Kunstens klippe, der kan klare kritik og modvind

Lars Kærulf Møller endte som kunsthistoriker på grund af et ”elendigt” uddannelsesråd. Han begyndte sin karriere som underviser på teologistudiet, men det er i høj grad hans fortjeneste, at Bornholms Kunstmuseum blev til noget. Nu er det meldt ud, at han til efteråret forlader museumsdirektørposten efter 32 år

Lars Kærulf Møller har været direktør på Bornholms Kunstmuseum siden 1988. Dengang skrev over halvdelen af bornholmerne under på en protest mod museumsbyggeriet, der stod færdigt i 1993. Men nu udvider museet for anden gang. – Foto: Daniel Øhrstrøm.
Lars Kærulf Møller har været direktør på Bornholms Kunstmuseum siden 1988. Dengang skrev over halvdelen af bornholmerne under på en protest mod museumsbyggeriet, der stod færdigt i 1993. Men nu udvider museet for anden gang. – Foto: Daniel Øhrstrøm.

Som ung kunsthistoriker overtog Lars Kærulf Møller den legendariske teologiprofessor P.G. Lindhardts kontor på det daværende teologiske fakultet i Aarhus.

”Den dengang pensionerede P.G. Lindhardt opdagede nu aldrig, at han havde mistet sit kontor, for han gik stadig hyppigt på statsbiblioteket, og når han gjorde det, lukkede han altid sin store boxerhund ind på sit gamle kontor, og så sad jeg der med den kæmpestore, savlende boxer, mens han var på statsbiblioteket hele dagen,” siger Lars Kærulf Møller på sit eget direktørkontor på Bornholms Kunstmuseum og griner, så øjnene lukker sig.

Til efteråret er det Lars Kærulf Møllers tur til at komme forbi museet som aktiv pensionist, når han fylder 70 år og overlader sit kontor til Bornholms Museums nuværende direktør Jacob Bjerring-Hansen, som efter bestyrelsens ønske til den tid både skal være direktør for Bornholms Kunstmuseum, Bornholms Museum og et nyt lysmuseum.

James Carpenters tegninger af Bornholms Kunstmuseums nye museumstilbygning, som også skal rumme Bornholms Museum og et lysmuseum. – Foto: Bornholms Kunstmuseum.
James Carpenters tegninger af Bornholms Kunstmuseums nye museumstilbygning, som også skal rumme Bornholms Museum og et lysmuseum. – Foto: Bornholms Kunstmuseum.

Idéen til lysmuseet fik Lars Kærulf Møller allerede for mange år siden på grund af det særlige lys, som gennem tiden har trukket mange store kunstnere til Bornholm. Hans egen vej til klippeøen var ”kringlet og mærkelig”.

”Jeg voksede op i Randers, hvor min far var slagteriarbejder og en habil fritidsmaler, så han interesserede sig for kunst. Da jeg var otte år, tog vi en uge fra Randers til København, hvor vi stod klar hver morgen, når Statens Museum for Kunst åbnede.”

Det åbnede også Lars Kærulf Møllers øjne for kunsten, men som dreng blev han mere interesseret i arkæologi. Allerede som 12-årig kom han på lønningslisten på det kulturhistoriske museum i Randers.

”Dengang skulle man have et nyt museum i Randers, så det gamle museum skulle pakkes ned, og så gik jeg ned og tilbød min hjælp. Jeg blev taget imod med åbne arme. Om sommeren var jeg med på udgravninger, og jeg fik også lov til at være med til at lave dele af udstillingen på det nye museum, der blev oprettet i 1969. Og sidst jeg var der for et par år siden, stod der stadigvæk dele tilbage af den udstilling, jeg lavede dengang. Jeg troede derfor, at jeg skulle være arkæolog, men fik så det elendige råd, at det bedste, man kunne gøre, hvis man ville arbejde på museum, var at blive generalist, så jeg besluttede at tage tre bifag – historie, arkæologi og kunsthistorie.”

Lars Kærulf Møller begyndte med at læse kunsthistorie og blev så grebet af det, at han aldrig nåede videre.

