En livlig holmgang om Homer

Det slår gnister, når far og søn mødes under gennemgangen af ”Homers Odyssé” i Daniel Mendelsohns nye bog

Daniel Mendelsohn er professor i klassisk filologi og brød igennem med ”De mistede” (2012), der beskriver seks familiemedlemmers skæbne under holocaust. I hans nye bog er familien på ny i centrum.
Daniel Mendelsohn er professor i klassisk filologi og brød igennem med ”De mistede” (2012), der beskriver seks familiemedlemmers skæbne under holocaust. I hans nye bog er familien på ny i centrum. Foto: Søren Staal.

Daniel Mendelsohn er professor i klassisk filologi. På dansk foreligger hans bog ”De mistede” (2012), der beskriver skes familiemedlemmers skæbne under holocaust. I Mendelsohns nye bog er familien på ny i centrum – dog under mere fredelige forhold.

”An Odyssey” er delt i tre dele, således at første del handler om Daniels barndom, anden del omhandler et krydstogt i Odysseus’ fodspor sammen med forfatterens far, mens den sidste del indeholder forfatterens refleksioner over farens liv.

Denne struktur afspejler kompositionen i Homers ”Odysseus”, der netop begynder med Telemachos’ søgen efter sin far Odysseus. Siden beretter Odysseus selv om sine eventyrlige bedrifter, inden han til slut bliver forenet med sin far, søn og hustru.

Undervejs rækker Daniel Mendelsohn læsefrugter videre til læseren og fremdrager episoder fra et kursus i ”Homers Odyssé”, hvortil forfatterens 81-årige far, Jay Mendelsohn, har meldt sig.

”Kun få børn bliver helt så fortrinlige som deres far var, flest falder ringere ud, kun yderst få bliver bedre”, står der i Homers værk, og Daniel oplever forventningernes pression, da faderen første gang dukker op i undervisningslokalet.

Jay Mendelsohn er nemlig den hårdhudede og skråsikre matematikprofessor, der altid har foretrukket at konsultere manualer til livets udførelse i stedet for at fordybe sig i unyttige ting som religion, kunst og litteratur, og ”Homers Odyssé” handler om guder, der konstant krydser menneskers planer.

Mendelsohn gennemgår i undervisningen de berømte kapitler, hvor Odysseus opholder sig hos heksen Kirke, der forvandler halvdelen af mandskabet til svin og forfører Odysseus.

Tillige giver han en indgående beskrivelse af Sirenernes sang, hvor Odysseus lader sit mandskab fylde voks i ørene, mens han selv lader sig binde til masten. Og han bruger endog meget tid på at analysere slagtningen af okserne, som tilhører solguden Helios, for dette anslag mod gudernes ejendomsret udløser en tsunami så voldsom, at kun Odysseus overlever den. De unge mennesker får herigennem øje for, at Odysseus er et moderne gemyt, der både er forandringsparat, robust og fleksibel – alt sammen egenskaber, han må gøre brug af undervejs til Ithaka.

”Tal sandt, men sig det sande skævt,” skriver digteren Emily Dickinson et sted, og netop denne strategi benytter Odysseus sig til Jay Mendelsohns store irritation af. Da Odysseus i forklædning vender hjem til sin familie på Ithaka, fortæller han således både sandheden og dækker over den, idet han præsenterer sig som en fornem herre, der er endt som tigger og beretter om bedrifter, som til forveksling ligner Odysseus’ egne. ”Det er da forkasteligt!” fnyser Jay Mendelsohn forarget, og ikke så få af de knap 20-årige elever deler forargelsen med ham.

Hvorfor binder Odysseus sine tilhørere en historie på ærmet? Men som Daniel Mendelsohn påpeger, hænger det sammen med, at den græske helt er gjort af et kun alt for menneskeligt stof: letsindighed, listighed og dristighed.

”An Odyssey” bliver således anledning til et emotionelt ladet møde mellem far og søn. Jay Mendelsohn repræsenterer nemlig et moralsk modstykke til Odysseus, og i klasseværelset er farens indvendinger båret af det mest overbevisende af alt: den oprigtige harme. Faderen indleder opgøret med Odysseus med ordene: ”Er jeg den eneste herinde, som synes, at Odysseus opfører sig hensynsløst? ”

Selv opviser Daniel Mendelsohn rigelig indlevelse i teksten og gennem en generøs medleven i elevernes udlægninger, forsøger han at overbevise faderen om storheden i ”Homers Odyssé”. I løbet af kurset erkender professoren dog, at de indgroede reflekser hos faderen er for sejlivede, modviljen mod at lade sig korrigere for stor, og at tunnelsynet undertiden er så avanceret, at det spærrer både for udsigt til og indsigt i denne gamle klassiker.

Og så overrasker faderen alligevel positivt til slut. I den sidste time erklærer Jay Mendelsohn nemlig under gennemgangen af Penelopes kærlige genforening med Odysseus, at han i sit eget ægteskab også har erfaret den kærlighed, Homer beskriver med de udødelige ord: ”For der er ikke i verden en lykke større og bedre/ end når en mand og en kvinde er et i sind og i tanke/ i deres liv med hinanden til ærgrelse for deres fjender,/ men deres venner til fryd og dem selv til allermest ære”.

Hver mandag skriver vi i ”Bøger fra udlandet” om ikke-oversat ny litteratur, der handler om tro og værdidebat.