Prøv avisen
Bog

Kjeld Holms åndsbiografi er en stor læseoplevelse, der kalder på eftertanken

5 stjerner
På en stilfærdig måde formår Kjeld Holm at sammenflette ydre indtryk med episoder i sit eget liv, der begyndte i Sønderjylland i en nationalsindet familie, som satte Kaj Munk højt og kørte på talrige udflugter til historiske steder i landsdelen, skriver Per Stig Møller. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Tidligere biskop Kjeld Holm formår i sin åndsbiografi at sammenflette ydre begivenheder med episoder i sit eget liv og at forene det levede med det religiøse

Igennem en snes år var Kjeld Holm biskop for Aarhus Stift. Som få andre biskopper blev han en kontroversiel personlighed, fordi hans etik tilsagde ham offentligt at sige, hvad han mente var ret og rimeligt. Hvori dette bestod, fandt han i spændingsfeltet mellem humanisme og kristendom. Og hvori denne bestod, fandt han først og fremmest hos Søren Kierkegaard og Johannes Sløk.

I sin enkelt fortalte og spændende tænkte bog ”Misklang og samklang. Træk af erindringens etik” leverer han en åndsbiografi og beskriver personligheder og begivenheder, der fik betydning for ham. De er bevaret som erindring, for, skriver han: ”Alt forandrer sig. Netop derfor er erindringen så afgørende”.

Erindringen og etikken smeltes sammen til en livsholdning, som Kjeld Holm undervejs præciserer i enkle, reflekterende sætninger. Gerne i forbindelse med gennemgangen af forfatterskaber, der fik en særlig betydning for ham, såsom Martin A. Hansens og Tage Skou-Hansens. Med stor finesse får Kjeld Holm karakteriseret personligheder som Jens Otto Krag, Anker Jørgensen, Johannes Sløk, Desmond Tutu og fastholdt skelsættende øjeblikke som mordene på John F. Kennedy og Olof Palme og angrebet den 11. september 2001. Som student holdt han sig fra studenteroprøret i 1968 på grund af ”flertallets intolerance og betonmarxisme”.

På en stilfærdig måde formår Kjeld Holm at sammenflette ydre indtryk med episoder i sit eget liv, der begyndte i Sønderjylland i en nationalsindet familie, som satte Kaj Munk højt og kørte på talrige udflugter til historiske steder i landsdelen: Skibelund Krat, Skamlingsbanken med mere. I gymnasiet blev han udpeget til at besøge det danske mindretal i Kappeln, hvor han forelskede sig i en tysk flygtningepige, hvis familie var blevet dansksindet.

Her opstår hans forståelse for flygtninges vilkår, som senere bragte biskoppen i misklang med store dele af den danske offentlighed. Thi hvem er vores næste? Det strides man om i folkekirken. Nogle mener, det kun er vores nærmeste, mens andre med Kierkegaard mener, at det ubetinget er enhver. Det sidste er Kjeld Holms opfattelse. Ikke at erkende denne forpligtelse kan udarte til kynisme, påpeger han og vender sig mod den danske hjemsendelse af flygtninge. Kynismen er ”lige for øjnene af os, når danske politikere med den kyniske undskyldning at ville beskytte danske værdier skiller familier og udviser mennesker til forfølgelse og undertrykkelse”.

Kyniske er også de menneskehandlere, der sender flygtninge i synkefærdige både ud på Middelhavet, præciserer han. Men Kjeld Holm negligerer, at man ved at optage alle disse flygtninge i vore samfund netop sikrer, at menneskehandlerne kan blive ved med at sende flygtninge ud i synkefærdige både. Han opererer selv med begrebet ”det uerstattelige”, der tilsiger, at enhver har krav på beskyttelse.

Imidlertid er værdier også uerstattelige. Når de er gået tabt, er de ikke mere. Følgelig har politikerne også et ansvar for at bevare dem og give dem videre til de næste generationer. Ved at negligere dette slipper Kjeld Holm for ureflekteret om ved sin kritik af dansk flygtningepolitik. Og dét skønt han har blik for dilemmaets problematik, der i grunden indgår i hans ”erindringens etik”, hvorefter ”det virkelig netop er en etisk opgave at tage konflikterne på sig og søge at svare på dem, selvom prisen af og til kan synes høj”.

I 1997 blev Kjeld Holm formand for Rådet for Etnisk Ligestilling. Det bragte ham i misklang med mange, men opgaven lå rigtigt for denne kristne humanist, der tidligt gik ind for homoseksuelles ret til at blive viet i kirken. Hans synspunkt delte jeg også som kirkeminister og bad på et af mine virkeligt inspirerende møder med biskopperne, hvor Kjeld Holm desværre ikke var til stede, dem om at formulere et ritual for homovielser, men min efterfølger indførte ikke de to ritualer.

Efter min mening skal det forskellige nemlig behandles juridisk ens, men respekteres som forskelligt.

Kjeld Holms åndsbiografi er en virkelig stor læseoplevelse, fordi den kort og velskrevet forener det levede og de levende med det filosofiske og religiøse, som kalder på eftertanken hos læseren.

Gæsteanmelder Per Stig Møller er forfatter, dr.phil., tidligere MF (K) og udenrigsminister 2001-2010.