Robert Redford er Robert Redford hele vejen gennem fem årtier. Den flotte, charmerende mand, der har et spil i øjnene som få, og som kan fylde roller ud som bankrøver, togrøver, storsvindler, søofficer, Karen Blixens elsker, smart journalist, Gatsby, præsidentkandidat, depraveret rigmand og andre typer, har en umådelig lang liste af filmsucceser bag sig.
Vi har nydt ham på lærredet, siden han cyklede lige ind i vores hjerter som The Sundance Kid sammen med Butch Cassidy (Paul Newman) i 1969. Ja, en Sundance Kid har han været lige siden og en far til den berømmelige Sundance Film Festival, der leverer kvalitetsfilm i konkurrence med Hollywoods pengecirkus.
The Sundance Kid var den charmerende unge bandit for mange år siden. Robert Redford spiller i sin nye film en charmerende gammel bandit. Man kan godt se, at årene er gået, men charmen er ikke blevet mindre. I den nye film, der har fået den danske titel ”Den sidste gentleman”, er han den cirka 75-årige Forrest Tucker. En notorisk vaneforbryder uden voldspsykopatiske tilbøjeligheder. Det er sjældent i den branche. Han røver banker med et smil og med omsorg for sine ofre.
Filmen har et forlæg i den virkelige Forrest Tuckers liv, der var kendt for at være en gentleman, når han med en pistol truede sig til penge i forskellige banker. Han gik hele sit liv ind og ud af fængsler. 18 gange flygtede han fra forskellige fængsler, blandt andet det berygtede San Quentin. Han døde i 2004. En journalist skrev hans historie i The New Yorker, og det blev baggrunden for filmidéen, der lå lige til højrebenet for Robert Redford. Her var rollen, der kunne slutte ringen, der begyndte med The Sundance Kid.
Den nye films handling er ikke indviklet. Forrest Tucker røver banker sammen med to gamle venner. Banden er i virkeligheden lige så fredelig, som ”Støvsugerbanden” var det i Bent Christensen danske film fra 1963. Undervejs støder Tucker ind i en kvinde, som passende hedder Jewel (smykke). Ja, så er den ikke meget længere, men det hele spilles med charme. Mon vaneforbryderen holder op med sine numre, når han har fået et smykke i turbanen?
Jewel spilles af Sissy Spacek, der fik sin debut allerede i 1972 og siden har været en stor stjerne i utallige film. Den spirende kærlighed mellem Jewel og Forrest er fint skildret. Den har modenhedens erfaring, der på en måde er lige så dejlig som ungdommens. De er i virkeligheden ikke så langt fra hinanden.
I 1969-filmen om Butch Cassidy og Sundance Kid er der en berømt cykelscene, hvor røveren kører med smukke Katharina Ross på styret, mens tonerne fra Burt Bacharachs vidunderlige melodi ”Raindrops keep falling on my head” lyder. Det er en yndig kærlighedsscene midt i al skyderiet og røverierne. Næsten fem årtier efter er det ikke en cykelscene med Sissy Spacek, der er yndig. Det er deres samspil på en diner, hvor forelskelsen bliver den samme. Den gamle mand og den ældre kvinde ”cykler” bare af sted på en anden måde. Kærlighed har ingen alder. De scener mellem de to er hele filmen værd.
Man ser ikke filmen for handlingens skyld, men for måden, den fortælles på. Sødme og charme. The Sundance Kid har det stadig i sig. Robert Redford får her en charmerende sortie, men man sidder med en følelse af, at han også kunne blive The Comeback Kid. Det ville forresten ikke gøre så meget! Robert Redford kan man ikke få for meget af.