”Forelskelsen er som en lysende kugle, en sol, der langsomt hæver sig over den verden, der er ved at blive skabt, den verden, hvori alt kan få en ny betydning.”
Ordene er plukket fra Katrine Marie Guldagers nye roman. Og det er vanskeligt ikke momentant at få sympati med den unge hovedperson Filip, der efter en del års emotionelle strabadser endelig oplever en stærk gensidig forelskelse i mødet med Cecilie. Og når man samtidig tager i betragtning, at Filip som en stor dreng oplevede sin mor dø af kræft og blev overladt til en lettere følelseskold far, er det svært ikke at unde ham lidt medgang.
Alligevel er der noget, der skurrer. For Filip er ikke kun den rare og varme unge mand, som Cecilie oplever i forelskelsesrusen. Han er også en emotionelt afstumpet person, der kynisk vurderer, om det karrieremæssigt kan svare sig at støtte en ven, der har kriminaliseret sig selv. Det er også Filip, som presser kæresten Gitte til en abort og efterfølgende dropper kontakten.
Filip er med andre ord en sammensat, ja, nærmest menneskelig romanfigur. Og det er her, Katrine Marie Guldager for alvor demonstrerer sin styrke som forfatter. For hendes portræt af Filip og de mennesker, som omgiver ham, er spækket med psykologiske nuancer.
Hertil kommer, at fortællingen udfoldes som en undersøgelse af det eksistentielle grundspørgsmål: Hvad er et rigtigt liv? Vi følger Filip i ungdomsårene, hvor han træffer de afgørende livsvalg. Han går i sin farfars fodspor og bliver jurist. Snart efter bliver Filip gift med Cecilie. Og sammen får de to børn og et stadigt voksende forbrug, som han finansierer gennem sit arbejde som karriereadvokat og ikke mindst ved at stå bag lovlige, men moralsk anløbne kviklån.
”Arbejde er ikke det vigtigste i livet,” var det gode livsråd, Filip fik af sin farmor. Valget af ægtefælle var ifølge hende ”meget vigtigere”. Det råd reflekterer Filip en del over gennem årene, når han fyldes af tomhed over sit og Cecilies mere eller mindre åndløse liv i konsumkulturen: For ”hvorfor er han overhovedet blevet advokat? Var det for at imponere sin farfar?”.
Romanen giver os løbende indsigt i Filips tanker og åbner samtidig drypvis op for de andre personers mentale verdener. Den valgte fortælleform giver af samme grund læseren et godt indblik i baggrunden for Filips mange vanskeligheder med at forstå sin kone, sin far, sin bror og sine nærmeste venner samt omgivelsernes problemer med at forstå Filip.
Her som mange andre steder i sit forfatterskab retter Guldager søgelyset mod de komplekse relationer mellem mennesker. Hun skriver sig med stor psykologisk skarphed ind i de moderne skrøbelige familierelationer, som er udspændt mellem kærlig forventning på ene side og sorgfuld skuffelse på den anden. Og så anlægger hun et tankevækkende perspektiv på den forbrugskultur, de fleste af os i større eller mindre omfang besnæres af. Også som samtidskritik er hendes nye roman derfor en stor læseoplevelse.