En kunstners forvandlinger

Skagen fejrer 600-års købstadsjubilæum. Dronningen har været på besøg, og Niels Helledie udstiller vikingeskibe og krucifiks

Niels Helledies foretrukne materialer er stentøj, metal og træ, men der er undtagelser, som dette krucifiks, støbt i glas. – Begge fotos: Michael Bo Rasmussen/Scanpix.
Niels Helledies foretrukne materialer er stentøj, metal og træ, men der er undtagelser, som dette krucifiks, støbt i glas. – Begge fotos: Michael Bo Rasmussen/Scanpix. Foto: Michael Bo Rasmussen Denmark.

Dronningen har været omkring og syet et par sting i det nye altertæppe til Skagen Kirke. Hun nåede desuden at afsløre købstadsjubilæets gave til Skagen by et stort krucifiks af bysbarnet, Skagen-kunstneren Niels Helledie, som også viste regentparret rundt på sin udstilling i Kulturhus Kappelborg.

Skagens 600-års købstadsjubilæum har sat aftryk på hele året, men toppede forleden med det kongelige besøg. Det er meningen, at jubilæumsgaven skal have blivende opholdssted i udstillingssalen på Kappelborg, og det passer Niels Helledie godt, at det hænger i et kulturhus:

For kristendommen er jo baggrunden for hele den vesterlandske kultur, siger han.

Kulturhus Kappelborg er en tidligere folkeskole. Det blev indviet til kulturen i øvrigt af kronprinseparret efter en stor ombygning i 2011 og omfatter foreningslokaler, bibliotek og biograf samt et stort udstillingslokale på 2. sal.

LÆS OGSÅ: Sig det med blomster og en smuk indpakning

Idéen har været at skabe et sted, som kan rumme det hele, siger kulturhuschef Lars Ilum.

Derfor skal der også være plads til såvel den lokale amatørkunst som kunst af anerkendte nationale og internationale kunstnere.

Niels Helledie-udstillingen er retrospektiv og giver et lille, men spændende tværsnit af den nu 86-årige kunstners produktion siden debutudstillingen i 1969. Tidslinjen går helt tilbage til hans såkaldte horekasser, som der er et eksemplar med af. De var Helledies smilende, ironiske kommentar til datidens køns- og pornodebat, hvor kvinden, her lukket inde i en kasse med kighuller, reduceres til et rent sexobjekt.

Det krævede da lidt mod at lave dem, men man skal jo turde, kommenterer kunstneren i dag og konstaterer, at horekasserne endte med at blive ret populære.

Jubilæumsgaven til Skagen, det af majestæten afslørede krucifiks, har Helledie døbt Metamorfose.

Det lyder jo fint, men man kunne lige så godt bare have kaldt det for forvandling, forklarer Helledie.

For hvad er det for en mærkelig historie, vi får fortalt i kristendommen: at Gud den almægtige, Himlens og Jordens skaber, bliver henrettet som en gemen forbryder og hænger på et kors? Men at lidelsen forvandles til opstandelse og liv påskemorgen. De fremstående ribben på den korsfæstede bliver til Livets træ. I kristendommens påskefortælling sættes liv og død op mod hinanden. Alting lever i kraft af sin modsætning, og her er modsætningen så stærk, som den overhovedet kan blive.

I Helledies krucifikser vokser Livets træ ud af lidelsen og sætter friske skud. Død forvandles til liv.

Oprindelig ville jeg egentlig lave et krucifiks, som kun viste lidelsen langfredag, men dødens benrad den korsfæstedes ribben forvandlede sig til livstræet. Det var ikke noget, jeg var herre over, for når man arbejder med kunst, forglemmer man sig selv og dykker ned i det ubevidste og så voksede træet ud af dødens benrad.

Forvandling eller metamorfose kan sættes som overskrift over hele udstillingen. Forvandlingen gælder også de flåder af bemandede vikingeskibe, der sejler gennem udstillingslokalet på Kappelborg med Thors hammer hæftet på kølen og spændte sejl med Kristi kors i mastetoppen. Vikinger har i mange år været del af Helledies kunstneriske univers, men det er første gang, de er med på en udstilling.

Når man interesserer sig for kristendommen, hører det med, at man også interesserer sig for det, der gik forud og dermed, i vores del af verden, den nordiske mytologi med Thor, Odin og alle de øvrige guder, forklarer Helledie.

Og altså også vikingerne, som i deres langskibe sejlede fra hedenskab til kristendom.

Det var jo en revolution i samfundet, der fandt sted, da vikingerne blev forvandlet, og vold og æresdrab blev udskiftet med den kristne tro.

Selv om der også er andre værker med, domineres udstillingen på Kappelborg af Helledies religiøse arbejder. Enten direkte udtrykt, som i krucifikserne, eller inddirekte, som med vikingerne. Det er det religiøse, troen, der fylder mest, også i kunstnerens private liv.

Da han lavede sit første krucifiks og hængte det på væggen, var han og hustruen Inger enige om, at det var bare for meget, men blev alligevel enige om, at nu havde krucifikset været oppe at hænge, og derfor måtte det op igen. Siden har op imod et halvt hundrede kirker og menighedslokaler taget Helledies krucifikser i stentøj, træ og jern, og en enkelt undtagelse i glas til sig, og Helledie er dermed endt som en af tidens flittige kirkekunstnere, selvom han kun har fået tildelt en enkelt større kirkeudsmykningsopgave, nemlig Hasseris Kirke i Aalborg, sammen med maleren Adi Holzer.

Niels Helledie voksede op i en religiøs landbofamilie i Vendsyssel og har sin faste plads til gudstjenesterne i Hulsig Kirke, 12 kilometer syd for Skagen. Her kan han glæde sig over et lille krucifiks, han netop har foræret kirken, og her henter han den åndelige føde, han finder til sit liv i kirken og kristendommen.

Ligesom vi skal have mad hver dag, har vi også brug for åndelig føde, og jeg kan gå fra en gudstjeneste løftet og inspireret. Når man arbejder med kunst, arbejder man med form og indhold. Formen er indholdets udtryk, og når det er stærkt nok, kan det blive kunst. Det indhold, jeg arbejder med, er det største i hele verden, nemlig fortællingen om Kristus og det kan jeg selvfølgelig ikke leve op til, men jeg gør, hvad jeg kan.

Han gør, hvad han kan, som arbejderne i Vorherres vingård, tilføjer Helledie med henvisning til lignelsen om arbejderne i vingården, der kan læses i begyndelsen af Matthæusevangeliets kapitel 20.

Sagt med et lille smil og det glimt i øjet, der sammen med alvoren bærer hans kunst.

En pilgrim kravler det sidste stykke hen til Church of the Virgen de lo Vasquez Valparaiso City, Chile.
En pilgrim kravler det sidste stykke hen til Church of the Virgen de lo Vasquez Valparaiso City, Chile. Foto: Michael Bo Rasmussen Denmark