En græske filosofs leveregler er en antik håndbog i, hvordan man kommer fornuftigt gennem livet

En bog der samler den græske filosof Epiktets leveregler rummer mange gode indsigter, skriver anmelderen

”Prøv ikke at få tingene til at ske, sådan som du ønsker; ønsk i stedet, at de skal ske, sådan som de faktisk gør – så vil det gå som smurt.”

Sådan lyder den 8. af Epiktets i alt 53 leveregler i denne bog. Epiktet levede i 1.-2. århundrede efter Kristus, han var født slave, men blev senere frigivet, siden udvist fra Rom og blev så leder af en succesfuld skole i filosofi i Vestgrækenland. Epiktet kendte selv til skæbnens venlige klap og hårde slag, skæbnen, som han et sted kalder instruktøren i livets skuespil.

Epiktet var stoiker. Grundlæggende i hans filosofi er det at skelne mellem de ting, der er under vores kontrol (opfattelse af tingene, motivation, stræben, altså vores egne handlinger), og de ting der er uden for vores kontrol (krop, ejendele, omdømme, job, altså alt det, som ikke beror på vores egne handlinger). De ting, vi selv kontrollerer, er frie, mens de andre ting er slaveagtige, det vil sige under andres kontrol.

De, der har kærlighed til visdom – for det er jo hvad det græsk ord philosophia betyder – lærer at skelne, indretter deres liv derefter og bliver således lykkeligt fri for sorger og ærgrelser: ”Husk på, at du er skuespiller i et stykke, der er netop sådan, som instruktøren vil have det: kort, hvis han vil have det kort; langt, hvis han vil have det langt. Vil han have, at du skal spille tigger, så må du bare se at spille også dén rolle fuldstændig naturligt. Og på samme måde, hvis han vil have dig til at spille handicappet, embedsmand, ganske almindeligt menneske. Det er nemlig dét, din opgave består i: at spille din tildelte rolle godt. At udvælge den sorterer derimod under en anden.”

Stoicismen var en af de hellenistiske filosofier ligesom epikuræismen. Fælles for dem er, at de har mistillid til menneskets karakter: Hvis mennesket overlades til sig selv, bliver det efter deres mening let offer for frygt, hovmod, ustyrlig ærgerrighed eller uhæmmede drifter og lidenskaber. Stoicismen svar er fornuftens kontrol og indsigt i verdensordenen, så vi vælger det naturlige og det, vi kan styre.

Indimellem er dette svar ufølsomt hårdt, som når Epiktet vil lære os, at vores hustru eller børn blot er mennesker ligesom alle andre mennesker, og derfor skal vi ikke lade os gå på af at miste dem! En forklaring herpå kan dog måske være, at tab af nære familiemedlemmer var almindelig i oldtiden med høj børnedødelighed og lav gennemsnitsalder – kun en fjerdedel af alle ægtefolk levede længe nok til at opleve sølvbrylluppet, og her er skilsmisser endda ikke regnet med.

Men når man ser bort fra disse få steder, rummer bogen mange andre gode indsigter. Den advarer mod den moderne tendens til at kræve anerkendelse, for herved lægger man sin lykke i hænderne på dem, der skal anerkende en; den fraråder, at man praler af sine fine manerer eller sunde livsstil, og den giver læseren mod til at frigøre sig fra social kontrol.

Bogen er introduceret og oversat præcist som en klassikeroversættelse til et bredt publikum af to af Danmarks dygtigste klassiske filologer. Dog synes jeg, det skaber en overflødig distance til klassiske forfattere, når filosoffen Heraklits navn skrives efter den græske stavemåde ’Herakleitos’; han hedder da bare ’Heraklit’ på dansk.

Niels Overgaard, der selv har skrevet en bog om stoicismens betydning som livsvisdom i dag, fortæller i en kort klar indledning, hvordan stoiske leveregler har hjulpet ham til at begrænse den depressive del af store humørsvingninger, som tidligere var et problem for ham.

Mange vil kunne læse denne lille, kloge bog med glæde og overraskelser, og den er en oplagt gaveide til de mange unge, der bliver studenter denne sommer.