En af Timothy Egans søskende blev nær ødelagt af religion takket være en katolsk præst, der forgreb sig på mindst 60 drenge. En anden af hans søskende blev gjort hel af religion, efter at hun mistede en teenagesøn og fandt, at kun Gud kunne læge hendes sår.
Selv befandt den prisvindende forfatter, historiker og The New York Times-klummeskribent Timothy Egan sig længe i det, som han selv kalder ”den bløde midte”. Men da han nåede et punkt i sit liv, hvor han ikke længere var tilfreds med sit agnostiske vægelsind, valgte Egan at forsøge at genfinde sin barndoms renfærdige gudstro ved midlertidigt at udskifte sit komfortable liv i USA med et liv som pilgrim i Europa.
Dette skriver han om i sin kritikerroste nye bog, ”A Pilgrimage to Eternity: From Canterbury to Rome in Search of a Faith” (En pilgrimsfærd til uendeligheden: Fra Canterbury til Rom på jagt efter en tro).
I bogen peger den irsk-amerikanske Egan på, at mens den organiserede religion hiver efter vejret i Europas tomme kirker, flokkes millioner af mennesker til pilgrimsruterne Via Francigena og den bedre kendte Camino de Santiago.
”Vi er spirituelle væsener. Men for mange af os er fejlernæringen af sjælen en af den moderne livs plager. Dette er en årsag til, at næsten 200 millioner mennesker verden over hvert år begiver sig ud på en eller anden form for religiøs pilgrimsfærd,” skriver han.
Timothy Egan valgte til sin egen pilgrimsfærd den 1900 kilometer lange Via Francigena, der strækker sig fra Canterbury i England til Rom i Italien. På denne pilgrimsvej stødte han på helligdomme og helgener, der tvang ham til at granske eksistentielle og filosofiske spørgsmål om religionens væsen.
Bogen er ikke alene en rejseskildring, men også en gennemgang af den vestlige kristendoms historie og dens sammenbrud i det stadig mere sekulære moderne Europa.
Egans rute er hjemsøgt af korstogene og Reformationen, og den kristne kirkes voldelige historie er umulig at undslippe. Han minder blandt andet læseren om den katolske kirkes salg af aflad, dens drab på vantro og dens skrækkelige paver, ligesom han også indskærper, at den protestantiske reformator Martin Luther var en rabiat antisemit.
”Hvordan kan du tro på en frelser, hvis budskab var fred og passiv ydmyghed, når de professionelle fortalere for dette budskab var medskyldige i så megen systematisk rædsel?”, spørger han.
I bogen beskriver Timothy Egan, hvordan hans egen familie var påvirket af den katolske kirkes store moderne svøbe: pædofile præsters misbrug af sognebørn.
En præst, der ofte besøgte Egans barndomshjem i delstaten Washington, viste sig at have forsøgt at forgribe sig på forfatterens bror og havde held med at misbruge broderens bedste ven. Da præsten flere år senere blev afsløret, kastede vennen, nu en far til tre børn, sig ud foran et tog. Yderligere to af præstens øvrige ofre begik selvmord.
Kirken havde i årevis beskyttet præsten ved at flytte ham fra sogn til sogn, hvor han kunne fortsætte med at forgribe sig på drenge. Hverken Egans mor eller bror fandt fred med deres religion efter dette svigt.
Under sin 10 uger lange pilgrimsfærd spørger Timothy Egan sig selv, om han kan fastholde sin benovelse over kristendommens skønhed og dens budskaber om kærlighed og håb uden at glemme de grimme dele af dens historie.
Han vælger at skelne mellem kristendommens budskab og kirken som institution ved eksempelvis at argumentere for, at Jesus kan betragtes som historiens første feminist. Når Jesu ledsagerske Maria Magdalene eksempelvis blev beskrevet som en prostitueret, så var det ifølge Egan, fordi kirkens mænd ville svække kvinders rolle i kirken.
Og Timothy Egan ser håb for den katolske kirke. Han skriver med beundring om pave Frans’ stærke forsvar for immigranters rettigheder og kampen mod klimaforandringer. Kristendommen fornyer sig selv, skriver Egan, når den forenkles og vender tilbage til sit oprindelige budskab om kærlighed og retfærdighed.
Hen imod pilgrimsfærdens afslutning beslutter Egan sig for at tilgive kirken for alle dens synder. Tilgivelse, konkluderer han, løfter livets byrder.
I ”læst udefra” omtaler vi en aktuel bog fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.