Den nye komediefilm 'Madklubben' er en hyldest til alderdommen og livslange venskaber

I 'Madklubben' rejser tre barndomsveninder i ”deres livs efterår” på madkursus i Italien, hvor der både opstår drama og romantik. Instruktøren bag filmen, Barbara Topsøe-Rothenborg, er blevet inspireret af sin mor, 71-årige Judith Rothenborg, til at lave filmen

Filminstruktør Barbara Topsøe-Rothenborg (til højre) har skabt komedien ”Madklubben” med sin mor, skuespiller Judith Rothenborg (til venstre) i tankerne. – Foto: Leif Tuxen.
Filminstruktør Barbara Topsøe-Rothenborg (til højre) har skabt komedien ”Madklubben” med sin mor, skuespiller Judith Rothenborg (til venstre) i tankerne. – Foto: Leif Tuxen.

Barbara Topsøe-Rothenborg løfter pegefingeren. Retter den demonstrativt mod kvinden, der iført turkis fra top til tå sidder på den anden side af bordet. Det er hendes mor, den 71-årige skuespiller Judith Rothenborg, hun peger på som svar på spørgsmålet om, hvad der har inspireret hende til at lave spillefilmen ”Madklubben”, der har premiere i morgen.

”Igennem mit liv har jeg oplevet Judiths venskaber. Det med at have kendt hinanden fra så ung en alder og virkelig være der i tykt og tyndt, passe hinanden gennem sygdom, skilsmisser og break ups og på en eller anden måde være hinandens soulmates. At man virkelig er der for hinanden, no matter what, til døden skiller. Det, synes jeg, er mega-inspirerende og noget, jeg godt selv kan savne,” siger Barbara Topsøe-Rothenborg.

De engelske ords jævnlige opdukken, når Barbara Topsøe-Rothenborg taler, afslører, at hun har boet 11 år i USA, hvor hun blandt andet har uddannet sig til filminstruktør og instrueret flere børne- og ungdomsfilm. Som bare syvårig blev hun selv landskendt fra børneserien ”Nana”, der første gang blev sendt i 1987. Men nu har hun altså kastet sig over at instruere en film, der har tre modne kvinder i hovedrollerne. En ofte overset gruppe, hvis historier også fortjener at blive fortalt, mener Barbara Topsøe-Rothenborg.

Instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg (th.) havde sin mor, Judith Rothenborg (tv.) i tankerne, da hun skabte filmen ”Madklubben”, som moderen også spiller med i. – Foto: Leif Tuxen.
Instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg (th.) havde sin mor, Judith Rothenborg (tv.) i tankerne, da hun skabte filmen ”Madklubben”, som moderen også spiller med i. – Foto: Leif Tuxen.

I ”Madklubben” spiller Kirsten Olesen, Kirsten Lehfeldt og Stina Ekblad de tre veninder Marie, Vanja og Berling, der har kendt hinanden helt tilbage fra skoletiden og i dag kæmper med hver sit.

Vanja er enkefrue og har vænnet sig til at gøre præcis, som det passer hende. Berling er den evige single, der har svært ved at rumme sin alder og ikke mindst sin rolle som mormor. Og så er der Marie, som er groet fast. Hendes mand har netop forladt hende for en anden kvinde, og hun kan ikke længere mærke sig selv.

Alt dette bliver vendt på hovedet, da de tre kvinder spontant tager på madkursus i Syditalien. Turen byder nemlig både på romantik, jalousi og sandheder, der pludselig bliver smidt på bordet.

For at skabe autenticitet hos målgruppen er de tre hovedkarakterer i ”Madklubben” sammensat efter en række fokusgruppeinterviews med omtrent 35 kvinder over 60 år. Her svarede 95 procent af kvinderne, at de ikke følte sig repræsenteret i dansk film. De mente, at deres problematikker sikkert var ”overflødige for resten af verden”, og at ”de allerede var blevet glemt”. Den opfattelse vil instruktøren gerne lave om på.

”For der er så uendeligt mange historier at fortælle om den aldersgruppe til den aldersgruppe. Spørgerunderne gav os inspiration nok til at lave 10 spillefilm!”, siger Barbara Topsøe-Rothenborg.

