En ikke helt fortabt verden af i går

Filminstruktøren Wes Anderson er inspireret af forfatteren Stefan Zweigs klassiker Verden af i går om det europæiske kulturliv, der gik under med Første Verdenskrigs udbrud. I filmen The Grand Budapest Hotel, der har dansk premiere i morgen, genskaber han nostalgisk og optimistisk den tabte verden

Den amerikanske filminstruktør Wes Anderson var i Danmark i forbindelse med verdenspremieren på sin nye film, ”The Grand Budapest Hotel”, som vises i de danske biografer fra i morgen. –
Den amerikanske filminstruktør Wes Anderson var i Danmark i forbindelse med verdenspremieren på sin nye film, ”The Grand Budapest Hotel”, som vises i de danske biografer fra i morgen. –. Foto: Paw Gissel.

Han er afslappet og ligner ikke en stor berømthed, den særegne amerikanske filmmager Wes Anderson. Halvlangt kastanjebrunt hår. Jakke og bukser af tweed med en lysegrå sweater over en ternet skjorte. Texaneren kommer ellers direkte fra glamour og røde løbere i Berlin, hvor hans nye film, The Grand Budapest Hotel, havde verdenspremiere på den berømte filmfestival Berlinalen. Filmen, som får dansk premiere i morgen, åbnede festivalen under massiv mediebevågenhed og vandt endda Sølvbjørnen juryens store pris.

The Grand Budapest Hotel er på mange måder en film med et nostalgisk tilsnit. Flere af Wes Andersons tidligere film præges også af instruktørens forkærlighed for svundne tider, men denne gang er det alligevel noget andet. I sin ottende film beskæftiger amerikaneren sig med en anderledes, mere dybfølt længsel efter en verden, som ikke er mere.

Året er 1932. Vi befinder os i alpine omgivelser på et lyserødt spahotel i det fiktive, østeuropæiske hertugdømme Zubrowka. Her møder vi hotellets concierge, Gustave H., som fornemmer forandringens vinde blæse sin vej. Han mærker det i sit ansigts linjer. Han kan se det på de gæster, han tager sig kærligt af, som kun bliver ældre og ældre. Men mest af alt hører han det i rygterne om den snarlige krig, der hviskes om i filmens yderkanter.

LÆS OGSÅ: Når det gode liv er forbi

Det er denne ækvilibristiske lyriker og livsnyder Gustave H., som indkapsler nostalgien i The Grand Budapest Hotel. Han inkarnerer de mest flamboyante og samtidig sårbare sider af den jødiske forfatter Stefan Zweig, forklarer Wes Anderson, da han tager imod på et mindre lyserødt, men også prangende indkvarteringssted, Hotel DAngleterre i København.

Jeg har aldrig læst en så livagtig beskrivelse af det tidlige 1900-tal som den, Stefan Zweig giver i sine erindringer. Han kalder perioden En verden af sikkerhed. Det gjorde et så stærkt indtryk på mig, at jeg besluttede at bruge det i min film, fortæller den amerikanske filminstruktør halvt liggende i en lille overpolstret sofa med det ene ben hvilende over det andet.

Wes Anderson er normalt bosat i New York, men har de seneste år brugt meget af sin tid i Europa. Han har rejst rundt over det meste af Tjekkiet, Polen og Østrig på udkig efter det helt rigtige sted at filme. Men selv når texaneren har været hjemme, har han i tankerne befundet sig i Stefan Zweigs østrigske borgerskab.

Den jødiske forfatter skrev med vemod og stor fortælleglæde om Wien ved forrige århundredskifte. Det var en verden, som gik under, da Første Verdenskrig blev udløst i 1914. Østrig-Ungarn blev delt, og Zweigs land og elskede kulturliv forsvandt.

Hertugdømmet Zubrowka lider samme skæbne i Wes Andersons kongeniale fortælling.

Den 44-årige filmskaber tager dog let på dette ellers tragiske udgangspunkt. For selvom The Grand Budapest Hotel forankrer sig i nostalgi, er det først og fremmest en komedie.

Den bedste måde at beskrive denne særlige blanding af munterhed og tragedie på er måske ved at notere sig, at vi undervejs får tre fine vittigheder om en myrdet kat.

Under komikken ulmer katastrofen, påpeger Wes Anderson.

Hvert kvarter sker der nogen noget forfærdeligt. Der er blod og brutal vold. Og det skyldes nok det, som Zubrowka har i vente.

Filmen udspiller sig i flere tidsafsnit struktureret som en fortælling i en fortælling i en fortælling. Lidt ligesom en russisk babusjka-dukke i øvrigt et dramaturgisk greb, som Stefan Zweig yndede at bruge i sit forfatterskab.

