5 stjerner
Når St. St. Blicher (1782-1848) i novellen ”Hosekræmmeren” (1829) nævner ”den store Alhede”, er det en hentydning til de udstrakte hedearealer, der fandtes mellem Herning og Viborg. Og angiveligt er det sandsynligt, at Hosekræmmergården lå i Simmelkær, hvor der – på privat område – er en gård med netop dette navn.
Disse og mange andre oplysninger får man i denne indbydende guide, der er resultatet af en rejse, som dens forfatter, Poul Holm Bangsgaard, og hans kone, Ida Vinsten Bangsgaard, der er ophavskvinde til hovedparten af de for helheden væsentlige fotografier, har foretaget i Blichers fodspor.
Bogen følger en rute på 470 kilometer – fra Randlev nord for Horsens og til Grenaa, og den gør undervejs ophold 29 steder.
Vi besøger med forfatterens ord ”det, man kunne kalde kernen i Blichers Jylland. Det er her, man kan møde Blichers liv fra fødsel til død, og det er her, man kan finde de lokaliteter, der satte sig dybe spor i hans forfatterskab”.
Vi er deltagere i en litterær og biografisk rejse, der samtidig er et oplagt udgangspunkt for en fysisk rejse. Nyttige praktiske anvisninger gives. Under alle omstændigheder er det overordnede mål naturligvis at inspirere til fordybelse i Blichers digtning. Og man er aldrig i tvivl om, at det er kærligheden til denne, der driver Bangsgaard. Hans engagement er værkets strømkilde.
Turen begynder i Randlev Præstegård, hvor Blicher boede hele tre gange. Første gang i forbindelse med, at hans far, Niels Blicher, i 1796 blev præst i sognet.
For den dengang knap 13-årige Steen blev opholdet imidlertid kun af kort varighed, idet han trekvart år senere måtte videre til Randers for at gå i skole dér.
Anden gang, han boede i Randlev, var 1807-1808, inden han rejste til København for at fuldføre sit teologiske studium, hvad han gjorde med førstekarakter.
Da han 1811-1819 atter boede i Randlev, virkede han som præstegårdens forpagter. Men landbruget tog ikke al hans tid: I 1814 udsendte han sin første bog, ”Digte af Steen Steensen Blicher. Første Deel”, der blandt andet indeholder en af hans mest kendte sange, ”Kiær est du Fødeland”.
Den mordbrand, som Randlev Præstegård i 1749 blev udsat for, inspirerede Blicher til novellen ”En jydsk Mordbrænderhistorie” (1842), i dag ukendt for de fleste.
På Himmelbjerget mindes Poul Holm Bangsgaard de folkefester, som Blicher tog initiativ til på stedet. Den første blev holdt 1839 og samlede 500-600 mennesker, mens deltagerantallet ved den sidste i 1844 var oppe på 6000-7000.
Men det hele kunne sagtens være blevet til ingenting på grund af indsigelse fra den private ejer af Himmelbjerget. Mod ham rettede Blicher ”det skrappeste indlæg, han vel nogensinde skrev”. Gennemførelsen af dette års Himmelbjergfest – det var i 1840 – blev sikret blot tre dage inden dens afholdelse. Striden blev løst ved, at kong Christian den Ottende personligt greb ind med en beslutning om at købe brugsretten til ”bjerget”. Majestætens aktive interesse for sagen er – som Bangsgaard bemærker – symptomatisk for Blichers høje status.
En central Blicher-lokalitet er desuden Hald Hovedgård, som digteren var knyttet til fra sin tidlige barndom, hvad der kan spores flere steder i forfatterskabet – således hans forelskelse i en grandkusine, der var datter af Hald Hovedgårds ejer på dette tidspunkt. Kusinen og hendes skæbne, hvortil hører et forsøg på et arrangeret ægteskab samt en dramatisk bortførelse, indgår i novellen ”Eneste Barn” (1842).
”Blichers Jylland” er en velskrevet guide, der fortjener at blive brugt som indgang både til den konkrete virkelighed, der var hans, og til den digtning, der udfoldede sig inden for dens rammer.
kultur@k.dk
Læs interview med bogens forfatter på