Tilbage til venskaberne. Privat er Judith Rothenborg med i en ”tøsegruppe” med fem medlemmer, som hun har kendt i 10 år, siger hun først og tilføjer så: ”Det er nok nærmere 25 eller 30 år,” inden hun fortsætter:

”De livslange venskaber bliver jo sjældnere. Det er ligesom i forhold, hvor skilsmisseraterne bliver højere og højere – den der zap-mentalitet om, at græsset er grønnere derovre, så finder jeg bare den næste, det er jo farligt. For et venskab bliver mere unikt, når man har kendt hinanden i 30 år, selvom man så nogle gange lige skal bide noget i sig,” siger Judith Rothenborg.

Ud over at Judith Rothenborg og hendes veninder har givet inspiration til ”Madklubben”, så spiller hun også en lille rolle i filmen. Nemlig som ”den anden kvinde”, som karakteren Maries mand indleder en affære med. En rolle, der under ingen omstændigheder skulle spilles af en yngre kvinde. ”For det er så klichéfyldt, ikke?”, siger Barbara Topsøe-Rothenborg.

Om sin medvirken til ”Madklubben”, både før og under optagelserne, siger Judith Rothenborg, der også har medvirket i DR-dokumentarserien ”Mormor på mandejagt” fra 2019, selv:

”Jeg synes, det er virkelig skønt, fordi jeg selv i mange år har savnet fortællinger, og også selv har skabt teaterforestillinger om ældre mennesker. Lad os få de gamle på banen, for der er så meget at hente,” siger hun og tilføjer:

”Og at blive instrueret af Barbara, det er et hit, for hun er godt nok god! Det er selvfølgelig dejligt, når man er mor. Men når vi er i det rum – selvfølgelig er vi stadig mor og datter – men vi har en helt klar fornemmelse af rollefordelingen…”.

Judith Rothenborg bliver afbrudt af sin grinende datter og må i et forsikrende toneleje spørge:

”Jamen, det har vi da?”

”Det har vi. Men der er flere, der har spurgt mig, hvordan er det at instruere sin mor? Kan man det? Men det er bare instruktørhatten på, og så er det sådan,” siger Barbara Topsøe-Rothenborg.

Til at begynde med ville instruktøren gerne lave en mere dramatisk film, end ”Madklubben” endte med at blive. Men i dag er hun alligevel glad for, at filmen blev en humoristisk komedie om det at blive ældre. Om ensomhed og kroppens forfald, men også om at starte forfra i livet, og at livet ikke slutter ved de 60.

”Komikken kan så meget, fremfor hvis det kun er alvorligt og dystert og mørkt omkring alder. Folk genkender sig selv meget bedre, når de kan klukke lidt af sig selv, uden det bliver at grine af, men at grine med.”

Og så har det været vigtigt for Barbara Topsøe-Rothenborg at lave en film, der er livsinspirerende og ”feel good”, fortæller hun:

Feel good er bare sådan et fyord i Danmark. Det er det ikke rigtigt i USA, og det er lidt ærgerligt, for i virkeligheden mener man jo bare, at folk kommer ud med noget energi fra biografen og tænker: ’Det skal jeg også!’ eller: ’Sådan vil jeg også være, når jeg bliver ældre,’ altså er blevet inspireret til et eller andet.”

Og det ”et eller andet”, som Barbara Topsøe-Rothenborg håber, publikum tager med sig, når de rejser sig fra biografsæderne, er en lyst til at passe bedre på deres venskaber.

”Simpelthen påskønne dem, for ligesom forhold skal venskaber plejes. Og så håber jeg, de tager den dejlige kliché til sig om, at det er aldrig for sent at redefinere sig selv, gentænke, turde, have modet. Altså, det, synes jeg, er rigtig vigtigt at huske på, ligegyldigt hvor man er i livet.”

Barbara Topsøe-Rothenborg vil også gerne nuancere synet på det at blive ældre. Hun mener for eksempel, at vi kan lære af nogle af de sydlandske kulturer, hvor man ser ældre mennesker som vise og søger deres råd.

”I mange sydlandske kulturer bor familier også sammen med deres ældre, hvor herhjemme smider vi dem på plejehjem – uden at jeg vil afsløre filmens slutning, er det jo ikke den eneste mulighed,” siger Barbara Topsøe-Rothenborg, og hendes mor tager ordet:

”Så jeg har sagt, at når jeg bliver gammel, så skal jeg flytte ind hos Barbara,” siger Judith Rothenborg, hvilket får både mor og datter til at grine.

”Nej, det passer ikke,” skynder hun sig at tilføje, inden Barbara Topsøe-Rothenborg svarer:

”Jeg ville ønske, vi levede i en kultur, hvor vi gjorde det.”