Billedkunstner vil illustrere samtlige 791 salmer i salmebogen

Den nordjyske billedkunstner Anne Marie Johansen har sat sig et mål: Hun vil illustrere samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog og er allerede godt på vej

I modsætning til mange andre kunstværker må man gerne pille ved Anne Marie Johansens salmeskab. Lukke op og trække ud, og i skufferne finder man hendes foldebøger med illustrationer til salmerne.
I modsætning til mange andre kunstværker må man gerne pille ved Anne Marie Johansens salmeskab. Lukke op og trække ud, og i skufferne finder man hendes foldebøger med illustrationer til salmerne. . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Vi har klædeskabe, køkkenskabe, kosteskabe, garderobeskabe, arkivskabe - og nu også et salmeskab.

Det er den nordjyske maler, skulptør og illustrator Anne Marie Johansen, som har tømret sit eget farvestrålende skab sammen til den danske salmeskat. Den har de senere år, sammen med Bibelen, fået stadig større betydning for hendes kunst, og hun har nu sat sig selv et mål: at illustrere samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog.

Der er et stykke vej endnu, men foreløbig er det dog blevet til illustrationer til 100. De kan alle sammen ses i hendes e-bog, der kan streames på hjemmesiden annemariejohansen.dk

”For der er jo ikke plads til dem alle sammen i skabet,” forklarer kunstneren, der har atelier på et slidt loft på det gamle Frederikshavn Værft. Her er der alle vegne fyldt op med billeder, udkast, små skulpturer, bøtter med pensler og tuber med maling, så al færdsel må foregå med en vis forsigtighed for ikke at få farver på tøjet.

Over det hele hænger duften af oliemaling, som lag på lag lægges på billederne, der fra loftet i den gamle skibsværftsby rejser ud til fjerne steder i himmelrum og fantasi, hjulpet på vej af Anne Marie Johansens krøllede kreative hjerne og nu også kristendommen - og her først og fremmest salmerne.

Midt i alt dette maleriske, blomstrende rod står så ”salmeskabet”, et ganske unikt møbel på 120 centimeter i højde og bredde, og det er altid med, når Anne Marie Johansen, alene eller sammen med organist Henrik Strøm fra Abildgaard Kirke i Frederikshavn, tager ud til salmesangsaftener.

Anne Marie Johansen, født 1968 i Aalborg, er autodidakt kunstner og har altid malet og tegnet.

”Som barn kravlede jeg ind i min egen billedverden og var på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg (nu Kunsten, red.), når der var gratis adgang en gang om ugen. Kunst har altid optaget mig, og det var også kunstmuseerne, der var målet, da jeg begyndte at rejse.”

I kunsten var der fri bane for den frodige fantasi, og den er nærmest fritflyvende i Anne Marie Johansens tilfælde: Uden snævre jordiske grænser bevæger den sig uhindret op og ud i det blå, helt ud i himmelrummet, hvor motiverne sættes i spil i fabulerende fortællinger. Ganske vist er hun også kunstneren bag ”Englen” i Ravnshøj ved Frederikshavn, en tre meter høj skulptur, som blev afsløret i 2008, og den flyver ingen steder, fast forankret som den er til en solid sokkel.

Men i soklen rumsterer skolebørnenes tanker og ønsker gemt i en kapsel, og som dem er Anne Marie Johansens øvrige engleflok vidtflyvende: Ud i universet, hvor der er plads til en kunstners fantasi og historier. Ned i bogen ”Spiller engle fodbold?” (Forlaget Nordenvind), som hun i 2010 illustrerede til tekst af sognepræst Poul Gregers Geil, der er præst ved Alderslyst Kirke i Silkeborg.

”Spiller engle fodbold?” beskæftiger sig med børn og døden, og hvordan de efterladte voksne kan være med til at fastholde erindringen om et afdødt familiemedlem hos barnet. Poul Geil skrev bogen på blandt andet egne erfaringer efter sin fars, biskop Georg S. Geils, pludselige dødsfald i begyndelsen af 1996. Indirekte spiller det også med i den netop udgivne ”Tanker om bøn - forsigtige og bramfrie”, ligeledes med illustrationer af Anne Marie Johansen til Poul Geils tekster, hvor man blandt andet kan læse bønnen ”Hilsen til en afdød”.

Den nye bog er udgivet af Anne Marie Johansen, og for hende går der en direkte linje fra død til liv - i hendes tilfælde til et personligt og kunstnerisk nært samliv med salmerne, og dermed til nyskabelsen ”Salmeskabet” i dansk møbelkunst.

Hun opdagede, hvordan salmerne kunne bruges i sorgarbejdet efter hendes fars død i 1998.

”Da han døde, var min søn halvandet år, og morfar havde jo snakket med ham om, hvordan de to skulle ud at sætte drager op, 'når du bliver lidt større'. Men det nåede de aldrig. Pludselig var han væk, og det var smertefuldt... men midt i sorgen begyndte salmerne at liste sig ind på mig. Der fandt jeg trøst og håb og følte, hvordan jeg lidt efter lidt blev rejst op igen. Det er jo det, salmerne kan med deres poetiske sprog, der ligesom billedsproget formår at udtrykke det uudsigelige. Tænk bare på, hvor meget trøst der ligger i en salme som ”Se, nu stiger solen af havets skød”. Den synges jo ofte til begravelser og ender i håb og paradis og sejersjubel. Det var en salme, der kom til at betyde rigtig meget for mig efter min fars død.”

Hendes kærlighed til salmerne omfatter hele udvalget, nye som gamle. Blandt hendes yndlinge er Kingos ”Sorrig og glæde de vandre til hobe”, og i 2013 malede hun kæmpestore bannere til Holger Lissners ”Menneske, hvor er du?”, der blev præsenteret på Danske Kirkedage i Aalborg.

Når hun sidder i sit atelier og forsøger at få salmedigternes ord omsat til malerier og tegninger, foregår det - naturligvis, kunne man sige - til salmesang.

”Jeg elsker jo højmessen og det fællesskab, der her opstår, når vi synger salmer sammen, og jeg følte mig lidt underlig og nørdet, da jeg begyndte at synge salmer for mig selv, mens jeg sad med mine salmeillustrationer i atelieret. Det var lidt for underligt, syntes jeg, men nu føler jeg det ikke så mærkeligt mere,” smiler hun.

Og mens hun synger sine salmer i ensomheden i atelieret på det gamle skibsværft, begynder teksterne at danne billeder i sind og sjæl og tage form i streger og farver på papiret.

Salmeskabet har det sidste halve år været udstillet i Abildgaard Kirke i Frederikshavn og vil fra den 5. til den 19. december kunne ses i Sankt Johannes Kirke i Aarhus.