En kreativ musikmager ser tilbage

Komponisten Fuzzys erindringer giver et forfriskende indblik i musik-livet fra 1950’erne til i dag

De fleste danskere kender musikeren og komponisten Fuzzy. Om ikke andet, så har de hørt noget af hans alsidige værker, for Fuzzy har komponeret musik til utallige film og teaterstykker som ”Dansen med Regitze”, tv-serierne ”En by i provinsen” og ”Bryggeren” samt musik til et væld af forestillinger med dans, teater og film. I den forstand kunne han minde om kollegaen Bent Fabricius-Bjerre, men Fuzzy er af en ganske anden støbning, både menneskeligt og musikalsk. Det fremgår også af hans erindringer, der er udkommet i år, hvor komponisten er fyldt 80 år.

Fuzzy, en lille, tæt, vennesæl mand med langt hår og skæg, alias Jens Wilhelm Pedersen, blev født i Roskilde som søn af byens manufakturhandler, der spillede godt på klaver, og med en dejlig mor. Som musiker udviklede han en sjov interesse for mærklige lyde, jazz og komposition. Efter nogle snørklede omveje blev han optaget på musikkonservatoriet som elev af Per Nørgård, og han fulgte snart sin lærer til Aarhus, da denne midt i 1960’erne flyttede hele sin undervisning i komposition hertil i protest med Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums konservative holdninger i København.

Fuzzy lagde kræfterne i for at blive en habil klaver- og klarinetspiller, og studiemiljøet førte ham med tiden til mesterkurser hos György Ligeti og Karlheinz Stockhausen i Darmstadt, men snart ville unge Fuzzy hellere hjem og være sig selv, gå i biografen og se cowboyfilm, drikke Coca-Cola og spise piratos.

Der var og er med andre ord noget sjovt uhøjtideligt og skævt ved Fuzzys tilgang til verden. Hans musik kan både være enkel og ligetil og meget virtuos og kompleks. Han tog musiktråden op ved at opsøge og samarbejde intensivt med svenskeren Jan Bark. Herved fandt Fuzzy blandt andet ud af, hvordan båndoptageren kunne bruges i kompositionsprocessen. Og han blev sammen med Jan Bark og Folke Rabe medlem af den legendariske, nu opløste multimediegruppe Nya Kulturkvartetten, der turnerede i Skandinavien, Øst- og Vesteuropa samt i USA og Canada.

Fuzzy var også helt med på at opfylde alle Jytte Abildstrøms og Jesper Kleins morsomme og musikalske iscenesættelser, hvilket i bogen ledsages af et skønt fotografi med Klein og Fuzzy, der spiller trehændigt klaver. Et meget langvarigt samarbejde opstod ved mødet med instruktøren Kaspar Rostrup, der i mange år var leder af det rummelige Gladsaxe Teater, hvor rækken af iscenesættelser er alenlang.

Som filmkomponist kom Fuzzy overraskende til at lave musik til Rainer Werner Fassbinders tv-serie ”Acht Stunden sind kein Tag” i 1972. En serie, der af mange grunde burde genudsendes. Siden fulgte samarbejder med blandt andet Palle Kjærulff-Schmidt, Jørgen Leth, Jannik Hastrup og Bille August.

Af selvstændige værker kan nævnes Fuzzys opera ”Heksemutter Mortensen og den fede kalkun” til tekst af Rune T. Kidde, som blev bestilt til Den Kongelige Opera i 2001. Et andet er det 12-kanals elektroakustiske værk ”Katalog”, bestilt af Det Kongelige Bibliotek som en klingende udsmykning til Den Sorte Diamant i frokostpausen. Værkets 52 dele, en for hver af årets uger, henter inspiration fra et af bibliotekets klenodier.

Med kortlægningen af Fuzzys liv får man et forfriskende indblik i musiklivet fra 1950’erne til i dag. Hovedpersonen lægger ikke skjul på, at det meget teater- og filmarbejde har været både sjovt og benhårdt, fordi man hele tiden skal stå til rådighed med nye forslag og forandringer. Heldigvis mødte han i begyndelsen af 1970’erne Ulla, som han siden da har dannet par og familie med. Og antallet af mennesker, der har været samarbejdspartnere og venner, er af gode grunde meget stort. Tore Leifer, der har hjulpet Fuzzy med at færdiggøre og udgive erindringerne, kunne dog med fordel have strammet mere op i teksten, da der er en del gentagelser og løs snak i fortællingen. Men der er mange gode og opfindsomme illustrationer i bogen, som fortæller meget sjovt om Fuzzy og hans samtid.