En helikopter er styrtet ned i min hjerne

Det vrimler med vilde billeder og eksperimenterende former i Morten Søndergaards samlede digte fra 25 år

En helikopter er styrtet ned i min hjerne

Så er turen kommet til Morten Søndergaard med hensyn til at få udgivet en monsterudgave med det samlede lyriske forfatterskab – i dette tilfælde på 780 sider. Siden den berømte sorte ”Samlede Strunge” er der kommet en strøm af sådanne udgivelser. Man har for eksempel samlede digte af Johannes V. Jensen, William Heinesen, Thorkild Bjørnvig, Benny Andersen, Johannes L. Madsen, Jørgen Leth, Inger Christensen, Viggo Madsen, Hans-Jørgen Nielsen og Pia Juul – for blot at nævne nogle. Man kan rose disse udgivelser for, at de gør store mængder af lyrik tilgængelig for en billig penge. Til gengæld kan man fremhæve, at lyrikkens koncentrerede stil netop korresponderer med de korte bogformater, og at man måske kunne formidle digternes værker bedre ved at lave kompetente digtudvalg frem for blot at samle det hele i en bunke.

At man kan diskutere relevansen af, at Gyldendal udgiver alle deres lyrikere i monsterudgaver, skal dog ikke klandres Morten Søndergaard. Vi får i ”Fra i dag”, som udgaven med de første 25 års digte hedder, alle digterens værker fra debuten med ”Sahara i mine hænder” (1992) til ”Ukend dig selv” (2017). Skal man nævne tre hovedværker, som lyser op i Søndergaards produktion, er det ”Bier dør sovende” (1998), ”Processen og det halve kongerige” (2010) og ”Ordapotek” (2010).

I ”Bier dør sovende” viser Morten Søndergaard sin fænomenale billedskabende evne. I digtene springer der voldsomme gnister mellem de enkelte billeder, og vi oplever, hvordan man med en serie bizarre sansede snapshots forsøger at indkredse en ambivalent følelse af angst og ekstase.

Et digt lyder: ”en kaktus er sprunget ud i løbet af natten / med røde og gule kødædende blomster, / lad os elske igen men langsommere denne gang / så grusomheden mister sin betydning, / en helikopter er styrtet ned i min hjerne / der ligger den med hvirvlende rotorblade / og klipper mine tanker i stykker.” Digtets komplekse billeder inkarnerer en chok- og hæslighedsæstetik, der virker i kraft af billedernes på én gang smukke og sanseappellerende form og faretruende og frastødende karakter. Bemærkelsesværdigt er ligeledes den kontrastæstetik, der opstår som et resultat af, at de voldsomme og grimme billeder er placeret i en kontekst, hvor en hudløs længsel efter tryghed, nærhed og kærlighed udtrykkes: ”lad os elske igen men langsommere denne gang / så grusomheden mister sin betydning”. Det er kort og godt et billedmateriale, der forsøger at fortolke følelser og oplevelser, der unddrager sig vore normale kategoriserende begreber.

Et andet fremragende værk af Søndergaard er ”Processen og det halve kongerige”, der modsat hans andre værker ikke er opdelt i enkeltdigte, men forløber i to lange forløb over værkets 75 sider, hvorved det aspirerer til at indeholde nogle af dansk litteraturs længste digte.

I bogen blandes lyriske passager, hverdagsberetning, små anekdoter og essayistiske refleksioner, og man oplever en imponerende evne til at anlægge nye synsvinkler på kendte fænomener. Hør blot, hvordan Søndergaard omtaler de europæiske sprog: ”Dansk er blødt og mørkt, engelsk er vidtstrakt med duft af læder, spansk er blod og støv, italiensk er konspiratorisk og velsmagende”.

Endelig kan man fremhæve Søndergaards originale ”Ordapotek”, der oprindeligt blev udgivet som en række ”medicinæsker”, hvori man finder indlægssedler for de ti ”præparater”: adjektiver, adverbier, artikler, interjektioner, konjunktioner, numeralier, pronominer, præpositioner, substantiver og verber. Disse er nu smukt optrykt på siderne i ”Fra i dag”. Man kan naturligvis sige, at en stor del af ideen i denne ”indlægsseddelpoesi” forsvinder, når teksterne er trykt i en bog, men det er nogle forbløffende gode tekster.

Vi kunne have nævnt talrige andre værker fra Søndergaards fine forfatterskab, men pladsen tillader det desværre ikke. Et fællestræk er den enorme lyst til at eksperimentere formmæssigt og udforske nye aspekter af verden. Denne sansende-registerende eller fænomenologiske vinkel kan så have den begrænsning, at man nogle gange kan savne det indblik i de dybe sjælelige problematikker, som man finder i andre lyriske forfatterskaber. Måske åbner Søndergaard mere op for noget sådant i de næste 25 år af sit forfatterskab