Morten Pape: En god bog har en personlig stemme

For forfatteren Morten Pape betyder det ikke så meget, om en roman er skrevet i et følelsesladet eller i et mere nøgternt sprog. Bare der er en tydelig afsender

Efter Morten Pape selv er blevet en del af den danske forfatterscene, læser han for at blive inspireret, men også for at kunne tale med om andre forfattere.
Efter Morten Pape selv er blevet en del af den danske forfatterscene, læser han for at blive inspireret, men også for at kunne tale med om andre forfattere. . Foto: Polfoto.

Hvem læser du?

"Jeg føler mig rimeligt tonedøv i forhold til digte, så jeg læser primært romaner. Jeg kan enormt godt lide, når romanafsenderen har en tydelig og klar, personlig stemme. At man kan læse og vurdere en roman ud fra auteur-begrebet. Et eksempel kan være Michel Houellebecq, som jeg opdagede for et års tid siden, da ”Underkastelse” udkom på dansk. Men det kan også være Karl Ove Knausgård eller Kim Leine. Knausgård har en ekstremt registrerende, følelsesladet, minutiøs beskrivelse af både det indre og det ydre liv. Det er meget patosbelagt, hvor Kim Leine skriver mere nøgternt og koldt. Her må læseren selv læse indre følelser ind i teksten."

"Det er to forskellige indfaldsvinkler, og jeg synes ikke, den ene er bedre end den anden. Jeg har altid været en dårlig læser, men jeg føler også stor glæde og tilfredshed ved at føle mig inspireret. Og gode bøger inspirerer mig i høj grad. Jeg er også blevet meget interesseret i, hvad der rører sig ude på den danske forfatterscene, efter jeg selv er blevet en del af den scene. Jeg vil gerne kunne tale med, så det er både et spørgsmål om at få gode oplevelser, men også så jeg ikke føler mig hægtet af. Jeg føler mig bagud på point i den sammenhæng, så jeg har meget, jeg skal indhente."

Hvad læser du?

"Nogle gange læser jeg én roman og har kun den ene liggende på mit skrivebord. Andre gange kommer jeg til at lave den klassiske stafetlæsning, hvor jeg har en til tre bøger, som jeg skifter mellem. Lige nu er jeg i gang med at læse Flemming Roses bog ”De besatte”. Det fangede mig ret meget, at den i virkeligheden ikke handler om karikaturtegninger eller Muhammed-krisen, men mere om de personlige og relationelle omkostninger forbundet med sagen. Det er der, det blev interessant for mig, for så har man at gøre med karakterdramaer, loyalitet og venskaber, der går i opløsning fremfor noget mere principielt og værdipolitisk."

"Og så er jeg i gang med at læse Jan Sonnergaards debutroman ”Radiator”, der er en lille novellesamling fra den laveste klasse i Nordvest. Den har både bid, humor og alvor og er en helt igennem stor fornøjelse at læse."

Hvor læser du?

"Jeg læser primært derhjemme til morgenkaffen i køkkenet eller i sengen om aftenen, inden jeg skal sove. Jeg bliver nemt forstyrret, så der skal helst være ro, og jeg må også meget gerne være alene. Det er et meget privat rum for mig både at læse og at skrive."