I den del af historien, der foregår i 1965, er hotellet gået i forfald. I 1930erne blev stedet invaderet af nazi-lignende tropper dog ikke SS, men de opdigtede ZigZag-soldater. Og efter invasionen inddrages Zubrowka i noget, der ligner Østblokken. Man bør dog huske, at alt er fiktivt i det Andersonianske univers.

Jeg besluttede, at 1960erne på hotellet skulle være kommunistiske. Det skulle ikke bare være slidt ned, men også kommunistisk. Og det skulle være en slags kommunisme, som var ved at dø. Folk omkring hotellet skulle være nedtrykte. Det kommunistiske regime, de lever under, har på en eller anden måde ødelagt stedets ånd og kunstneriske liv, siger filmskaberen, som fandt det helt rigtige sted at filme i den østtyske by Görlitz. En by, som er kendt for sine mange smukke bygninger fra den kunstneriske stilperiode jugendstil, der var meget udbredt omkring 1900.

Efter den storslåede åbning på Berlinalen hoppede Wes Anderson på et tog mod København. Han skulle være i den danske hovedstad til en snigpremiere på filmen i Grand Teatret dagen før dette interview. En stuvende fyldt biografsal af begejstrede cineaster illustrerer fint, hvor anerkendt en instruktør den amerikanske auteur er.

Og forventningerne til filmen er store . Ved snigpremieren bar en skare på 10-12 biografgængere endda røde huer for at hylde filmmagerens ellers mildt kritiserede Life Aquatic fra 2004.

De er vant til Andersons univers. De kender pastelfarverne. De forventer de barokke kostumer. Og de overraskes ikke af Wes Andersons fetichistiske metode, hvor hver eneste lille spidsfindighed er overvejet grundigt og udført til perfektion.

Men meget er nu alligevel lidt anderledes denne gang.

Jeg har altid fortalt historier, som var uafhængige af virkeligheden. De fleste af dem kunne finde sted på et hvilket som helst tidspunkt, fordi jeg aldrig rigtig fortæller, hvor eller hvornår de foregår, forklarer Wes Anderson.

Men denne film foregår på et meget specifikt sted og tidspunkt. Selvom landet er opdigtet, og krigen på en eller anden måde er et miks af begge verdenskrige, kan vi rimelig klart se, hvad det hele er forbundet til rent historisk.

Da Wes Anderson begyndte at skrive på manuskriptet til sin nye film, vidste han ikke, hvor det ville ende. Filminstruktøren havde ikke besluttet sig for, om The Grand Budapest Hotel skulle ende lykkeligt. Eller ulykkeligt.

Han havde dog hele tiden en fornemmelse.

Jeg tænker, at alle, der læser Stefan Zweig

Han tøver en anelse. Sætter sig frem i sofaen.

Selvom læserne intet andet ved om hans liv, så ved de denne ene ting. Det er den ene ting, som forlagene aldrig glemmer at skrive bag på bogomslaget.

Wes Anderson refererer til den jødiske forfatters skæbne. Da Tyskland invaderede Polen i 1939, var det slut for Stefan Zweig.

Europa er færdigt, vores verden destrueret, som den dengang verdensberømte forfatter skriver i sin selvbiografi, Verden af i går.

Zweig flygtede til Storbritannien, men Frankrigs fald bragte kun faren nærmere, og i juli 1940 sejlede forfatteren sammen med sin kone mod New York. Eksiltilværelsen i USA var en pine for Zweig, der snart søgte mod Brasilien. Heller ikke her fandt han ro. Østrigeren kunne ikke lade være med at tænke på den verden, han forlod. Den verden, han følte var fortabt.

Den 23. februar 1942 blev forfatteren fundet død i sin seng. Hånd i hånd med sin hustru. Begge havde de taget en stor overdosis sovepiller.

Jeg havde en anelse om, at manuskriptet ville trække i den retning. Men jeg ønskede ikke, at universet i filmen skulle blive præcis, som Zweig forestillede sig. Vi har bevæget os forbi den dystopiske forestilling, siger Wes Anderson.

Zweig forudså ikke, hvad næste skridt for Europa ville være. Han forudså ikke, at nazisterne ville tabe. Han forudså ikke, at der ville komme noget nyt, som igen ville blive efterfulgt af noget andet, som igen ville blive efterfulgt af noget helt tredje. På den måde håber jeg, at min film har lidt mere håb og optimisme om fremtiden i sig, end Zweigs verden havde.

The Grand Budapest Hotel anmeldes i Kristeligt Dagblad i morgen.