, samfundslivet. Noget af det, vi har beskæftiget os rigtig meget med på Kristeligt Dagblad, er spejlet. At lave journalistik om den menneskelige eksistens, de menneskelige livsvilkår, livets store spørgsmål. Vi har udviklet en eksistensjournalistik, som mange andre efterligner eller lader sig inspirere af, og dén hører også til den gode publicisme.”

Det er en konkret erfaring hos mange læsere, at især avisens store eksistensinterviews ikke alene giver indblik i, hvad et andet menneske tænker og har oplevet, påpeger Erik Bjerager:

”Mange læsere genkender træk fra deres eget livs vigtige begivenheder, problemer eller ligefrem kriser og føler, de kan bruge artiklerne som inspiration til at håndtere deres eget liv. Denne tilgang til det eksistentielle har vi også udstrakt til trosområdet, hvor mange kan bruge vores stof som trosmæssig inspiration. Selvom vi ikke har ambition om, at vi skal være en missionerende avis, glæder det mig, at vi kan fungere som trosmæssig inspiration for mange, også mennesker, der måske sjældent går i kirke.”

At avisen har et værdigrundlag, fremgår af dens navn. Men i den daglige journalistik tilstræbes almindelige journalistiske principper om væsentlighed og troværdighed og om at være fair mod alle og høre alle parter i en konflikt.

”Vi er efter min opfattelse ikke en avis, hvor journalisternes holdning skal skinne igennem i de artikler, de laver. Avisens identitet ligger i vores valg af stof og i vores vinkling af, hvordan vi prøver at anskue tingene. Men man kan overveje rigtig længe, hvordan et kristeligt dagblad skal anskues. Da jeg begyndte på avisen for 24 år siden, var Kristeligt Dagblad, hvad jeg vil kalde en ret almindelig avis med en fast side om kirkelivet. Avisen havde dengang en landbrugsjournalist og en økonomijournalist. Siden har vi langsomt transformeret avisen, så den er mere fokuseret, men også bredere, fordi dens fokus er tro, etik og eksistens inden for alle livets områder,” forklarer Erik Bjerager.

At han har haft mulighed for at stå i spidsen for et dagblad så længe og derfor kan udtale sig om transformationsprocessen med så langt historisk perspektiv, hører til de absolutte sjældenheder i ikke bare den moderne danske dagspresse, men også internationalt, hvor chefredaktører med Erik Bjeragers ord ”falder som fluer”, i takt med at oplagstal og annonceindtægter viger.

”Jeg har været så privilegeret, at jeg nogle gange i årenes løb er blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at komme et andet sted hen. Men hver gang har jeg takket nej. Ikke mindst fordi det er en personlig glæde og berigelse for mig at være på Kristeligt Dagblad. Nogle dage kan selvfølgelig være tungere end andre, når der skal træffes svære beslutninger, men jeg er så heldig at have mange dygtige og inspirerende medarbejdere, og jeg mindes aldrig at have haft en dag, hvor jeg er taget hjem fra arbejde uden at have ført en samtale om noget væsentligt.”