Sprogprofessor Jørn Lund fyldte 65 den 30. januar i år, og denne halvrunde fødselsdag er anledning til en gavebog til fødselaren med bidrag af forfattere og sprog- og litteraturforskere. Benny Andersen, Torben Brostrøm, Johannes Riis, Jens Smærup Sørensen og Per Øhrgaard er blandt bidragyderne.
Det kan selvfølgelig ikke gå helt galt med sådan en holdopstilling, men det er med vennebøger som med venskabskampe i fodbold. Helt oppe at ringe kommer det sjældent. Der står for lidt på spil. Der bliver ikke tacklet igennem. Men der er dog momenter af både nydelse og spænding i "Ordmagneten". Og det er måske en erhvervsskade hos Deres anmelder, at han mest finder dem i de bidrag, der har med litteratur at gøre.
Når man læser stor litteratur, som ikke er plotdrevet, kan man komme i en særlig, svævende tilstand. Man læser lidt, kigger så op fra bogen og tænker over det, man har læst. Og umærkeligt kan tankerne blande sig med andre ting, man har læst eller tænkt. Eller den stemning og situation man befinder sig i. Man driver blidt af sted i meditation, indtil man river sig løs og opladt og nysgerrig vender sig mod bogen igen.
Denne tilstand oplever man ved flere af bogens bidrag om litteratur og læsning. Både Torben Brostrøm og Hans Boll-Johansen skriver om Marcel Proust (og det at oversætte ham), May Schack skriver om Per Petterson og Per Øhrgaard om Günter Grass. Det er litterær wellness på det allerhøjeste niveau, aahhhhh!
I andre bidrag kommer der mere spænding ind. Frans Gregersen skriver inciterende om Blichers novelle "Sildig Opvaagnen" og de fortolkningsgåder, den bærer på. Her sætter man sig op, og adrenalinen begynder at rulle i den læsende krop. Det mest intense og insisterende bidrag i bogen er dog Elisabeth Møller Jensens artikel om Kirsten Thorups Jonna-serie, genlæst i et politisk perspektiv. Her kobles litteratur med samfundsudvikling og politik, og der kommer for alvor strøm på.
Møller Jensen opdager, til en vis overraskelse for sig selv, at 1970?erne er som en verden, der er sunket i havet i lige så radikal forstand som 1950?erne. I Jonna-bøgerne kan hun både møde denne tabte verden og fornemme en profetisk anelse om dens forsvinden. Det er en interessant problemstilling. Jeg deler fuldt ud fornemmelsen. I mange år glædede jeg mig over, at 1970?erne var forbi. Med tiden får man mere længsel efter de kvaliteter, der dermed gik tabt.
Artiklen kan desværre ikke leve helt op til de forventninger, den vækker. I stedet for at gå dybere ind i bøgerne eller 1970?erne begiver Møller Jensen sig ud i heftig polemik imod nutidens kulturkonservative, inkarneret af Kasper Støvring. Men at anskue nutiden igennem dommedagssyner, hvor de kulturkonservative er apokalypsens ryttere, er så overstyret, at det er svært at tage alvorligt som analyse og debat.
Det lyder mest, som om Elisabeth Møller Jensen har valgt at gå ned med sit skib og nu råber til os med vand i sin mund. Men er det nu virkelig den bedste måde at varetage arven fra den tabte verden på? Kom hellere op til overfladen igen.
Laurids Kristian Fahl, Jesper Gehlert Nielsen og Lars Trap-Jensen: Ordmagneten. Nitten tekster om sprog og litteratur. Til Jørn Lund i anledning af 65-års-dagen. 294 sider. 250 kroner. Gyldendal.