Prøv avisen

En kornmark i det pureste guld

Peter Brandes’ altervæg i Nørremarkskirken i Vejle er en gigantisk kornmark i guld med motivet af Kristus på korset og Maria og Johannes som de sørgende. Her er værket fotograferet ved opsætningen i mandags. Det indvies officielt på søndag. – Foto: Søren Kjærgård Jensen.

Peter Brandes har lukket lyset ind i 1970er-kirken Nørremarkskirken i Vejle. Hans helhedsudsmykning af døbefont, altervæg, -tavle og -bord, der har sædekornet som gennemgående tema, indvies på søndag

Da billedkunstneren Peter Brandes for fem-seks år siden første gang satte sig på en kirkebænk i Nørremarkskirken i Vejle, følte han, at han kiggede direkte ind i Berlinmuren. De rødbrune mursten i 14 meters bredde og 9 meters højde, der udgjorde altervæggen, føltes mørke og utilnærmelige og hensatte ham i en tilstand, hvor han kun kunne drømme om det forjættede land, der muligvis fandtes bag ved muren.

Jeg bestemte mig til at gøre mørkets mur til lysets mur, siger Peter Brandes, der ser frem til at afsløre sin gennemgribende udsmykning af Nørremarkskirken ved en festgudstjeneste på søndag.

Lyset er kommet til i form af det pureste guld. 150 kvadratmeter altervæg er blevet beklædt med 24 karats bladguld i en struktur, så det fanger lyset maksimalt, og ud af guldvæggen er anbragt omkring 400 dråbeformede relieffer.

LÆS OGSÅ: Et kirkerum får det bedste frem i en kunstner

Man kan mene, at Berlinmuren er blevet til Grædemuren, men formen på reliefferne er også formen på sædekorn eller den form, som et stearinlys flammer har. Jeg ser det både som en kæmpe kornmark og som pinsetidens og Helligåndens ildtunger, siger Peter Brandes.

I guldvæggen har han på venstre side indgraveret Maria og til højre Johannes, begge i en dybrød farve. De omkranser et tre gange fem meter højt billede af Jesus på korset. Kristus er dog ikke, som normalt, afbildet med begge arme spændt ud på korset. Peter Brandes har frigjort hans ene arm, så den er i gang med at kaste sædekorn, og i den anden holder han fast på en sæk, som man skal forestille sig indeholder mere såsæd.

Det er et maleri af den korsfæstede sædemand, der på den ene side soner vores synder, men som også sår nyt liv i form af sit kristne budskab. Korsfæstelsen bliver på den måde til en positiv oplevelse, mener Peter Brandes.

Sædemandsmotivet går igen i en bronzeskulptur, som Peter Brandes har skabt til kirken, og som er placeret ved siden af prædikestolen. Figuren er blevet gjort mindre end menneskestørrelse, fordi den er ment som et symbol og ikke en egentlig person.

I selve prædikestolen har kunstneren lavet fire store tavler, hvor der er indgraveret tekster fra evangelierne. Peter Brandes har desuden brugt symbolerne på de fire evangelister: Mennesket (Matthæus), ørnen (Johannes), løven (Markus) og oksen (Lukas), men i hans version er det blevet til et par menneskefødder, en ørneklo, en løvepote og en okseklov.

Den nye døbefont til kirken har han ladet støbe i bronze, og i midten er der lavet en fordybning af sølv, som dåbsvandet hældes i. Den er udsmykket med dråbelignende figurer, der skal illudere, at dåbsvandet flyder ud over alle kanter. Proppen, der holder på vandet, er udformet som en ottekantet betlehemsstjerne.

Alterbordet er også støbt i bronze, og her har Peter Brandes valgt at støbe to lysestager direkte ind i bordet.

Jeg vil gerne have, at man tænker alterbordet som én stor lysestage, fordi det, der foregår ved alteret, er det, som bringer lyset med sig, siger han.

Under bordet har han anbragt en kisteformet kasse af glas, hvori han med tynde guldstreger har tegnet omridset af en skikkelse, der ligger ned.

Man skal forestille sig, at der har ligget en person dér, som ikke er der mere. Det er et genskær af den opstandne Kristus, fortæller Peter Brandes.

Nørremarkskirken er opført i 1976. Den er tegnet af den berømte og meget produktive kirkearkitekt Holger Jensen, hvis varemærke var en ekstrem arkitektonisk enkelhed og meget nøgne kirkerum. Hans grundidé var, at arkitekturen var et værk i sig selv, og at udtrykket skulle være så enkelt som muligt for at give optimalt rum for ordene. Men ifølge Peter Brandes lever vi i dag i en anden tid, hvor det visuelle har fået større betydning.

Ordet er det vigtigste, men for mig er der ingen tvivl om, at tilgangen til ordet har mulighed for at blive stærkere aktiveret, hvis der følger billeder med. Billeder giver forkyndelsen en ny dimension, og jeg mener, at visuelle udtryk er det, der skal være med til at redde kirken. Kirkekunst åbner sindet for teksten, siger Peter Brandes, der i sit arbejde med Nørremarkskirken føler sig lidt som prinsen, der har vækket den sovende prinsesse med et kys.

Det er en stor glæde, at udsmykningen nu står færdig. Det er lidt, som når man som barn forsøgte at antænde nogle græsstrå med et forstørrelsesglas, og det gjaldt om at samle alle strålerne i ét punkt. Det har været vidunderligt for mig her at samle alle strålerne i ét punkt, som udgør selve værket, siger han.

Udsmykningen af Vejle-kirken har været undervejs i seks-syv år og har krævet en stor pengeindsamlingsindsats af præster, menighedsråd og frivillige. Sognepræst Henrik Skoven glæder sig over, at det er lykkedes at indsamle 2,6 millioner kroner takket været generøse fonde og en lang række lokale initiativer.

Der er indsamlet 130.000 kroner lokalt på Nørremarken, og det er vigtigt, for derved har Peter Brandes værk allerede inden indvielsen fået en lokal forankring og opbakning, som er meget betydningsfuld, siger Henrik Skoven.

Indvielsen af Peter Brandes udsmykning foregår ved en høst- og festgudstjeneste på søndag klokken 10.30. Prædikant er biskop Marianne Christiansen

Døbefonten er støbt i bronze med fordybning i sølv. Tungerne langs kanten skal illudere, at dåbsvandet flyder ud over alle kanter. – Foto: Peter Brandes.