”Det kan lyde sjovt, at jeg som kunsthistoriker begyndte min karriere med at undervise i kirkehistorie, men jeg havde skrevet speciale om armenisk kirkearkitektur. Det var der dengang ingen, der havde viden om på kunsthistorie, så jeg havde fået en censor fra teologi, og allerede som studerende blev jeg bedt om at lave en jubilæumsudstilling for Det Teologiske Fakultet. Tidehverv havde jo været centralt placeret i Aarhus, så jeg kan huske, at jeg grublede over, hvordan jeg kunne omsætte tidehverv til noget visuelt, så jeg fandt den længste og kedeligste artikel, jeg overhovedet kunne finde. Den var en 42 sider lang artikel uden en eneste illustration, og den monterede jeg i udstillingen som en computerudskrift. Og da udstillingen så åbnede, kom forfatteren hen og takkede mig, fordi jeg havde valgt hans mest centrale tekst.”

Det var en tid med mange centrale tekster, ikke mindst fra de fire store Aarhus-teologer – P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk.

”Jeg kom til at kende dem alle sammen. De var stærkt begavede, men kunne stå i hvert deres hjørne og råbe til hinanden. Men især Sløk havde jeg mange gode samtaler med allerede som dreng, fordi han var en ven af familien, så det var sjovt selv at komme til at undervise i kirkehistorie.”

Lars Kærulf Møller undslap dog P.G. Lindhardts boxerhund ved i stedet at få forskellige ansættelser som kunsthistoriker, og i 1988 blev Lars Kærulf Møller hentet til Bornholm for at starte et nyt kunstmuseum, som stod færdig i 1993.

”Jeg tror, at vi har lavet tæt på 200 særudstillinger i løbet af de 30 år. Og noget af det, jeg har været mest glad for, er det internationale samarbejde. I øjeblikket viser vi for eksempel en stor retrospektiv udstilling med den store russiske kunstner Olga Tobreluts, der har udstillet på de største museer i hele verden. Men fordi hun startede her, har vi stadig adgang til hende, og hun har ovenikøbet doneret et par værker til museet. Og jeg er også stolt af, at det er lykkedes at lave glas- og keramikbiennaler i mere end 15 år nu. Det har været med til at gøre Bornholm til centrum for kunsthåndværk i verden,” siger Lars Kærulf Møller, inden han vender tilbage til sin idé om et lysmuseum.

”Jeg tror, at jeg første gang begyndte at tale om et lysmuseum i 2006,” fortæller han, mens vi går udenfor i museets skulpturpark, så man rigtig kan se det nye museum for sig i blæsevejret.

Havets hvidknyttede næver bokser både mod Helligdomsklipperne uden for Bornholms Kunstmuseum og på flere af lærrederne indenfor.

Sådan ligger den hvide maritime museumsbygning allerede åbenlyst i rette omgivelser, men fra begyndelsen har det smukke kunstmuseum stået imod storm i mere end en forstand. Mere end halvdelen af øens stemmeberettigede beboere skrev i sin tid under på et protestbrev mod byggeriet fra 1993, mens den første udvidelse fandt sted i fredelighed i 2002-2003. Men nu er det danske arkitekter, der skriver vrede læserbreve over den længe ventede anden udvidelse af museet, som altså efter planen skal rumme både Bornholms Museum (øens kulturhistoriske museum), Bornholms Kunstmuseum og et kommende lysmuseum.

Den nye museumsbygning er tegnet af den anerkendte amerikanske lyskunstner og arkitekt James Carpenter, og pengene til projektet er allerede rejst. Men ”Det nye kunstmuseum er en skandale,” skrev formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen, så sent som i forgårs i Bornholms Tidende. Men den slags udmeldinger tager Lars Kærulf Møller roligt som en kaptajn, der er blevet vant til højere bølger, siden han kom hertil i 1988.

”Ude i den store verden siger alle, der har lidt forstand på den slags, at James Carpenter er blandt de dygtigste i verden på sit felt, men herhjemme tror nogle danske arkitekter, at det kun er danskere, der kan forstå de danske landskaber, selvom de selv tegner til alverdens steder på Jorden. Det hænger jo ikke rigtig sammen,” siger Lars Kærulf Møller, inden vi går tilbage til kontoret, som er hans et godt stykke tid endnu.