Prøv avisen

Er Neel Mukherjee en indisk Tolstoj?

5 stjerner

Den Man Booker-prisnominerede generationsroman ”De andres liv” gør 1960’ernes Indien nærværende

Salman Rushdies ”Midnatsbørn” tager sit udgangspunkt i forfatterens fødeår, 1947, der også er året for Indiens selvstændighed. Den er stadig en af de vigtigste romaner siden Anden Verdenskrig. Neel Mukherjees mursten af en bog, ”De andres liv”, foregår altovervejende i årene op til forfatterens fødeår i 1970. En periode i Indiens historie, der er langt mindre nærværende set fra Europa, men som bød på markant uro, særligt omkring Bangladeshs løsrivelse fra Pakistan og dannelse af militsgrupper i Indien. De førte, og fører stadig, væbnet kamp under en maoistisk inspireret ideologi i det nordøstlige Indien.

Mukherjees store roman ”De andres liv” beskriver datidens urolige og ulige Indien fra to sider. Et spor beskriver den velhavende, men dog knap så fremgangsrige, industrifamilie Ghosh i Calcutta, mens et andet spor ses fra den unge udbryder af familien, Supratik, der har sluttet sig til partisanbevægelsen og beskriver armoden på landet. Det er denne grundkonflikt, snarere end en samlende fortælling, der holder sammen på bogen, og som tillader Mukherjee, som optræder på den kommende litteraturfestival i Aarhus, uden besvær at gøre et stort antal figurer nærværende med få midler.

Det er en roman, der er voldsom fra start i skildring af vold, og som også udpinder den indiske stats brutale metoder til at forsøge at skaffe orden og nedkæmpe guerillaerne. Man er heller ikke i tvivl om, hvor dybt fattigdommen og uligheden stikker, selvom Ghosh-familien har andre kår i kraft af deres papirfabrikker. Supratik skriver udførligt om markarbejdernes vilkår og den nøjsomhed, overlevelse krævede: ”Så kogte han rishalmen og spiste den i håb om at der stadig hang et par standhaftige riskorn på aksene. Det var sådan de gjorde når der var hungersnød.”

Men Mukherjee har plads til at skrive nuanceret om mange facetter af livet. Diskussioner om kunstens væsen, om begæret efter at lære og blive uddannet og slet og ret glæden ved at se skønheden i det umiddelbart ubetydelige, er den anden side af romanens verden. Mens Rushdie i sin roman griber til overnaturlige fænomener, som fortryller romanens univers, så insisterer Mukherjee på at finde øjeblikke af særlig intensitet på andre måder. Det kommer ikke mindst til udtryk gennem Swarnendu Ghosh, der bliver en berømt matematiker og således ender så fjernt fra partisankrigen, som man kan forestille sig det.

Romanen udspiller sig primært i årene 1966-1970, og det elegante træk fra Mukherjees side er at fortælle om flere generationer inden for dette relativt korte tidsrum, hvor personerne til gengæld oplever tiden ganske forskelligt. Den ældre generation er resignerende og har et nostalgisk billede af fortiden, mens den unge generation ønsker forandring, om det så er gennem uddannelse eller revolution. Romanen selv er en smule nostalgisk. Ikke blot i de fine skildringer af datidens fænomener og nye teknik, men også i en særlig type forhåbning om politisk forandring på den ene side, og i sin skildring af det ophøjede i at lære.

”De andres liv” blev short-listet til Man Booker-prisen i 2014, hvilket er ganske fortjent, både som en stor fortælling i sin egen ret, og som en beskrivelse af et samfund, der har bevæget sig meget sidenhen, men som stadig slås med indre uro og ulighed.