Jens Bing (1906-1980) var en betydelig medikus med en imponerende karriere inden for den danske lægeverden, hvor han med sit forskertalent og noble væsen kastede glans over videnskaben.
Bing var af jødisk herkomst og måtte derfor tage flugten i oktober 1943, da tyskerne indledte aktionen mod de danske jøder. Mange danskere bidrog til at få jøderne sikkert til Sverige, for selv i puslingelandet var der grænser for føjeligheden mod besættelsesmagten. Noget måtte der ske, og noget skete der.
Men Jens Bing blev alligevel arresteret af Gestapo under en razzia på Møn den 11. oktober. Sagen var den, at den blot attenårige Anne Marie Jensen havde givet den i rollen som forfulgt frihedskæmper og derigennem fået forbindelse med flygtningenetværket. Derfor blev Jens Bing og hans bekendte sat fast.
Jens Bings søn – Erik Henriques Bing – har i sin bog optrykt de artikler, som Møns Dagblad bragte efter krigen om rettergangen mod stikkeren. Et af de mest omtvistede spørgsmålet vedrørende besættelsestiden handler om stikkerlikvideringerne, men læser man om Anne Marie Jensens afskyelige aktiviteter, så bliver det svært at betvivle betimeligheden deri.
Artikelserien fra Møns Dagblad er i den forstand oplysende, men genoptrykket beslaglægger til gengæld også al plads fra side 42 til side 107.
I det hele taget rummer ”En afbrudt flugt til Sverige” et meget omfattende arkivmateriale, som udgiveren dog afstår fra at orkestrere eller formidle. Selv om researchen er upåklagelig, og detaljerigdommen om faderens skæbne under Besættelsen overvældende, så overlader Erik Henriques Bing det nemlig til læseren at studere kilderne, som han har føjet enkelte opklarende noter til.
Vidnerne kan genkalde sig mange detaljer og den dystre atmosfære i oktober 1943. Ingen vidste jo, hvad det hele skulle ende med. Heldigvis endte det godt for Jens Bing, der blev løsladt fra Vestre Fængsel den 22. oktober og ikke sendt til kz-lejren Theresienstadt, fordi han var gift med en arier.
Syv dage senere flygtede Jens Bing til Sverige sammen med sin familie, som inkluderede den dengang treårige Erik Henriques Bing. Gennem hans dokumentation kommer et galleri af personer og bipersoner til syne, og det er bestemt godt, at glemte, tilsidesatte og forbigåede historier bringes frem i lyset, men det havde været bedre, om forfatteren havde genfortalt sin fars historie med egne ord. For selvom bogen opklarer mangt og meget, så gør det spredte materiale også en del aspekter mere indviklede.
Erik Henriques Bing lægger ikke skjul på, at hans eget ufrivillige ophold i Sverige i 1943-45 blev en erfaring for livet. En af dem, der satte sig, rumlede videre i sindet og har krævet sit.